Viser opslag med etiketten Andre kreative ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andre kreative ting. Vis alle opslag

søndag den 4. april 2010

En våd omgang......

Lørdag pakkede vi alt campinggrejet sammen og begav os hjemad. Det har været en utrolig våd omgang. Har dog kunnet holde vandet ude, men det har været koldt og fugtigt. Der er godt nok blevet brugt noget gas på denne tur. Lørdag formiddag var det tørvejr og solen skinnede faktisk, (lige for en enkelt gangs skyld), så teltet var nogenlunde tørt da vi pakkede det sammen. Nå, men vi chekede ud næsten kl. 11.30 og takkede for denne gang, vi vender tilbage, måske til sommerferien. Var hjemme lidt over kl. 14.00. Så var det bare med at få pakket teltet ud og få det hængt til tørre. Det tog ca. 1 time med at få alt pakket ud. Håber, at det bliver bedre vejr næste gang vi skal afsted. Vaskemaskinen kører på højtryk, det er nemlig helt utroligt så meget vasketøj, der kommer ud af sådan en tur. Uha, hvor er jeg blevet forkølet, så nu ligger jeg under dynen for at blive frisk til arbejdet tirsdag.


På det kreative område har jeg dekoreret nogle paprør. De kan bruges til f. eks. strikkepinde, pensler oa. Jeg har brugt rør fra badmintonfjerbolde og tapet fra en kasseret tapetbog. 

fredag den 12. februar 2010

Vinterferie............

FERIE FERIE
Vinterferie, den har vi sukket efter i lange tider, og endelig er den her, dejligt. Kun Kasper og jeg har ferie, Erik må på arbejde. Ugen kommer til at gå med hygge og afslapning. Dog skal vi til Randers en dag og ose, torsdag skal kasper til badmintonstævne i Sejs Svejbæk.       Når jeg skriver slappe af, så mener jeg nok noget helt andet. Jeg kan nemlig ikke lade være med, at skal lave en hel masse, som ellers ikke bliver lavet i hverdagen. For eksempel, kan jeg se, at når solen skinner, ja så trænger vores vinduer noget så forfærdeligt til at blive pudset. Tøjskabet kunne vel også have godt af en omgang oprydning. Det er så dejligt når det er blevet gjort, også sker det jo også i mit eget tempo.
Lørdag skal vi med vores naboer til campingmesse i Ålborg, det bliver rigtig hyggeligt. Det er som om campingsæsonen kommer et skridt nærmere. Vi glæder os til at komme afsted.                                                                                I det kreative hjørne er der også blevet lavet noget. Kasper har vævet nogle flotte nøgleringe i mange forskellige farver. Man laver en rund papskive med hul i midten, klipper hakker i kanten hele vejen rundt. Der er her brugt bomuldsgarn. Man tager minimum 5 lange garntråde som lægges dobbelt og bindes med en løkke til en nøglering. Garnet kommes gennem hullet i papskiven. De 10 garntråde fordeles i 4 grupperinger rundt på skiven. Start med at flytte den bagerste tråd i en gruppering frem til forrest i næste gruppering, tag så den bagerste i dén gruppe og flyt til næste gruppe osv. Hmmm, det kan godt være lidt svært at forklare, men prøv, det er faktist rigtigt sjovt.
God weekend til jer alle.