tirsdag den 30. marts 2010

Påskecamping

Lørdag eftermiddag ankom vi til Løkken Klit Camping og hytteby. Skøn campingplads, som vi har været på 3 gange før. Vi er sammen med vores bedste campingnaboer, og ser frem til nogle skønne dage sammen.


Det var et dejligt stille vejr til at stille teltet op i. Vi var lidt spændte på hvordan pladsen var i forhold til vand og sump. Men de to pladser vi havde reseveret var ganske fine.


Pladsens sanitetsforhold er helt i top. Både køkken og bad/toilet er super flotte. Herunder et billede af den sidst nye sanitetsbygning fra sommeren 2008.


På pladsen er der stadig sne, jeg måtte skynde mig at fotografere snebunken inden den smelter. Det er første gang vi er på camping, hvor der er sne. Lad os kalde det vintercamping, her er faktisk ret koldt. Men vi har rigeligt gas med, så vi kan holde varmen. Når bare der er fyret op, så er det dejligt.


Idag, tirsdag skal vi ned til Moseby, og se Trip Trap nisserne. Her har Etly Klarborg en lille butik med de skønne nisser. Der er de flotteste udstillinger rundt om i butikken, og man kan hente meget inspiration.
Julen varer jo som bekendt lige til påske, hi hi.


Selvom vi er på camping, så fejrer vi også påsken med lidt medbragt pynt og hygge.
En enkelt hyasint kan også pynte lidt op.


Rigtig god dag til jer, som læser med.

fredag den 26. marts 2010

Påskeferie endelig......

Endelig blev det fredag eftermiddag, og vi kan se frem til 10 dages påskeferie. Efter 8 arbejdsdages sygemelding startede jeg i tirsdags på arbejde igen. Pyha, det var hårdt at komme igang. Men efter 4 dages arbejde, kan jeg se frem til en god lang påskeferie. Dejligt. Skal overhovedet ikke skænke mit arbejde en eneste tanke, bare koncentrerer mig om, at holde fri og slappe af med familien.
Adriaen er pakket, og lørdag morgen triller vi til Løkken Klit Camping. Vi har været på pladsen flere gange, så vi kender den ret godt. Vi skal være sammen med vores dejlige naboer, som også er campister. Vi glæder os vildt meget til at tage hul på campingsæsonnen. Dog loves der ikke det bedste påskevejr, men vi må have godt med varme på, så vi kan holde varmen. Ellers må jeg holde varmen, ved at have gang i hæklenålen og strikkepindene. De er nemlig pakket. Erik og Kasper har også pakket fiskestængerne. Har iøvrigt lige fået et par ting færdig, men billeder kommer lidt senere.
Rigtig god weekend til alle, som læser med :)

tirsdag den 23. marts 2010

Sokker i flere størrelser.

Sokker bliver man da aldrig trætte af at strikke. I længden kan det godt være en smule kedeligt, men et par sokker indimellem er da et rart håndarbejde. Jeg kan også se rundt på de forskellige blogge, at der nogle steder er gang i sokkerne. 


Jeg har tidligere strikket et par sokker til Kasper´s kammerat. Men de blev desværre ødelagt i vask. Kan ikke forstå det, moderen vaskede dem ved 40 grader, hvilket de godt skulle kunne tåle, men de var meget små og meget tykke, da de kom ud af maskinen. Nå, pyt med det, jeg har strikket et andet par til ham, nøjagtig magen til det første par. Han syntes nemlig de var super seje. Jeg har blandt alt mit strømpegarn valgt en mørk grøn til grundfarve, striber i røde/orange farver. Striber henholdsvis på skaft og fod.


Det er lidt sjovt med disse strikkede sokker, for de halvstore unger begynder at nægte at bruge dem. Kasper siger hvert efterår, når jeg finder dem frem, at han ikke vil bruge dem, for der er ikke nogle af de andre kammerater som bruger sådanne sokker. Alligevel når de er her, vil de frygtelig gerne LÅNE hans hjemmestrikkede sokker.  Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville strikke et par til hans kammerat, og hvor blev han glad for dem.  Håber hermed, at kunne være med til at gøre de strikkede sokker populære blandt kammeraterne.


Da jeg var igang, strikkede jeg et par små sokker af lidt rester jeg havde. Disse bliver til en gave senere.  De store sokker er en str. 39 og der er brugt 67 gram strømpegarn. De små er str. ca. 24-26 og der er brugt 28 gram strømpegarn. Så der blev da brugt lidt af garnlageret.

søndag den 21. marts 2010

Indkøb og hæklet måtte

For flere år siden købte jeg noget nyt sort sengelinned, men pakkede det først ud for et års tid siden. Da jeg ville lægge den ene lagen på, fandt jeg ud af, at den var fuldstændig mør, fingrene gik simpelthen igennem den.


Sjovt nok, var det kun den ene det var galt med. Den var ikke noget værd, men jeg gemte den alligevel, med henblik på, at den måske kunne bruges til et eller andet en dag.


For et stykke tid siden, jeg besluttede mig til, at jeg ville hækle en rund måtte til Kasper's værelse.
Begyndte på skære lagnen op i én lang sammenhængende strimmel, ca 1 cm bred.


Da det var gjort, begyndte hæklingen med den groveste hæklenål jeg havde i huset. Ret hårdt arbejde for fingrene, men det skred hurtigt fremad.


Men ihhh hvor det støvede i stuen, som krævede en omgang med støvekluden bagefter. Her er et billede af den færdig måtte.


I Fredags, var vi en tur i Århus og besøge vores nabo på hospialet, dermed også en tur i enkelte butikker. Først var jeg i Stof og Stil, Hvor jeg fandt lidt stof til nogle småprojekter. Dernæst var vi i Bilka, og sidst i "Factory Outlet". Her fandt jeg en lækker strikket vest, lige een tilbage i str. 36 til 25, -. Garnet er en blanding af polyamid, uld og angora. Den er meget skøn at have på og god varm.
 
 
Knapper og lynlåse havde de også til en pris af 195, - pr. kg. derudover var der 50% rabat. Hvad vejer knapper og lynlåse? Ikke ret meget skulle jeg hilse og sige. 20 stk. knapper kostede 1, -.
 
 
Utroligt, i forhold til, hvad man ellers må betale for knapper. Alt i alt kom jeg af med kr. 27,50.
Billigt må jeg sige.
 
 
 

torsdag den 18. marts 2010

Hæklede nålepuder.

Jeg havde nogle få bomuldsrester i lyserøde og lilla farver. Nogle af dem har jeg brugt til disse søde nålepuder. Opskriften har jeg fundet http://www.slagtenhelligko.dk/  De er både meget hurtige og nemme at hækle, også kan man få brugt nogle af de små rester, som man måske nogle gange fristes til at smide ud.
Det er skønt med de mange opskrifter,  man kan finde rundt omkring på blogland.

tirsdag den 16. marts 2010

Tæppe i oldemorfirkanter færdig

Så blev mit tæppe i oldemorfirkanterne endelig færdig. Det startede som et campingprojekt, så når jeg ser på det, tænker jeg på alle de dejlige campingture vi havde i sommeren 2009.  Jeg har tidligere lavet et indlæg, Hvor jeg skrev, at jeg bare manglede at sy lapperne sammen.


MEN MEN, da jeg fik lapperne lagt frem, syntes jeg alligevel, at det blev for lille.
Derfor besluttede jeg, at klø på igen og få hæklet 17 lapper mere.


Da de var færdige, kunne jeg så begynde at hækle dem sammen. Tæppets størrelse blev 10x8 firkanter. Hver firkant er 18x18 cm.


Jeg hæklede dem sammen, fordi jeg syntes det giveren et flottere resultat, dog skal man være opmærksom på, at sammenhæklingen skal vende den samme vej hele arbejdet igennem.
Ellers bliver det noget roderi.


Udenom tæppet har jeg hæklet 2 omgange stangmasker og afsluttet med en tungekant.
Tæppet vejer 1380 gram. Så der er blevet brugt en del fra lageret, jeg har kun købt et nøgle lysrød
og 4 nøgler hvidt.


Nu er jeg færdig og jeg er meget godt tilfreds med resultatet.

mandag den 15. marts 2010

Halvvanter.....

Opskriften på disse halvvanter i tværriller har jeg fundet her i blogland. MEN de vil ikke rigtigt som jeg vil. Den første vante blev som den skulle, men når så jeg strikker den anden sker der et eller andet som jeg ikke ved hvad er. Den anden skal jo strikkes modsat, dvs. jeg starter med at strikke 2 vrangriller også kilen til tommelfingeren, herefter 16 vrangriller. Det går galt når jeg har strikket kilen, så har jeg pludselig 66 masker istedet for 50???? Er der nogle af jer derude, som kan hjælpe mig, så hører jeg gerne fra jer. Jeg har strikket den anden vante 2 gange og hver gang går det galt. ØV

lørdag den 13. marts 2010

Blomster

Efter en mindre operation i torsdags, var jeg igen hjemme midt på eftermiddagen. Var noget groggy resten af dagen og småsov det meste af tiden. Erik havde fri hele dagen, for at følge mig til Randers Centralsygehus og hente mig igen. Fredag tilbragte jeg på sofaen, lidt hækleri blev det til. Desuden gik jeg i gang med at læse en af Rosamunde Pilcher`s romaner, "I tvillingernes tegn". Mitte, vores gamle hankat, veg ikke fra min side, han lå hele dagen sammen med mig på sofaen. Ud på eftermiddagen, kom der denne skønne buket og en æske lækker chokolade til mig. Det var fra mine kollegaer. Tusind tak for det, jeg blev rigtig glad. De er meget smukke og lige mine farver.

torsdag den 4. marts 2010

Forårsglæder

Udenfor, har det igen idag været et fantastisk flot vejr. Solen skinnede og der var forår i luften. Vores lille kat, Piv har været ude hele dagen, han nyder det og er væltet omkuld i sofaen her kl 19.00. Mitte har også ligget lidt ude på trappen og slikket solskin. Jge har fået lidt vasketøj næsten tørt ude i den friske luft. Det dufter så dejligt når det kommer ind.
Har købt nogle narcisser til spisebordet, det giver også en snert af det længe ventende forår.
I weekenden skal Kasper til Hammel og spille badminton, tror det er det sidste stævne i denne sæson, udover klubmesterskaberne som er den 21. marts. Det passer fantastisk i vores program, for campingsæsonen starter jo til påske, som i år ligger først i april. Men inden da, skal vi jo have gjort vognen klar. I weekenden skal vi vist have kigget efter tøsne på taget. Vognen skal også varmes igennem nogle gange, inden vi skal afsted. Rengøringen må gøres om et par uger, når der kommer en dejlig lun forårsdag.
Vi må da håbe, at vejret bliver noget mildere i den kommende tid, så det kan blive en god sæsonstart. Det rykker jo noget for at komme ud og trille for første gang i år. UHA hvor vi glæder os til at komme afsted sammen med vores gode naboer.

mandag den 1. marts 2010

Resultater fra LM i badminton


Som skrevet i det forrige indlæg, var Kasper i weekenden til LM i badminton i Fredericia. Lørdagens singlekampe gik rimelig pænt. Han blev puljevinder, men tabte så den næste kamp. Den spiller han tabte til viste sig, at skulle spille finalekampen, hvilken han vandt og blev dermed Landsmester. Kampen som Kasper spillede mod ham endte: 21-14, 21-23, 21-19. Han vandt 2 sæt og Kasper 1. Kasper endte som nummer 17 ud af 105 deltagere. Så jeg syntes, det var rigtig godt spillet og kæmpet.
Søndag var det doublekampene som skulle spilles. Vores 2 Grenaadrenge vandt deres kampe i puljen. Næste kamp gik desværre ikke så godt, den tabte de. Kasper havde lidt svært ved at få sit spil til at fungerer. Men de blev puljevinder, dermed nummer 9. Hvilket de må være tilfredse med.