søndag den 31. oktober 2010

Patchwork nåleetui og bold

Weekenden er gået med badmintonstævne lørdag i Vejlby/Risskov. Kasper skulle spille 3 single kampe og 3 double kampe. Han vandt sammenlagt 3 af sine kampe. Det ser åbenbart ud til, at der endelig begynder at komme lidt sejre i hus. Så det giver mere gåpåmod.
Søndag fik vi tømt campingvognen til vinteren. Jeg vaskede betrækket til hynderne, og det blev heldigvis vellykket. Der står ellers på vaskeanvisningen, at de ikke kunne vaskes, men jeg tog chancen.
I ugen har jeg fået syet denne patchworkbold og nåleetui.
Det var et par hurtige ting at sy, det der tog mest tid, var forberedelsen og klipningen af stofferne. Men et hyggeligt lille arbejde at sidde med. Jeg har klippet stof til et par bolde mere.
Nåleetuiet er ret anvendeligt til opbevaring af synåle.
Rigtig god uge til jer, som læser med:))

søndag den 24. oktober 2010

Nessie tørklæder

I efterårsferien har jeg strikket et par Nessie tørklæder. Jeg har set flere her i blogland, som har strikket dem og jeg syntes rigtig godt om modellen. Ålerusen har været så sød, at lægge opskriften ud på hendes blog. Jeg valgte at strikke modellen uden bobler, men det skal vist prøves på det næste jeg skal strikke.
Det er supernemt at strikke, jeg synes ellers at opskriften så lidt snørklet ud. Det orange er garnet fra Netto til 15,- nøglet, der gik under 2 nøgler til et tørklæde.
 Det grønne, er garn, som jeg havde i forvejen. Det er lidt nisteret og lidt tykkere end det orange.
Jeg starter på arbejde i morgen efter en dejlig uges ferie. Erik skal på et truckkursus i næste uge. Han går jo desværre stadig arbejdsløs. Det bliver godt for ham´, at komme lidt hjemmefra og møde andre mennesker. Håber, at et sådant kursus, nemmere kan åbne nogle døre til et arbejde. Det er bare så forkert, at man ønsker sig brændende et job, men der er ikke noget at få. 
Han er uddannet typograf og har i 34 år arbejdet indenfor det grafiske område. Men han søger indenfor alle områder, senest havde han et sommerafløsningsjob på en emballagefabrik her i byen. Et arbejde, som han var meget glad for, men der var desværre ingen ledige stillinger.
Vi krydser fingre, måske I vil hjælpe med at krydse????
Rigtig god uge til jer, som læser med:))

fredag den 22. oktober 2010

Dejlig efterårsferie

Efterårsferie har vi tilbragt på Hvidbjerg Strand Camping. Vi ankom søndag ved 13 tiden. Vi hyggede os med lidt frokost udenfor vognen, det var nemlig rigtig godt vejr denne dag.
 Mandag kørte vi en tur til Tyskland og købte lidt ind. Vejret var rimeligt, med enkelte byger.
Tirsdag var vi til loppemarked i Blåvand, et hyggeligt marked med mange gamle ting. Vi var en tur ved Blåvand Fyr, hvor Kasper og Erik var oppe og nyde udsigten.
Vi var også en tur i Ho, hvor der er den hyggeligste garnbutik. Her er uendeligt meget garn, jeg havde svært ved at overskue det, for der var bare så meget garn overalt. I en af bygningerne ved siden af, var der et restesalg. Fyld posen for 100,- kr. Jeg fik 3x10 nøgler bomuldsgarn. Superbilligt. 
Onsdag og torsdag var vi i badeland og slappede af hjemme i vognen. Der er blevet spillet kortspil (500 og Uno) til den store guldmedalje. Vejret var noget vådt, det regnede faktisk uafbrudt både om dagen og om natten. Onsdag morgen var der hvidt udenfor, men vi blev enige om, at det var hyggeligt, at være på vintercamping.
Jeg fik læst en bog af Danielle Steel, Signetringen. Desuden fik jeg strikket en del, herom senere.
Der er ihvert fald blevet ladet op, til at komme igang med arbejdet igen efter ferien.
Imorgen, lørdag skal Kasper til stævne i Tilst, spændende hvordan det går.....

torsdag den 14. oktober 2010

Resultat af gammelt lappeprojekt.

Her er resultatet af alle de optrevlede små lapper, fra lappeprojektet, som jeg startede på da jeg ventede Kasper. Projektet kunne jeg desværre ikke finde motivationen til at få gjort færdigt. Til trods for, at det gentagen gange har været hevet op af strikkekurven. (Se tidligere indlæg).
Det tynde bomuldsgarn strakte til et køkkenhåndklæde og to karklude.
Håndklædet har jeg strikket i ret på pinde nr. 2. Det ser lidt skævt ud på billedet, men det er det altså ikke i virkeligheden.
Den ene karklud er strikket i ret på pinde nr. 2,
mens den anden er strikket i mit karkludemønster på pinde 2½.
Jeg har nu, et rigtig godt minde om dengang jeg ventede Kasper. Sættet vil blive flittigt brugt.

tirsdag den 12. oktober 2010

Strikket køkkenhåndklæde og karklud

Jeg er i en periode hvor der strikkes små køkkenhåndklæder og matchende karklude.
Jeg har ellers i mange år købt disse syntetiske karklude, som efter en tid blev meget tyndslidte og hullede.
 Nu kan jeg mærke, at jeg tænder lidt mere på de hjemmestrikkede af slagsen. Særlig hyggeligt er det, når man kan lægge det hjemmelavede i samme farve frem på køkkenbordet.
Det sidste sæt jeg blev færdig med er dette sorte.
Vi kan se frem til en uges efterårsferie. På søndag tager vi på årets sidste campingtur, denne gang går turen igen til Hvidbjerg Strand Camping. Godt nok er det kun 14 dage siden vi var der sidst, men det er så skønt med det dejlige badeland som er på pladsen. Denne gang er der helt sikkert nogle flere børn, som Kasper kan være sammen med. 
Lørdag skal han til stævne i Randers hele dagen. Håber der kan blive nogle gode resultater.

søndag den 10. oktober 2010

Vinterklargøring i haven

I går, lørdag var vi i haven og fik gravet et lille stykke hæk op, som var gået ud. Der er igen plantet nogle nye planter i håb om, at de vokser sig store og stærke.
 Vi fik klippet hæk hele vejen rundt. Det er godt nok lidt sent, men tiden har ikke været til det før nu.
Desuden fik vi ryddet ind til vinteren, havemøbler, trampolin og planter. Det er en dejlig ting at få gjort, nu kan vinteren og frosten bare komme an.
Der blev lavet lidt om på dekorationerne udenfor. Den hvide bænk, har sin plads ude foran huset her om vinteren. Det lille hvide bord passer perfekt sammen med. Lidt planter og hyggelys skal der til, her i den mørke tid.
 
I dag søndag, ringede vækkeuret kl. 5.45...... Kasper skulle til badmintonstævne i Silkeborg, han skulle spille sin første kamp kl. 8.30, og skulle møde ca. 30 minutter før. Vi måtte hjemmefra kl. 6.40 for at være der til kl. 8.00. Pyha, det er godt nok tideligt sådan en søndag, hvor man allerhelst ville ligge i sin seng.
I år er han rykket op i U15, så han skal lige have spillet nogle stævner, inden der begynder at komme nogle sejre i hus.  Han vandt en og tabte en single, doublen tabte de også, så der var ikke så meget mere at komme efter, desværre. Spillet ville ikke rigtigt køre idag, håber det går bedre i næste weekend, hvor han skal spille i Randers.  
Sokkerne her, har jeg strikket på en af vores campingture.
Det er en børnestørrelse, men jeg ved ikke helt hvilken.... Foden er fra hæl til tå 18 cm. Er der nogle af jer, som ved hvor jeg kan finde mål på de forskellige størrelser?  Jeg vil blive glad for hjælpen:))
Rigtig god uge til jer, som læser med:))

torsdag den 7. oktober 2010

Et ældgammelt projekt.....

For snart 14 år siden startede jeg på dette lille tæppeprojekt.
Jeg havde i december ´96 fået at vide, at vi ventede barn til sommeren ´97. Derfor startede jeg på dette lille tæppe, jeg havde så mange rester af det bløde bomuldsgarn. Ihh hvor kunne det blive yndigt....
Det var meningen, at det skulle strikkes i små firkanter for så, at blive hæklet sammen til sidst.  Projektet gik bare ikke, som jeg havde forestillet mig.
Det har været fisket op af strikkekurven mange gange i årenes løb, men jeg har aldrig fundet motivationen til at få det gjort færdigt.
Jeg har på det seneste strikket små køkkenhåndklæder og karklude hvilket for tiden er et hit herhjemme.
En dag fik jeg en god ide, jeg kunne da strikke et køkkenhåndklæde og karklude af lapperne. Så det er jeg gået igang med og nu skrider arbejdet fremad. Når det er færdigt, vil jeg altid tænke tilbage på dengang jeg startede på det oprindelige projekt og da det lille liv voksede. Søde minder:))
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

tirsdag den 5. oktober 2010

Hvidbjerg Strand Camping

Søndag den 26. september tog vi på en noget forsinket sommerferie sammen. Turen gik, som tidligere nævnt til Hvidbjerg Strand Camping. Vi har været på pladsen tidligere, men da var vi der kun en weekend, det var jo ikke ret lang tid hvis man gerne ville danne sig et indtryk af pladsen og de omkringliggende seværdigheder. Men denne gang havde vi rig mulighed for både at slappe af, se pladsen og komme lidt rundt i området. Søndag kørte vi en tur til Tyskland for at købe lidt ind. Der måtte jo provianteres....
Mandag  var vi i Esbjerg og Ribe. Her blev vi vist rundt af Kasper, som jo lige har været på lejr med skolen. Vi var bl. a. inde og se Ribe domkirke. Den er dog utrolig flot, absolut et besøg værd.  Desuden var vi lidt rundt i byen og se de mange små hyggelige og skæve huse.
Tirsdag var det super godt vejr. Solen skinnede og der var fuldstændig vindstille. Vi sad udenfor vognen om eftermiddagen og hyggede os, imens Kasper var i badelandet. Senere køret vi til Blåvand og osede, en meget hyggelig by, med mange småbutikker. Vi besøgte også Blåvandshuk Fyr. 
Vi var på Skallingen, hvilket er et smukt og fuldstændig urørt naturområde. En af de sidste dage var vi inde og se Tirpitzbunkeren, som blev bygget under 2. Verdenskrig.
Desværre var jeg ikke opmærksom på, at der er en lækker garnbutik i Ho, som ligger meget nær ved.
Det bliver husket til næste gang. Tak for det Ellen.
Hvide Sande besøgte vi også, var nede ved molen, for at se hvordan det gik med fiskeriet, der blev fanget rigtig mange sild.
Hver dag fik vi også tid til at komme i badelandet, dejligt, pænt og rent badeland med mange muligheder.
En af dagene var jeg i wellnes centeret, det var super lækkert og skal helt bestemt prøves igen en anden gang.
Fredag var vi hjemme igen. Denne gang var det dejligt nemt at pakke ud, for vi havde jo kun markisen oppe. Så ikke noget med at forteltet skulle ud og tørres igennem inden det kunne pakkes sammen.
Det var rart at komme hjemmefra, og vi havde en skøn og afslappende ferie
krydret med nogle spændende oplevelser.
Batterierne er ladet op for en tid:))

lørdag den 2. oktober 2010

Klassekomsammen og camping

Den sidste uges tid har vi været på camping og vi har ikke haft internet, derfor har jeg ikke blogget i den tid. Men her kommer en opsummering.
I lørdags var jeg til skolekomsammen. Uha, hvor havde jeg glædet mig helt vildt, til at mødes med mine klassekammerater. Vi skulle mødes i Grenaa, hvor een af mine kammeraters mor har et dejligt sommerhus. Vi skulle mødes kl. 11, jeg cyklede derned, der var faktisk temmelig langt. De, som havde arrangeret dette havde fundet frem til alle i klassen, men vi manglede 5, som ikke dukkede op. Det var helt vildt dejligt at mødes igen efter 30 år. Jeg tror, vi alle havde glædet os helt fantastisk. Vi havde en utrolig dejlig eftermiddag, snakken gik fra start til slut. Vi havde bare så meget at fortælle hinanden. Arbejde, søskende, forældre og børn. En masse dejlige ting blev fortalt og alt blev suget til mig. Ih hvor jeg nød samværet. Tusind tak for det allesammen. Min yndlingsklasselærer var også med, dejligt at se ham igen. Som man kan se på billedet, havde jeg en masse dejlige klassekammerater. Klik på billedet for at se det større.
Det er mig nederst til højre i cowboyjakken.

Jeg vil gerne lige indskyde, at det var overhovedet ikke noget praleri med hvor lang en uddannelse eller hvor mange phd´er man havde fået. Sådan en oplevelse havde jeg nemlig for nogle år siden, da jeg mødtes med min gymnasieklasse. Det var ikke en god oplevelse, med alle de pralerier. Følte mig helt udenfor.

Vi har fået lavet om på vores teleabbonnement. Tidligere havde vi Telia Home free, men dette udgår.  Det bevirker at vi jo selvfølgelig hele dagen har haft problemer med at komme på nettet. Efter en god supporthjælp er vi igen online. Men kun med en pc. I næste uge må vi kontakte en forhandler vedrørende en router, så vi alle i familien kan komme på. Åha det p.... når man nu ikke har en klap forstand på disse ting, så er det bare ØV ogt meget besværligt.
Nå jeg må ind og spille bingo banko. Håber der er gevinst denne gang:))

fredag den 1. oktober 2010

HJÆLP............

HJÆLP............ kan man ikke mere uploade billeder her på bloggen mere????????????????? Jeg har prøvet adskellige gange, den sidste gang kørte de "runde prikker" i 40 minutter og der var endnu ikke sket noget. Mine billeder er i JPEG fil, men kan åbenbart stadig ikke uploades. Jeg har en mappe på skrivebordet med mine blogbilleder, hvorfra jeg uploader. Hvad gør jeg galt? Det er dog utroligt, som der hele tiden bliver lavet om i designet her. Man kan da efterhånden ikke vende ryggen til i en uges tid, uden at der bliver lavet om. Er der nogle af I andre som kan hjælpe mig?? Hvad er en blog uden billeder?