torsdag den 24. april 2014

Påske og babysokker

En skøn påskeferie har vi haft med lækkert vejr.
Vi var på camping i påsken, men tog hjem torsdag fordi jeg havde fødselsdag fredag den 18. april. Et nyt årti er jeg gået ind i. Det er godt nok underligt, men jeg vænner mig nok til det,
eller det bliver jeg jo nødt til!!!!!
Jeg havde ikke inviteret nogle, men der kom gæster dryssende fra kl. 11 til ved 17 tiden. Til aften var vi ude og spise lækkert. Det var en dejlig dag, lige som jeg havde ønsket.
Med hensyn til camping, så er vi jo nu fastliggere, nøøøj hvor vi nyder det, tror at det bliver sådan fremover. Her i weekenden skal Kasper til DMU i badminton, og vi kan jo så tage i campingvognen hvis altså vejret er ok.
Nå, strikkeriet går også vældigt, jeg har fået strikket disse fire par babysokker, som er lagt i min Amio butik.
De er alle i størrelse 0-3 måneder.
Lige nu har jeg gang i fire sæt Kaj og Andrea, de tre er bestilt,
så der er et par tilovers hvis andre er interesseret.

1 kommentar:

Fru Larsen sagde ...

Tillykke med fødselsdagen, jeg troede jeg var den eneste som elskede at blive 40 men absolut ikke er glad ved tanken om at blive 50, det er som om man begynder at blive usynlig og ikke så ønsket i samfundet mere, måske mest i medierne! Men jeg håber du vænner dig til det, jeg har stadig lidt tid at løbe på, men min mand fyldte for nylig og det satte tankerne igang :-)