lørdag den 24. november 2012

Babyfutter

Ugen er gået og weekenden er godt igang, idag har jeg fået fundet lidt juleting/lys frem. Lysene har jeg sat på et par stedsegrønne træer som jeg har i krukker på hver side af hoveddøren. De bliver nu ikke tændt før den 1. december.
De øvrige juleting kommer frem i løbet af ugen.
Min husbond har fået lidt arbejde frem til jul,
så når han er afsted kan jeg jo hygge mig med pyntningen.
For en tid siden strikkede jeg disse babyfutter, de går lidt op ad benet og varmer godt på barnet.
Disse futter er en anden opskrift,
begge de er meget nemme og hurtige.
De er alle lagt i min Amio butik
Fortsat god weekend til jer alle :))

tirsdag den 20. november 2012

Flere sokker....

Sokkerne går som varmt brød her i efterårskulden, derfor har jeg fortsat produktionen.
Disse tre par har jeg strikket for lidt tid siden, de er lagt i min Amio butik.
De multigrønne og de lilla er allerede solgt.
Størrelse 1½ - 2 år 
Størrelse 6-9 måneder, solgt
Størrelse 9-12 måneder, solgt 
Størrelse 1-4 måneder

lørdag den 17. november 2012

Weekend

I dag har jeg fået gjort rent i køkkenskabene, smidt forskellige krydderier og mel ud som var blevet for gamle. Det er rigtig dejligt at få gjort, men træls at gå og tænke på at det skal gøres. Når det er overstået er det rart.
I morgen har jeg vist også nogle ting som skal gøres:
Badeværelser  -  oprydning på værelse.
For en tid siden hæklede jeg disse to rangler af bomuldsgarn. 
Super hurtige og nemme at få fra hånden også får man brugt nogle af resterne :))
 
Fortsat god weekend til alle jer :)) 

tirsdag den 13. november 2012

Siden sidst....

Siden sidst er der ikke sket så meget her hos mig,
heller ikke selvom der er gået over en uge siden jeg bloggede sidst.
Sidste uge gik hurtigt med arbejde og en masse håndarbejdsprojekter herhjemme.
Her er en af dem, denne lille babytrøje har jeg strikket i noget garn fra lageret,
kender desværre ikke indholdet i det.
Den er strikket i størrelse 3 måneder, jeg har lagt den i min Amio butik.
I lørdags var Kasper til badmintonstævne i Randers, jeg skal love for at det er op ad bakke i tiden. Lige inden sommerferien rykkede han en række op og efter sommerferien rykkede han en aldersgruppe op, nemlig i U17, sådan 2 oprykninger kan mærkes i den første tid. Men det er bare med at klemme ballerne sammen og kæmpe videre, sejrene skal nok komme på et tidspunkt.
Tidligere skrev jeg, at der var gang i mange håndarbejdsprojekter,
ja og det er næsten så jeg ikke kan overskue det.
Babysokkeren har jeg gang i, for der er et godt salg i min Amio butik af babysokkerne.
Skjorter er jeg ved at skære op i firkanter, mere herom senere.
Papirfoldning til små tasker har jeg kastet mig ud i, pyha det er et mægtigt arbejde at klippe og folde alle de små stykker papir, for derefter at flette dem sammen. Når først de ting er gjort, så begynder det at blive sjovt når man skal sy ringene sammen.
Jeg er ihvert fald blevet temmelig bidt af det.
Rigtig god tirsdag aften til jeg, som læser med :))

lørdag den 3. november 2012

Flere små sokker

Jeg har gang i sokkeproduktionen.
Heldigvis er det de små størrelser der bliver strikket, så det er ret hurtigt.
Det bliver til ca. et par hver aften.
Dette par er strikket i en dejlig rød / bordeaux som
bundfarve med en strib af en rødlig multifarve.
Den multi farvede garn giver et fint spil i striberne,
 men det betyder også at to sokker ikke bliver helt ens.
Sokkerne her er størrelse 1-4 måneder og 3-6 måneder. 
Har også gang i et par lilla sokker. 
De er strikket i en ensfarvet lilla i bundfarve med lilla multifarvet strib.
Heller ikke her bliver de to sokker ens,
 men det er det unikke ved hjemmestrikkede sokker.
Dette er en størrelse 9-12 måneder.