søndag den 29. april 2012

Strik og ny salgsblog

Weekenden har Erik og jeg nydt i vores sommerresidens (campingvogn) i Løkken. Kasper havde fået lov til at være hjemme sammen med Natasja. Vi var begge spændte på om vi kunne finde ud af at være afsted uden ham, men det gik selvfølgelig fint, vi hyggede os med lækkert mad, yatzy og håndbold i flimmeren lørdag aften. Det var virkelig skønt at være alene i en hel weekend.
Da vi kom derop, kunne vi se at der havde ligget et eller andet dyr i vores stole i forteltet, det kunne ligne kattehår ????
Jeg havde noget garn og pinde med, så der blev også produceret lidt.
Her er et par karklude i pink bomuld, de er strikket i rib/ret mønster, de måler 28x28 cm.
Det lille køkkenhåndklæde er strikket i samme pink bomuldsgarn, 
 men med hvide kanter i enderne. Det måler 29x38 cm.
Der blev også lige til en hvid karklud, denne er retstrikket og måler også 28x28 cm.
Jeg har tidligere overvejet, om ikke jeg skulle prøve at sælge de ting jeg laver,
men har bare ikke rigtig kunnet finde ud af hvad jeg skulle....
 Jeg har i den sidste tid puslet med at lave en salgsblog til mine ting, resultatet er,
 at jeg nu har fået lavet min salgsblog, "fru larsen´s blogshop",
jeg har lavet sådan, at man kan klikke ind på siden herfra min blog.
Ovre i højre side ligger der et billede du bare skal trykke på,
så kommer du videre til min blogshop.
Her vil jeg lægge nogle af de ting ind, som jeg laver.
Er du måske interesseret i noget, kan du skrive en mail til mig,
adressen står også på bloggen.   
Køkkenhåndklædet og karkludene har jeg lagt på salgsbloggen:))

'Fortsat god søndag til jer, som læser med :))

tirsdag den 24. april 2012

Danmarksmester U15 A mix, badminton

Efter en veloverstået konfirmation har det været en hård uge.
Vi var alle SÅ trætte efter al spændingen og forventningerne op til dagen.
Da det endelig blev fredag var vi voksne glade,
 for så kunne vi få sovet lidt ud efter alle strabasserne.
Fredag skulle Kasper til Gammel Estrup med skolen.
Men han skulle også til DMU, Danske mesterskaber for ungdom i badminton hele weekenden.
Kasper er i den situation at han mangler 26 point for at rykke op i mesterrækken,
men vi havde ikke set at der skulle være så store muligheder,
 for at skrabe dem sammen til dette store stævne.
 Der var ialt tilmeldt 1038 deltagere, så det var et kæmpe stort stævne.
Han blev hentet af en forælder i Gammel Estrup ved 12.30 tiden og skulle
 køre direkte til Grinsted hvor mesterskabet foregik.
Lørdag havde vi bestemt, at vi ville derned og se kampene.
 De måtte kun tilmelde sig i 2 kategorier,
Kasper havde tilmeldt sig double og mixdouble med X-makker.
I double vandt de 2 og tabte en kamp.
I mix skulle han spille med en pige fra Aabybro,
Katrine Jensen. de to kendte ikke hinanden og
havde derfor heller ikke spillet sammen før.
De vandt deres puljekampe og gik videre til semifinalen,
som skulle spilles om søndagen kl. 8.30.
Hmmmm så måtte vi tidligt op igen søndag,
vi stod op kl. 5.20 for at køre til Grinsted.
Semifinalen vandt de temmelig sikkert, så var de klar til finalen!
Uha jeg var frygtelig nervøs,
 kunne næsten ikke se kampen, den var jo så afgørende,
  der var stor opbakning fra hele vores trup fra klubben.
 Grenaa badmintonklub ville jo gerne have en guldmedalje med hjem.
Kasper og Katrine vandt finalekampen,
første sæt var meget tæt men andet sæt var sikker sejr,
de to unge spillere var meget glade og stolte.
De spillede simpelhen som en drøm,
Katrine var super god oppe ved nettet, hun kunne lige "putte" boldene de rigtige steder på banen mens Kasper lavede det grove nede fra baglinien.
Hermed spillede de sig til en titel som Danmarksmestre i U15 A mix.
Kasper fik rigeligt med point til at rykker op i mesterrækken.
SUPER FLOT, STORT TIL LYKKE  til I to dygtige spillere.
Hmmm billederne er noget rystede,
det var nok spændingen der var skyld i det......

tirsdag den 17. april 2012

Konfirmationen, den store dag

Det var en fantastisk skøn og vellykket dag, som vi aldrig vil glemme.
Vejret var også med os, som man kan se på billedet var vejret temmelig fint da vi tog til kirke, men også da vi kom ud af kirken skinnede solen, dog var det lidt køligt.
Kasper er her foran kirken, glad og i festhumør.
Her kommer alle konfirmanterne ud af kirken, glade og festlige,
de skal skynde sig ind i kirken igen for at blive fotograferet.
Ja, selvfølgelig er det Kasper som vinker og laver lidt fis.
Her er han så foran kirken sammen med alle sine gæster og kammerater.
Den skønne pige er Natasja.
Natasja´s forældre havde givet ham transporten fra kirken.
Han ser lidt spændt ud på billedet.
Så er vi kommet ned til festen på Havlund.
Det var super godt, alt klappede og maden var perfekt.
Vores selskab var på 23 gæster, men der blev holdt 2 andre konfirmationer på stedet,
det mærkede vi ikke noget til. Stor ros til restauranten.
Musikken vi havde var også helt perfekt.
Kasper holdt en meget fin tale for gæsterne og sine forældre.
 Ihh hvor var vi stolte af vores store søn. 
Natasja skulle krammes ind imellem, her er de fanget i en kærlig situation. 
Dette billede er super skønt af Kasper, lækker ung fyr :))
Han fik 8 store flotte roser.
Gavebordet bugnede ikke af gaver,
den unge mand havde nemlig ønsket sig penge,
Han fik en ketcher, to par sokker, en lækker deo, en foldeslange og 31.900 kroner. 
Han vil gerne købe sig en cykel,
mon ikke der kan blive råd til sådan en ......
Sangskjuleren som vi havde lavet bestod i en
badmintonbane dekoreret med billeder af Kasper. 
Alle hans fine telegrammer.
De to sange som vi havde fået lavet fra os, voers to dejlige og
dygtige katte havde også lavet en sang til ham.
Den høje til venstre er menukort og velkomst sang.
Dagbogen om Kasper havde jeg fået lavet færdig.
 Den blev bundet ind og dekoreret, den blev han glad for.
 Alle gæsterne skrev en lille hilsen til ham i den.
Han havde en uforglemmelig dag med mange gode minder.

lørdag den 14. april 2012

Så kommer den store dag

I morgen sker det, som vi i lang tid har glædet os til, Kasper skal konfirmeres,
det sker fra denne smukke kirke midt i Grenaa by.
Vi håber på, at vejret bliver næsten lige så smukt som på billederne.
I fredags kørte vi ham til træning i Ulstrup ved Randers, 
der skulle han være til søndag, men han skulle jo hjem og konfirmeres,
så derfor måtte han hentes i dag, lørdag. 
Vi har så haft god tid til at få ordnet de sidste ting, som vi manglede,
så det var faktisk deligt at han ikke var hjemme.
Jeg er temmelig træt efter en lang dag med mange opgaver som skulle løse,
derfor tror jeg at jeg smutter i seng nu og være udhvilet til den store fest i morgen.
Der er styr på det hele, sangene - talen - programmet for dagen.
Tøjet hænger klar til at hoppe i, og skoene er pudset.
Rigtgi god søndag til alle jer :))

tirsdag den 10. april 2012

Konfirmationsbordkort af fjerbold

Bordkortene til Kasper´s konfirmation har, som jeg skrev i forrige indlæg været færdige i en tid,
vi har nemlig været ret godt med tiden.
Temaet måtte jo være badminton, eftersom det er den store interesse for ham.
Jeg havde prøvet flere forskellige modeller og havde egentlig fundet frem til een,
men jeg kunne ikke rigtig komme igang med at få dem lavet,
der var et eller andet som jeg ikke var tilfreds med,
uden at kunne sige helt præcist hvad det var.
Den første model vi prøvede at lave,
her var selve navneskiltet i det sort mønstrede papir, som var brugt til invitationerne,
 derpå et stykke gråt karton med navn på.
Dette kort skulle sættes i en skåret revne i toppen af fjerbolden..........
det gik slet ikke, det virkede klodset.
Til  den næste model brugte jeg det samme kort,
 men satte det fast som på billedet, altså på siden af bolden,
 hmmm, jeg syntes der var noget galt med selve navneskiltet.
Det virkede lidt tungt.
Til sidst fik jeg ideen med at lave dem som et manillakort
 pynte det med en sommerfugl og en sort let sløjfe.
Det virkede og sådan blev det
.
Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet:))
Kurven her, har jeg købt da vi var på camping i Løkken.
Jeg fandt en lækker brugskunstbutik i Saltum,
jeg gav faktisk kun 50 kroner for den, så den kunne jeg ikke stå for :))

mandag den 9. april 2012

2. påskedag

Det er ved at være slut på påsken og arbejdet kalder igen i morgen, tirsdag.
Vi kom hjem fra campingvognen i lørgdags og fik pakket ud og vasket,
pyha der er godt nok en ordentlig omgang vask efter sådan en uges ferie.
Søndag var det godt vejr og vi fik begyndt på at gøre haven forårsklar,
 der er dog et stykke vej endnu.
 Et lille stykke af blomsterhaven har vi inddraget til græs,
 så der er lidt mindre at holde. Vi mangler at få kørt noget jord på stykket.
I dag mandag, 2. påskedag, har vi slappet af og lavet flere forberedelser til næste weekends konfirmation. Wowww ja, det er allerede næste weekend, det er bare ikke til at forstå,
tiden er gået alt for hurtigt.
Kasper har lige passet sit tøj og det sidder perfekt, han bliver bare så lækker.
Bordkortene har været færdige en tid, herom lidt senere....
Rigtig god 2. påskedag til alle jer derude:))
Dækkeservietten her, har jeg syet for nogle år siden,
efter et hjemmekombineret mønster.
 Rigtig god 2. påskedag til alle jer derude:))

fredag den 6. april 2012

Campingmad


 Vi i er stadig på camping i Løkken og vi nyder det, vejret har godt nok ikke været det bedste de sidste par dage, men vi hygger os i teltet, godt med varme på gasovnen.
Madlavningen skiftes vi til at stå for. De unge er super dygtige og kreative til madlavningen, ja det var nok mest Natasja som stod for maden, Kasper havde vist mest travlt med at nusse hende imens. 
Hun er så kreativ og fantasifuld og hun nyder at lave maden. 
Forleden dag lavede de en lækker omelet med skinkestrimler, grønt og en skive rugbrød.
Desserten var frisk frugt med is og chokolade, uhmm det var lækkert.
Opvasken skiftes vi også til, idag skal vi nyde at de unge klarer den. 
I morgen går turen mod Grenaa igen, vi skal heldigvis ikke til at pakke hele molevitten sammen,
 for vi laden vognen stå til juni måned. 
Vi kan jo så benytte den i weekenderne hvor der er mulighed for det.
En velfornøjet Natasja, som glæder sig til at høre om vi godkender.... 
det gjorde vi, det smagte rigtig godt.
Rigtig god langfredag til jer :))

tirsdag den 3. april 2012

Påskeferie og kærlighed

Endelig skriver vi april, min yndlingsmåned, måneden hvor alting rigtig kommer frem fra vinterens skjul. Massevis af skønne forårsbebudere i form af forskellige løgvækster.
"Aprilsvejr og unge piger er ikke til at stole på."
Sådan lyder et gammelt vejrvarsel, om april.
 Den første halvdel af sætningen kan være svær at argumentere imod.
April er en måned, hvor vejret skifter ofte.
Reelt kan man sige, at april kan have en blanding af hele årets vejr.
Hagl, sne, frost, byger, varme, blæst og solskin er alle elementer som kan ses i denne måned.
Vi kan håbe dette års april vender sin lune side til os.
I mit forrige indlæg blev der i kommentarerne stillet et spørgsmål:
Den hæklede elefant, som jeg har lavet nogle stykker af,
opskriften findes på Creativ compagny hjemmesiden.
I  fredags kunne jeg se frem til en dejlig lang påskeferie, som jeg vil nyde sammen med familien. Lørdag tog vi på camping på Løkken Klit Camping, (vi elsker den plads) hvor vi havde reseveret en plads, iøvrigt den samme som sidste år. Her skal vi have vores campingvogn til at stå indtil ca 1. juni.
Mandag skulle vi tidligt op, for vi skulle hente Natasja i Ålborg kl. 9.00. Natasja har været Kasper´s kæreste siden jul. Hun er den sødeste pige der findes og dejlig naturlig. Vi er meget glade for hende. Hun skulle spille badmintonholdkamp i weekenden, derfor kunne hun først komme hertil mandag. Det var så dejligt at se, da hun steg af toget og kom forelsket hen til Kasper og kyssede, de var så glade for at se hinanden igen.
En ung kvinde som også havde været med toget, gik forbi dem, kiggede meget på dem og smilede, men de to forelskede så slet ikke andre end hinanden:))
 Ak ja, hvem husker ikke, da vi selv engang for mange år siden var unge og meget forelskede???
Nu glæder vi os til at få nogle skønne dage sammen :))