I morgen er det tid for mig at trække i arbejdstøjet igen efter 3 ugers sommerferie, skøn sommerferie med masser af lækkert vejr og mange dejlige oplevelser med familien.
Jeg har dog fået lavet lidt kreativt i ferien, for eksempel disse punge af juice/saft/koldskåls kartonner.
Det er genbrug så det batter og det kan jeg jo godt li`.
I forhold til strikkeriet er det blevet til en enkelt lille babybluse og en mere er på vej. Det er efter en opskrift, som jeg har fundet på Femina´s hjemmeside. Oprindeligt er blusen strikket i ensfarvet, men jeg syntes den ville være sød med striber. Nærmere opdatering følger senere, jeg har nemlig lavet lidt om på den oprindelige opskrift.
Nå jeg vil ud og nyde resten af det gode vejr idag.
Fortsat rigtig god søndag til jer derude :))