mandag den 27. februar 2012

Hæklet elefant

Elefanten her, har jeg tidligere hæklet nogle stykker af,
denne her er lavet i grønne farver.
Opskriften kan jeg efterhånden udenad, så mange har jeg lavet.
Ret skøn, må jeg sige.
Elefanet er givet videre til en kollega,
 som skal have barn i starten af april,
hun blev rigtig glad for den.
Weekenden har vi brugt til at slappe af i,
men der er også blevet lavet nogle praktiske ting,
som vinduespudsning både ind- og udvendig.
 Ajj hvor er det dejligt igen at kan se ud i haven !!!
Søndag kunne man rigtig mærke at foråret er på vej,
hvor bliver man da i godt humør og overskudsagtig.
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

tirsdag den 21. februar 2012

Flere pokaler

Vinterferien har været særlig indbringende for Kasper.
Han var til stævne i Silkeborg fredag. Han skulle spille med en klubkammerat, som han ikke har spillet double med i flere år.
 Det skulle vise sig, at det var en god kombination med de to, de gik nemlig hen og vandt en flot 1. plads og fik en meget fin guldpokal.
I mix spillede Kasper sammen med den faste makker, Malene fra Horsens, de vandt en flot 2. plads og fik sølvpokal.
I single blev Kasper nummer 5.
 Søndag var han til stævne i Horsens, her skulle succeen gentage sig,
for pokalfordelingen blev nøjagtig den sammen:
Kasper og Malene vandt en anden plads og fik en fin sølvpokal.
Kasper og Benjamin vandt en 1. plads og fik guldpokalen.
Det betyder, at han fik 106 point og har nu 212 point, der kræves 300 point for at rykke op i mesterrækken,
 sååååå oprykningen er indenfor rækkevidde og det burde kunne nåes i denne sæcon.
Med alle de pokaler er pokalhylden efterhånden temmelig fyldt,
måske skulle den snart udviddes,
vi har godt nok lige lavet en omrokering så hylden blev lidt større,
 men vi må finde noget mere plads til dem :))

torsdag den 16. februar 2012

Konfirmationsinvitationer

Så er invitationerne til Kasper´s konfirmation færdige :))
Faktisk er det en tid siden at de blev færdige,
 jeg har bare ikke fået dem lagt på bloggen.
Vi syntes, de er blevet rigtig fine og det drengede look har vi fået frem i dem.
Menuen har han kigget på, den er også bestemt,
det skal være den lækre buffet som restauranten laver.
Den består af:
Forret:
Luksus tartelet med høns i asparges
Frisk fiskefilet m. remulade og citron
Rejecocktail
Hovedret:
Barbecueben m. pommes frites og krydrede kartoffelbåde
Krydrede kyllingespyd
Honningmarineret skinkesteg m. flødekartofler
Oksetyndstegsfilet m. skysauce
Ovnbagte grøntsager
Spændende salatbar m. lækkert tilbehør
Hjemmebagt brød og flutes
Dessert:
Stort dessertkagebord med is, frugt og flødeskum

Natmaden er vi ikke helt afklaret med endnu, men den er på trapperne.

Pyha, jeg bliver helt mæt bare ved at kigge på den lange menü.

mandag den 13. februar 2012

Hæklede mobil etuier

I weekenden har jeg hæklet disse to mobil etuier. Jeg har fundet opskriften hos mit pusterum, Randi har lavet en meget udførlig opskrift, som er nem at hækle efter.
De er hæklet i dobbelt bomuldsgarn på hæklenål nummer 2½.
Det sorte skal min svigermor have, det andet skal gives væk i morgen.

Det er godt nok lidt hårdt for fingrene men der skal helt sikkert laves flere af slagsen.

Første feriedag er blevet nydt med lidt shopping og hygge med familien.  
Vi var i Randers Storcenter, hvor vi fik købt Kasper´s anden dags tøj.
Han fik to smarte t-shirts med noget print og en grå cardigan, rigtig flot sæt,
 som han er meget tilfreds med.
Vores frokost spiste vi på en af de små restauranter i centeret,
vi fik en rigitg skøn pizza og en stor kold cola til.
Kasper fik købt lidt  (hvad kan jeg jo ikke røbe) til Natasja til i morgen hvor det er Valentinsdag.
Hun fik købt en fin bluse.
Ihh hvor de hyggede sig, det er så dejligt at se, at de er så glade for hinanden ;))
Inde i Kvickly købte jeg 4 nøgler Indio garn til 68,- (tror jeg nok),
 det skal bruges til et stort sjal/tørklæde.

fredag den 10. februar 2012

Ferie

FERIE !!!!!
øj, hvor skal jeg nyde det :))
Rigtig god ferie til jer som også er så heldige :))

torsdag den 9. februar 2012

Øv hvor en omgang

I tirsdags inden middag, fik jeg lidt mærkeligt. Nå jeg skulle nok bare have lidt at spise, meeeen jeg kunne ikke spise min madpakke, hmm det plejer jeg da sagtens at kunne....
Kl. 13 havde jeg et hjemmebesøg, som jeg med møje og besvær fik gennemført, og så var det ellers om at komme hjem og ligge. Pyha, hvor jeg havde det dårligt, følte at jeg skulle kaste op, men jeg hader at kaste op, derfor holdt jeg det tilbage, men ved halv fem tiden var der ingen vej udenom, jeg måtte ofre mig. Det fortsatte til ved ti tiden om aftenen.
Jeg var helt ødelagt til sidst af alt det opkast, øv hvor en omgang.
Onsdag havde jeg det stadig dårligt i maven,
 men her torsdag går det meget bedre og jeg skal på arbejde i morgen.
OG SÅ ER DET FERIE for mit vedkommende,
 det glæder jeg mig helt vildt meget til :))

søndag den 5. februar 2012

Strik til fødderne

Jeg havde en rest multifarvet strømpegarn, den har jeg brugt til et par sokker i størresle 2-3 år.
Det blev også til et par baby futter i størrelse 3 måneder.
Hmm jeg har ikke før strikket futterne, og jeg kan se, at der er lavet en fejl i dem,
 jeg har nemlig ikke strikket ret i hele foden, som der står i opskriften.
Jeg må prøve at lave et par mere. 
I weekenden har vi haft fri, og ihhh hvor har vi nydt det.
Lørdag eftermiddag og aften var vi til forsinket julefrokost på vores vendeplads. Vi har et rigtig godt sammenhold og mødes alle to eller tre gange om året til et eller andet arrangement.
Det var en rigtig hyggelig sammenkomst.
Nu kan jeg efterhånden tælle ned til vinterferien, der er nemlig kun 5 arbejdsdage tilbage :))

torsdag den 2. februar 2012

Kærlighedssokker

Disse skønne røde sokker har jeg strikket til een helt bestemt pige......
Da jeg havde strikket dem, syntes jeg, at der manglede noget pynt på dem,
hmmm hvad skulle det så være?
Spørgsmålet var faktisk ikke så svært.......da jeg tænkte på hvem der skulle have dem :))
Kasper har nemlig fundet sin store kærlighed, en rigtig sød pige.
Så det skulle selvfølgelig være et broderet hjerte på sokkerne og hun blev heldigvis rigtig glad for dem.
Hun er også badmintonspiller i klubben, så de har begge stor forståelse for sporten.
Hun tager også ud til mange stævner i weekenderne, som vi gør.
Det unge par er meget forelskede og svæver på en lille lyserød sky :))
 Det er et  par ægte kærlighedssokker :))