søndag den 29. juni 2014

Dimmition og lidt andet

I onsdags var vi til dimission på skolen og Kasper fik sit 9. klasses eksamensbevis.
Tirsdag var han oppe i fysik, hvilket han var noget nervøs for, men han fik et fint 10 tal.
 
Fredag fik jeg siet den sidste portion hyldeblomstsaft og kom det i fryseren, så der er lidt til sommeren over.  Uhm det smager super lækkert og så er det ikke så stort arbejde at lave det.
 

søndag den 22. juni 2014

Strikkede djævlehuer og snik snak

Endelig har jeg haft en weekend hjemme, vi var på camping fra fredag til lørdag, men eftersom at de var lidt koldt og blæsende, valgte vi at tage hjem lørdag formiddag. Desuden var der heller ingen mennesker derude, så er det altså ikke så meget ved.
For et par weekender siden fik jeg strikket disse tre små djævlehuer i str. 3-6 måneder. De er sat til slag i min Amio butik.
Den kommende uge bliver lidt aktiv; mandag skal Erik køre mig på arbejde fordi han skal på værksted med bilen, der er nemlig problemer med at bruge nøglen, man kan ikke låse døren op med den, vi kan kun bruge den fjernbetjente. Det sker når man ikke bruger den almindelige nøgle så tit. Når han kommer hjem skal han have vasket og støvsuget den og ud og hente mig klokken 16.
Tirsdag skal Kasper op til eksamen i fysik.
Onsdag skal vi til Århus på idrætsklinikken med Kasper, han skal have scannet sine knæ. Dem har han døjet med de sidste 5-6 år, så nu håber vi, at der kommer en løsning. Han har fået konstateret schlatter knæ, hvilket ofte ses hos drenge som dyrker meget sport.
Onsdag aften skal vi til dimission på skolen, hvor han får sin 9. klasses afgangsbevis.
Torsdag skal vi til fødselsdag i Spentrup.
Pyha jeg glæder mig til fredag hvor der falder lidt ro på .
 
Fortsat rigtig god søndag aften til alle jer :))

tirsdag den 17. juni 2014

Hæklede pigeveste / sommerbluser

Det er godt nok ved at være længe siden jeg har blogget. Vores weekends er gået i campingvognen med hygge og afslapning. Jeg nyder at komme derud med kurven fuld af garn og projekter. Det er sørme da også blevet lavet en del, både nye projekter men også ufo´er er blevet færdiggjort.
Vi har været helt vildt heldige med det fantastiske skønne vejr.
Jeg vil lige vise disse to små pigeveste / sommerbluser.
De er begge hæklet i størrelse 1 år og til salg på min Amio butik. 
 
Jeg har også fået læst en bog af en af mine yndlingsforfattere, nemlig Danielle Steel: Nyt forår.
Fortsat rigtig god tirsdag aften, håber snart jeg vender tilbage :))