torsdag den 26. juli 2012

Flere elefanter

Flere elefanter er det blevet til, denne gang er de hæklet i forskellige farver som klæder hinanden.
 
De er forholdsvis hurtige at hækle og der går ikke forfærdelig meget garn til dem, men der skal bruges meget fyld for at de bliver pæne.
Jeg har stadig ferie og nyder det alt hvad jeg kan, jeg har fået lavet en masse ting herhjemme. Balndt andet er jeg i gang med at male vores spisebord, det er et rundt fyrretræsbord med en tillægsplade i. Bordet er efterhånden 18-20 år gammelt, nogle vi måske syntes at det var på tide at skifte det ud med et nyt, men jeg har den holdning at jeg vil bruge mine ting så længe som muligt. Jeg ser en god mulighed for at forlænge dets levetid her hos os, ved at male det hvidt.
I forvejen har vi en skænk som jeg for år tilbage også malede hvid, den er rigtig fin og jeg glæder mig til at få bordet magen til, så det passer sammen.
Erik har fødselsdag i dag, han sover stadig da han jo har været på nattur, men når han vågner kan han nyde det dejlige vejr og mon ikke jeg får stillet lidt lækkert frokost an til ham:))
I morgen, fredag tager vi alle tre på camping, for Erik har jo også ferie i næste uge. Vi skal til Møgeltønder camping, vi har været der for tre år siden, det er en rigtig hyggelig plads i deljige omgivelser og tæt på grænsen. Man kan se campingpladsen her.
Fortsat rigtig god ferie til jer der stadig er så heldige :))

onsdag den 18. juli 2012

Gul elefant

I nat kl. 2.00 kom Kasper hjem fra en dejlig ferie i Italien sammen med Natasja og hendes familie.
De havde taget den lange køretur i et stræk hjemad og var godt trætte da de kom hjem.
Kasper gik direkte i seng, men kunne ikke falde i søvn, nej selvfølgelig ikke,
for kroppen var lidt oppe at pumpe efter den lange tur.
Her til morgen vækkede jeg ham kl. 9.30,
 han skulle jo lige have pakket ud og fortalt om turen og en tur under bruseren,
kl. 12 skulle vi på stationen for at hente hans computerkammerat fra Sjælland.
Karl som han hedder og Kasper har lært hinanden at kende
 igennem et computerspil på nettet her i foråret og fandt ud
af at det kunne være så sejt at mødes i den virkelige verden.
Aftalen blev, at Karl skulle besøge Kasper i sidste uge,
men da han i sidste øjeblik fandt ud af at han skulle til Italien,
 så måtte besøget laves om til i denne uge.
De har glædet sig rigtig meget begge to,
jeg kan mærke at de går rigtig godt i spænd sammen.
Lige nu er de med Natasja ovre i hallen for at spille lidt badminton sammen.
Nu må vi se hvad de ellers finder på at lave,
de får helt sikkert nogle dejlige dage sammen.
Jeg er i mandags startet på min sommerferie og kan  nyde friheden de næste 3 uger, hvor er det skønt.
De 3 første morgener har jeg startet med en løbetur,
for nu skal jeg altså seriøst igang med løberiet.
Elefanten her, har jeg hæklet for en tid siden i skønne gule
og grønne farver som man kommer i sommerhumør af,
når nu vejret ikke kan hjælpe os med det.
Elefanten er lagt i min blogshop.
Rigtig god onsdag til jer alle :))

mandag den 16. juli 2012

Kasper 15 år

Kasper fylder 15 år idag.
Stort til lykke min skat :))
Jeg håber han har haft en rigtig dejlig dag, i år har jeg desværre ikke haftmulighed for at fejre ham, for han er med Natasja og hendes familie i Italien, de kommer hjem imorgen engang,
 ihhh hvor jeg glæder mig til at få ham hjem igen.
Billedet her er fra hans blå mandag, hvor de sluttede af med en tur i bowlingcenteret.
Jeg har lagt en lille lækkeri i min blogshop
Fortsat god dag:))

tirsdag den 10. juli 2012

Punge af juicekartonner

Genbrug er en fantastisk ting!!!!!!!!!
I sidste uge var jeg inde og se en udstilling med forskellige former for håndarbejde,
 der var utrolig mange flotte ting,
MEN denne pung faldt jeg pladask for.
Den model jeg købte var lavet af en juicekarton og var dejlig gul.
Jeg måtte straks hjem og forsøge, det var ganske enkelt,
men man skulle have en model for at lure fidusen.
 Denne her har jeg foldet af en karton fra "blandet saft".
Den er foldet i harmonika i siderne, så der er plads til mønterne inde i den.
Skruelåget bruges som lukkemekanisme.
 
Denne er lavet af den af de store kartoner, den er bare blevet lidt bredere.

Sommerferien er godt i gang for skolebørnene, Kasper nyder det i fulde drag.
I sidste uge var det meningen ar har skulle have været med Natasja og hendes forældre ude at sejle, men de fandt ud af at den ene motor ikke duede,
og en ny som skulle sendes fra USA kunne de have efter den 18. juli,
så de måtte finde ud af noget andet, søndag ringede Natasja´mor,
Mette og fortalte at de ville køre en tur til Italien og bo på en campingplads,
de skulle afsted tirsdag.
Hmmm Kasper havde lavet en aftale med en kammerat fra
Sjælland om at han skulle besøge os i denne uge,
 men heldigvis kunne han udskyde besøget til i næste uge.
Det næste problem var passet, Kasper har ingen pas,
 det vil sige at han står i vores pas men det hjælper ikke noget da vi ikke skulle med.
I øvrigt skal børn nu have sit eget pas,  det er en ny lov som trådte i kraft i juni i år.
 Nå men i går fik vi så lavet et pas til den unge mand, så han kunne komme med til Italien.
Nøj hvor han har glædet sig til turen.
De kørte kl. 13.00 så de er ved at være et godt stykke nede i Tyskland,
 håber de får en super skøn ferie sammen.
Meeeen på mandag har han jo fødselsdag og bliver 15 år,
jeg er sikker på at han nok skal få en rigtig god fødselsdag
sammen med Natasja og hendes dejlige familie,
men jeg vil alligevel savne ham :))
Hvis I læser med, ønsker jeg jer en rigtig super skøn ferie allesammen :))
Knus herfra :))

lørdag den 7. juli 2012

Babyfutter i strik

Ugen er blevet nydt med det skønne vejr,
dejligt endeligt at kunne komme i sommertøjet,
det er ikke blevet luftet særligt meget i år men nu skal det være.
 Om en uge har jeg ferie og det glæder jeg mig til,
de to første uger har jeg ferie med Kasper,
i den tredie og sidste uge har Erik også ferie.
Han har i øjeblikket ferieafløsnings job,
så det er jo ikke så nemt at bede om ferie.
Det er samme arbejdsplads hvor han de sidste to år har været i sommerperioden,
så de var godt klar over at han nok gerne ville have en uges ferie sammen med sin familie.
I den uge skal vi afsted med campingvognen til det sønderjyske,
det bliver nok i den forbindelse til lidt indkøb på den anden side af grænsen.
På strikkefronten har jeg fået lavet disse babyfutter, de er alle strikket i strømpegarn.
De blå er størrelse 0-3 måneder 
Mulitfarvet strømpegarn i størrelse 0-3 måneder
Petroliumsfarvet i størrelse 3-6 måneder
Alle 3 par lægger jeg over på min blogshop
Fortsat rigtig god weekend til jer alle :))

søndag den 1. juli 2012

Fødselsdag

Så har kalenderen taget hul på juli måned,
mon ikke vi i det danske land kunne tilsmiles med 
lidt mere sol og varme i den kommende måned.
1. juli betyder også at vores gamle kat, Mitte fylder 17 år,
flaget er selvfølgelig hejst og han har fået sin livret.
 I aftes fik vi en kylling fra grillen, og skroget skulle gemmes til fødselsdagen idag. 
Uhmmmm han elsker det.
Han er sådan er dejlig kat, kælen og meget selskabelig.
Ikke så hurtig længere, og vil helst ligge og sove det meste af tiden.
Forleden aften da Kasper havde besøg af Natasja, lå de og sov i sofaen,
 Mitte skulle selvfølgelig mænge sig op, så han også kunne være med.
Det er hygge så det basker :))
Rigtig god søndag til jer, som læser med :))