fredag den 31. december 2010

Godt nytår

Årets sidste dag er kommet og det er tid til at byde et nyt år velkommen.
I vores lille familie, håber vi på lidt medgang i forhold til vores arbejdssituation.
Min mand blev desværre arbejdsløs i april og har kun haft et sommerferie afløsningsjob i 2 måneder.
Vi håber, at der må komme et job til ham i det nye år.
Gudskelov har vi alle tre vores gode helbred, hvilket vi også håber fortsætter i det nye år.

Som I kan se, er nytårshattene indkøbt og gjort klar.
Kasper skal have leopardhatten, Erik får bowleren og jeg skal have ny paryk.
 Idag har vi pakket alt vores julepynt væk. Sikke et stort arbejde med alle de Trip Trap nisser, som vi har.

Godt nytår til alle

Jeg vil gerne ønske alle, som skulle komme forbi bloggen her, et rigtig godt nytår.
Tusind tak for det gamle blogår,
det har været utroligt spændende, at følge alle jeres inspirerende og kreative blogge i årets løb.
Jeg ser frem til endnu et spændende år med alle jer:))
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer, som I har skrevet i årets løb, dem er jeg utrolig glad for.
Vi glæder os til at få en hyggelig aften i gode naboers lag.
Vi og et andet hold naboer skal nemlig over til vores "campingnaboer" som vi kalder dem.

Vi glæder os

lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul til alle

Juleaftensdag havde jeg temmelig travlt, derfor havde jeg ikke fået blogget et juleindlæg.
Vi skulle holde jul hjemme, min svigemor var her, desuden kom vores naboer over og fejrede jul sammen med os. Vi havde en meget hyggelig aften sammen. Naboerne havde deres gravhund med og vi har jo vores to katte, men det gik bare så godt med dem alle.
Vores juletræ pyntede vi om formiddagen.
Som man kan se på billedet, ligger Mitte og passer godt på sin gave, hi hi, der lå han hele eftermiddagen.
Bordet havde jeg dækket med min mors juleløber, som jeg havde syet til hende for rigtig mange år siden, og hendes tallerkener. Det var meget nostalgisk, syntes jeg.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og tak for at I læser med:))

onsdag den 22. december 2010

Hjerter af tapet

For en tid siden fik jeg en tapetbog af mine naboer, den indeholdte mange lækre tapeter. Jeg gik og vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til. Jeg havde oprindelig en ide om, at lave nogle kort af tapetet, men jeg syntes faktisk, at det var for godt til at lave kort af.  På en eller anden blog fik jeg så inspiration til at lave hjerterne her, jeg husker desværre ikke hvor....
Jeg lavede en skabelon, som hjerterne er klippet ud efter.
Der går to stk til et hjerte (husk at lave det ene spejlvendt), imellem lægges øverst en dobbelt snor, nederst en snor hvorpå der er 4 perler i forskellig farvede træperler.
Jeg har brugt sort og mørk rødt tapet. den rød/natur snor giver dem et naturligt look, som jeg godt kan li´.
Nå, nu vil jeg igang med at få lavet lidt hvide stjerner til at hænge på juletræet.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

mandag den 20. december 2010

Kranse til jul

Jeg har altid holdt meget af at binde kranse til jul, desværre har jeg ikke så meget tid til det, som jeg ønsker.
 Men jeg har da fået lavet disse to skønne kranse.
Den første dørkrans har jeg lavet et eksemplar af de sidste mange år til jul. 
Den skal hænge på vores bryggersdør.
Den er bundet på en halmkrans, for at få lidt fylde.
Jeg har brugt små grankviste, buskbom, enebær og lavmos. Til sidst stak jeg lidt røde kugler ind.
Det blev en skøn naturlig krans med lidt julerødt i.
Denne krans hænger på vores buede trædør om til terassen. Jeg har brugt et stykke kraftigt ståltråd, som er formet som et hjerte, hvorpå jeg har bundet masser af lærkegrene.
Lærkegrenene har ligget ude lige til de skulle bruges, derfor var de meget bøjelige og nemme at arbejde med.
Jeg startede med at binde en enkelt gren på
 fortsatte derefter med at binde på, til jeg syntes den var godt fyldt ud og havde en god tykkelse.
Det krævede mange omgange.
Til slut bandt jeg en rød/hvid ternet sløjfe øverst.
Er der nogle af jer, som også laver kranse?
Rigtig god aften til alle:))

fredag den 17. december 2010

Grydelapper og bordskånere

I den sidste tid har jeg ikke vist så meget håndarbejde, det er ikke fordi, der ikke er blevet produceret noget, men et udtryk for, at der er så meget andet jeg gerne vil fortælle om.
Her kommer lidt af det, som er lavet: Et par grydelapper, strikket af dobbelt bomuldsgarn og undenom er der hæklet en tungekant. Ganske enkle.
Billedet her under er to bordskånere. Opskriften har jeg fundet hos hende her. Hun er et besøg værd, så hvis du ikke allerede kender hende, så kig ind til hende. Den ene bordskåner er hæklet i dobbelt bomuldsgarn, den er lidt grov i det og bestemt ikke den model jeg fremover vil vælge. Den anden er hæklet i enkelt bomuldsgarn, jeg har hæklet en bagside i ensfarvet gul og samlet de to cirkler med en tungekant til sidst.
Absolut den fremgangsmåde jeg fremover vil vælge. Har allerede gang i nogle i blå nuancer.
Jeg har valgt nogle dejlige gule/røde farver til disse her.

Jeg ved ikke om man kan se forskellen på de to modeller.
Rigtig god weekend til jer, som læser med:))

onsdag den 15. december 2010

Kalenderlys.

Vores kalenderlys, har jeg da vist ikke fået vist. Jeg har fyldt en glasurtepotte med grønt mos, oveni har jeg lagt en klump ler, hvori jeg har lavet dekorationen.
Jeg har brugt enkelte grankviste
suppleret med et par kogler, et kors lavet på ståltråd hvorpå der er trukket perler,
tre små røde kugler og en råhvid/guld sløjfe.
En meget enkel dekoration.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

mandag den 13. december 2010

Børnesokker.

Disse to par børnesokker er strikket til julegaver. Begge i en str. 21, hvilket svarer til str. 2 år.
Ofte har jeg stødt på problemet med hvor store sokkerne skulle være til f. eks. en størrelse 2 år, derfor har jeg tidligere efterlyst en omregningstabel.
Jeg fandt omregningstabellen her, hvis andre kunne have glæde af den.
Sokkerne er strikket i mørk grå/lys grå og mørke blå/lys grå strømpegarn.
Jeg håber, at de kan varme nogle små fødder her i vinterkulden.
Rigtig god mandag aften til jer, som læser med:))

lørdag den 11. december 2010

Juledekoration.

I sidste weekend fik jeg lavet denne dekoration. En glaskrukke med en hyasint,
lidt kogler, kugler og lidt juleservietter.
Jeg havde faktisk flere billeder jeg gerne ville vise, men kan bare ikke få mere end 4 billeder ind. Måske er der nogle af jer, som kan hjælpe mig. Jeg er begyndt at bruge Picasa, det er et genialt billedprogram, hvis bare jeg kunne få mere end de 4 billeder ind..... Når jeg har redigeret billederne har jeg markeret dem og trykker "blog this". .... hmmmm
Idag lørdag var vi til badmintonstævne i Hammel med Kasper. I den første kamp vred han om på sin højre fod og faldt. Desværre måtte han stoppe kampen, han fik hurtigt is og forbinding på. Det blev ved med at gøre ondt, så vi besluttede at tage til vagtlægen på Randers Sygehus.
Han kunne konstaterer at den var forstuvet. Så vi må se, hvornår han kan komme igang med træningen igen. Han håber selv på at komme igang i næste uge. Men men, det er jeg nu ikke så sikker på, han må jo prøve og så mærke hvor meget han kan klare. Det var rigtigt ærgerligt for ham.
Rigtig god lørdag til jer, som læser med:))

onsdag den 8. december 2010

Gamle Julius

En af husets gamle nisser er fundet frem, han hedder Julius og er både skøn og gammel, mere præcist 40 år. Jeg fik ham, da jeg var ca. 6-7 år gammel og jeg har altid værnet om ham, fordi jeg holder utrolig meget af ham. Hans øjne er bare så dejlige.
Efterhånden er han noget snavset, men jeg tør ikke begynde at vaske på ham.
Hvert år indtager han en meget central plads i vores hjem, nemlig på ryggen af sofaen i stuen.
Her kan han følge med i vores liv. 
Kan I se glimtet i øjnene?

søndag den 5. december 2010

Nykogte klejner

Søndagens badminton resultater i holdkampen er sådan, at GBK tabte alle sine singler,
tabte en og vandt en double.
Den vundne double var Kasper og hans makker som stod for det resultat.
Så vi tabte desværre denne runde 5-1.
Da vi kom hjem havde Erik lavet dej til klejner, så det var dejligt nemt at gå til.
Vi hjalp alle 3 hinanden, det var derfor hurtigt at få¨dem lavet.
Opskriften er fra "God mad let at lave".
Vores naboer blev inviteret over til en nykogt klejne.
Vi elsker klejner. Denne portion skal holde lige til jul.
Sjovt nok er det sådan, at den første portion klejner er mums, men laver man så en anden portion, så er det slet ikke den sammen smagsoplevelse.  
 Rigtig god uge til jer, som læser med:))

fredag den 3. december 2010

 Disse stofhjerter syede jeg for et par år siden. De små, er syet i stribet bomuldsstof og ensfarvet hør, de bliver brugt til at lægge til pynt i for eksempel glasskåle. De større hjerter af hør med den ternede sløjfe bliver hængt op i vores vinduer og pynter dér,
begge slags er fyldt med polyesterfyld og til sidst pyntet med en sløjfe. 
Ugen har faktisk været noget travl. Onsdag og torsdag var jeg på temabuilding med mit arbejde. Vi var i Horsens og boede på et Hostel. Det var utroligt lækkert sted, skønne rammer og lækker mad.
Jeg var godt træt, da jeg kom hjem torsdag hen under aften.
Fredag havde vi julefrokost for alle vores visiterede borgere og beboerne. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor deltagerne fik en god oplevelse.
I aften er min husbond og jeg alene hjemme, Kasper er som sædvanlig til badmintontræning, denne gang i Hammel, de skal overnatte og hentes i morgen tidlig.
Lørdag aften skal Erik og jeg til julefrokost med en gammel kollega og hans kone.
Kasper skal have en kammerat på overnatning, de skal selv bestille pizza og hygge sig. Det glæder de sig til.
Søndag morgen skal Kasper til holdkamp i Randers, jeg skal køre de 4 drenge og være holdleder. Pyha, vi skal være der allerede kl. 8.45, så vi skal tidligt op. Hvornår kan jeg da bare slappe lidt af sådan en weekend???? Nå , næste weekend bliver det nok bedre...... vi skal kun til badminton enten lørdag eller søndag og har så fri den anden dag.

 Måske skulle jeg omdøbe min blog til "strik og badminton", jeg syntes faktisk det er dét, som fylder meget af min fritid. Hi hi hi.
Rigtig god weekend til jer, som læser med:))