tirsdag den 29. januar 2013

Hæklet uro til baby

Jeg har hæklet denne lille ting til baby.
Det er nogle paddehætte som jeg har fundet opskriften på et sted her i blogland.
De er hæklet på en hæklet snor og kan derfor ikke tages af.
Den kan bindes på barnevognen eller over kravlegården.
Kan også bruges til pynt på børneværelset.
Er lagt til salg i min Amio butik
 
God dag til jer alle :))

lørdag den 26. januar 2013

Mærkesedler

Meget er der ikke sket i ugens løb, jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal fortælle om.
Jo, forresten så har jeg lavet disse fine mærkater til alle mine strik/hækle varer i min Amio butik
Bagpå skriver jeg hvad varen består af og hvordan den skal vaskes.
Idag har vi slappet af herhjemme, jeg har ryddet lidt op i nogle papirer og brochurer, hmm jeg savner godt nok at komme ud til nogle stævner og snakke med de andre forældre,
men 4 ugers pause endnu skal Kasper have inden han er klar igen.
Så imorgen er der også afslapning herhjemme. Jeg ved at vi skal have indsendt vores billeder fra Kasper´s konfirmation til fremkaldelse. (Det er da ikke for tidligt, han blev konfirmeret i april 12).
Rigtig god weekend til alle jer :))



mandag den 21. januar 2013

Babyvest

Babyvesten her har jeg strikket i ugens løb, det er den gode gamle model som er så populær.  
Den er her strikket i mørk grøn strømpegarn som indeholder 70 % uld og 30 % polyamid. 
Det er en super god blanding her i vintertiden. 
Denne er størrelse 6 måneder. 
Findes i min Amio butik

Rigtig god mandag aften til alle jer :))


lørdag den 19. januar 2013

Babysokker og futter

Det går stærkt fremad med Kasper, han er klart i bedring efter operationen. 
Appetitten begynder at vende tilbage, men han er stadig meget slap i hele kroppen.
På mandag forventer han at starte i skolen.
Idag slapper vi af og får lavet lidt oprydning og rengøring herhjemme, det er såmænd ikke fordi det sådan trænger, men nogle gange har jeg det rart med at få lov til at gå rundt og nusse om hjemmet.
Bagefter vil jeg koncentrere mig om mit strikketøj. 
Lige nu er jeg igang med en lille babytrøje, tror også jeg  vil strikke en hue som passer til den.
Nå, men på det sidste har jeg strikket en del små sokker og et par futter til  min Amio butik
 Størrelse 6-9 måneder
 Størrelse 3-6 måneder
 Størrelse 3-6 måneder
 SOLGT
 Størrelse 9-12 måneder
 Størrelse 9-12 måneder
 Størrelse 0-6 måneder

I ønskes en rigtig god lørdag :))

onsdag den 16. januar 2013

Hjemme igen


Sidst på eftermiddagen var vi ude for at besøge Kasper på sygehuset, han sad frisk i sengen. Det første han sagde var at han måtte komme hjem i aften istedet for i morgen, han skulle bare lige have den sidste antibiotika inden.
Kl. 18.30 var vi på vej hjem med den lille patient. Han havde ikke fået sin smertestillende medicin til aften, så han havde nogle smerter på hjemturen. Nu har han fået et par panodiler og sidder og slapper af foran computeren og snakker med vennerne :))

tirsdag den 15. januar 2013

En værre omgang......

I torsdags da Kasper kom hjem fra badmintontræning kl. 21 havde han ondt i maven, han havde mærket det første gang et par timer efter at han havde fået noget at spise i skolens kantine, så han mente at det måtte være fra maden.
Fredag var han hjemme, kastede op mange gange og havde ondt i maven og feber ca. 38 grader, samme gentog sig lørdag, men søndag kastede han ikke op, men havde stadig meget ondt i maven, det kom som nogle jag, sagde han. Umiddelbart kunne det godt lyde som en madforgiftning. 
Vi snakkede meget om vi skulle kontakte vagtlægen men valgte at se tiden an til mandag morgen. Her var det stadig slemt med smerterne og han havde heller ikke denne nat sovet for smerter. Vi tog op til vores egen læge, som undersøgte ham og kom frem til at han måske havde blindtarmsbetændelse, så vi kørte til Randers med ham, hvor han endnu engang blev undersøgt og gjort klar til operation. Det viste sig at det var blindtarmsbetændelse. I forbindelæse med operationen bristede blindtarmen så han skal have antibiotika i 3 dage og kommer først hjem fra hospitalet på torsdag. 
Pyha jeg kan sandelig godt forstå han har haft ondt. Uha hvor har vi dårlig samvittighed over at vi ikke reagerede noget før, men vi var jo alle overbevist om at det havde været maden, og når vi spurgte hvor han havde ondt, sagde han midt i maven??? Hvis nu jeg havde mærket efter og konstateret at det var udtalt i højre side, så havde jeg jo reageret, men men men det kan vi jo ikke bruge til noget, hovedsagen er at han er kommet i god behandling og er i bedring. 
Vi glæder os til at få ham hjem igen :))


lørdag den 12. januar 2013

Babybluse i meleret bomuld

 
 Denne fine lille babybluse har jeg strikket i ugen, det er en størrelse 4-8 måneder og den er strikket i meleret bomuldsgarn, den er med raglanærmer og en lille åbning i ryggen så den er nem at få på.
Jeg har lavet lidt om på modellen, for i opskriften står der, at man skal strikke hvert stykke færdig for sig og derefter sy sammen i raglansamlingen, men jeg valgte at strikke på rundpind fra bund til top, uden sammensyning, det er da meget nemmere.
Kanten på ærmer og bund er et lille stykke glatstrikning og en hulrække, det er meget sødt og lidt råt, men man kunne også strikke stykkerne lidt længere og så lave et ombuk ved hulrækken. Halsen skulle også være med en hulrække uden ombuk, men her har jeg lavet et ombuk så halskanten bliver lidt mere fast. Opskriften er fra "Hendes Verden" nummer 31, 2002.

torsdag den 10. januar 2013

Hyasinter

I sidste weekend købte jeg disse skønne hyasinter,
 hvor er det smart at man nu kan købe dem afskåret, istedet for at købe hele løget.
Jeg elsker hyasinter og de dufter så skønt. 
Jeg ved at nogle mennesker ikke bryder sig om den stærke duft, 
eller kan simpelt hen ikke tåle den.
Det aflange træfad har jeg købt i Plantorama inden jul, 
det er anvendeligt til så meget når man laver dekorationer. 
Lyset i det gamle sylteglas er et af dem fra min adventskrans, 
så bliver det også anvendt.

God aften til jer læsere :))

tirsdag den 8. januar 2013

Computeren driller for tiden......

Ihh hvor jeg syntes det driller for tiden.
I weekenden var der problemer med at blogge billeder, det er nu løst.
I går da jeg kom hjem fra arbejde var vores pc fået ned, Kasper fik den op at køre igen,
 men efter kort tid gik den i SORT.
Hvad der skete ved jeg ikke, han skal have fundet ud af om det er harddisken, som er brændt sammen.
Det håber jeg ikke det er, for jeg havde en del billeder af strik og diverse som lå derpå.
Nå jeg må vente og se hvad han finder ud af, imens krydser jeg fingre XXXXX

lørdag den 5. januar 2013

Så kom billederne !!!!!!

Hi hi hi billedeproblemet er løst, jeg anvender Google Chrome, så lykkedes det. 
Dejligt, men man skal da godt nok være opfindsom nogle gange i det her Blogger.
Nå men det jeg ville fortælle var at i julen havde vi besøg af min dejlige svigermor, 
vi havde nogle hyggelige juledage sammen. 
Den sidste dag fortalte hun at hun havde en del garn som skulle smides ud........
Hov stop garn - smides ud ????? Er det noget du er interesseret i, spurgte hun mig. 
Om jeg er, hellere end gerne, så da vi kørte hende hjem fandt hun alt sit garn, nøj der er meget.
 En skøn stor bunke, som jeg endnu ikke har sorteret, men jeg glæder mig til at kigge nærmere på det.
 Disse sokker har jeg strikket for et halv års tid siden, men jeg syntes de var for korter i foden i forhold til skaftets længde, derfor har jeg trevlet tåen op på begge par og strikket et stykke i, så de passer bedre. 
Nu er begge en størrelse 2 år. De er lagt i min Amio Butik
 
I 2012 brugte jeg en del garn, jeg ved faktisk ikke hvor meget det er svundet i lageret, 
for nogle gange kan jeg jo blive fristet til at købe hvis der er et godt tilbud. 
Men det må jeg altså IKKE i 2013 !!!!!
I 2012 brugte jeg 3231 gram garn, det er da ganske godt klaret.

Hjælp ingen billeder............

Hmmm, god start på året.................
Jeg ville lave et indlæg, men det er umuligt at lægge billeder på.

Normalvis når man klikker på det lille billedeikon så plejer jeg at komme til "vælg en fil" nedenunder og lidt til højre står der: "Du kan uploade filer af typen JPG, GIF eller PNG", det står der stadig men man kan ikke gennemse sine mapper som ligge på skrivebordet, også derfra vælge et billede!!!!!!!
 
Er der andre som har problemet, så skriv endelig til mig, eller hvis I har en løsning!!!!!
 Jeg håber sandelig, at det bare er et forbipasserende problem.