Viser opslag med etiketten Jul/nisser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul/nisser. Vis alle opslag

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

 
 
Kære alle
 I ønskes en rigtig glædelig jul

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul :))

tirsdag den 11. december 2012

Julesmåkager og babyfutter

I weekenden fik vi bagt en kæmpe portion jødekager, uhm de smager lækkert. Meeeen der er kommet tape om kagedåsen, så mor her kan se om der har været mus i dem!!!
4 store franskbrød bagte vi også, lige i tiden er vi gode til at få bagt franskbrød, det smager altså godt, sådan et nybagt brød. De lægges i fryseren og tages op efterhånden.
Det var meningen at vi skuklle have lavet marcipan også, men vi var så trætte, så det projekt blev udsat til næste weekend.
Strikkepindene har også været igang,
 disse babyfutter er super gode til at holde babys fødder varme.
De er strikket i strømpegarn, som indeholder 70 % uld og 30 % polyamid.  
De er alle lagt i min Amio butik

God tirsdag aften til jer alle :))



torsdag den 6. december 2012

Juledekoration og vejrvarslinger

Juledekorationen her lavede jeg også i søndags.
Farverne snyder meget på billedet, for jeg har været nødt til at bruge blitz.
Lyset er i virkeligheden meget mørk lilla. 
Jeg har ikke puttet så forfærdelig meget pynt i dekorationen. 
Her er lidt vejr varslinger:
Hvis vejret er smukt i den første adventsuge,
vil det fortsætte med smukt vejr til jul.
Julesommer giver påskevinter.
En hvid jul varsler en grøn påske.
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
6. december (Skt. Nikolajs dag): Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden.
9. december: Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter.
25. december (Juledag): Regn på Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.
Der findes mange vejrvarslinger, de fleste af ældre årgang, mon de holder stik?
Hvis der er noget om det, så ser det ud til at vi får en nogenlunde december måned,
for vejret har været ganske pænt idag.
God torsdag aften til alle jer:))

tirsdag den 4. december 2012

Adventsstage

I søndags var det jo 1. søndag i advent og december måned er godt igang.
Det gamle danske navn for december var Christmåned.
Det var den måned hvor dyrene skulle slagtes og
på denne årstid var det jo så koldt,
 at man sagtens kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd,
uden at kødet blev fordærvet inden det blev spist.
Ak ak nu til dags går vi ned i supermarkedet og køber kødet,
når vi kommer hjem lægges det i fryseren!!! Klar til vi skal bruge det.
Dejlig nemt:))
Min Trip Trap advents stage fik jeg pyntet med gran, kokoshår og lidt kugler,
de er godt nok ikke nemme at se på billedet:))
Stagen er så fin i sig selv, så der er ikke behov for alt for meget pynt.
 
Fortsat god tirsdag aften til jer alle :))

søndag den 25. december 2011

Glædelig jul alle sammen

I ugen op til jul syntes jeg at der var meget at se til.
Vi holdt jul hjemme, bare os tre. Vi glædede os alle til en stille og fredfyldt jul sammen.
Vi havde bestemt, at Kasper og jeg skulle i kirke om eftermiddagen, så kunne han jo føje endnu et kirkebesøg til sin konfirmationsliste.
De unge skal 10 gange i kirke inden de skal konfirmeres,
Kasper må være oppe på 7 gange, så de sidste tre er til at overse.
Det var da rigtig hyggeligt at overvære gudstjenesten, meeeen jeg må da bestemt også indrømme at det for mig virker hyklerisk at komme i kirke bare fordi det er juleaften,
når man ikke til hverdag benytter kirken!!!
Imens vi var i kirke ordnede Erik maden, så der duftede skønt af andesteg da vi kom hjem.
I juledagene skal vi også være hjemme og slappe af sammen, tirdag kalder arbejdet igen!!!!
I ønskes alle en rigtig glædelig jul :))

onsdag den 7. december 2011

Bind en krans af naturmaterialer

Kransen af rene naturmaterialer er absolut en af mine favoritter.
Her har jeg brugt en gammel halmkrans, som jeg bruger år efter år.
Klippet en masse små grankviste, fundet noget dejligt grønt mos og noget lavmos i skoven.
Jeg startede med at binde nogle grankviste på, grøn mos derefter lavmos.
For mig er det vigtigt, at der er "orden" i rækkefølgen,
altså, at der er en bestemt rækkefølge i materialerne.
Således fortsatte jeg hele vejen rundt. Koglerne limede jeg på med limpistolen.
En gren fra troldhassel fastgjorde jeg med nogle kraftige kramper.
Man kunne eventuelt spraye den med lidt guldglimmer hvis man har lyst til det.
Her har jeg holdt den i ren naturlook.
Forleden dag hørte jeg faktisk om en kvinde, som havde været ved gartneren for at købe MOS....
hun gav 35,- kroner for en lille klump.
Hmmmm tænk, at gartneren vil være bekendt at tage SÅ meget for en smule mos.
Det tager faktisk ikke så lang tid at binde kransen, når bare man har forberedt materialerene.
Jeg tror, jeg brugte 45 minutter på at binde den.
Nu hænger den på vores hoveddør og pynter :))
Rigtig god fornøjelse, hvis nogle af jer, skulle få lyst til at gå igang med "julekransen".

mandag den 5. december 2011

Kalenderlysdekoration med naturmaterialer

I søndags fik jeg, noget forsinket, lavet vores kalenderlysdekoration.
Jeg havde set modellen i Plantorama for en tid siden, havde heldigvis taget et billede af den.
Men min blev altså ikke magen til, for jeg lavede lidt om undervejs.
Oprindeligt var det meningen, at den næsten primært skulle bestå af stykker af troldhasselgrene,
planten pletter i luften og lidt sorte kugler.
Jeg startede med at dække leret med lidt gran, klippede nogle korte stykker af nogle troldhasselgrene som jeg bundtede i tre lige store portioner, de blev sat ned oveni grannen.
 Nogle små lærkekogler bandt jeg med ståltråd og satte dem to og to med
bunden opad i dekorationen. Til slut placeres de sorte kugler.
Lyset købte jeg uden tal på, dem købte jeg særskilt og skulle selv sætte dem på lyset. Desværre var lyset ikke højt nok til talrækken, derfor starter mit lys ved den 6.
Nå, men det gør ikke noget, for vi nåer alligevel aldrig at få lyset brændt ned inden jul.
Rigtig god aften til jer, som læser med :))

mandag den 21. november 2011

Strikkede vanter og juleforberedelser

I weekenden fik vi ordnet lidt forskellige ting, for eksempel fik vi lørdaag købt ALLE julegaver,
 ja du læste rigtigt.......
Kl. 10 tog vi op i Sportigan og bestilte en ketcher til Kasper, som han ønsker sig, for sidste weekend knækkede han yndlingsketcheren. han haar godt nok 4 andre i tasken, meeeeen netop denne er vinderketcheren. Han får den, når den kommer hjem i butikken, Så det er en noget tidlig julegave. Jeg har gjort ham opmærksom på at DET er julegaven og at der ikke er andet fra os.
Jeg har købt en lille ting fra kattene til ham.
Da vi havde været i Sportigan kørte vi til Randers Storcenter og her fik vi købt alle de andre gaver.
Det eneste vi mangler er til os selv, vi aner ikke hvad vi kan ønske os.....
Det er sådan en dejlig fornemmelse, at vi ikke skal stresse rundt i december måned og finde julegaver. Lidt overskud tror jeg, skal bruges til at bage nogle julesmåkager, det har jeg faktisk aldrig gjort før, men i år skal det gøres.
Søndag fandt jeg vores Trip Trap nisser frem.
De er ikke alle pakket ud og stillet frem endnu, men det skal gøres i ugens løb.
Jeg har fået sat lys i mine stedsegrønne planter i krukkerne foran huset, de skal tændes på søndag,
1. søndag i advent.
I forrige indlæg omtalte jeg mine retstrikkede vanter, her er et par i rød/blå farver.
De er dejlige varme at have på når jeg kører  til og fra arbejde.
Rigtig god mandag aften :))

lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul til alle

Juleaftensdag havde jeg temmelig travlt, derfor havde jeg ikke fået blogget et juleindlæg.
Vi skulle holde jul hjemme, min svigemor var her, desuden kom vores naboer over og fejrede jul sammen med os. Vi havde en meget hyggelig aften sammen. Naboerne havde deres gravhund med og vi har jo vores to katte, men det gik bare så godt med dem alle.
Vores juletræ pyntede vi om formiddagen.
Som man kan se på billedet, ligger Mitte og passer godt på sin gave, hi hi, der lå han hele eftermiddagen.
Bordet havde jeg dækket med min mors juleløber, som jeg havde syet til hende for rigtig mange år siden, og hendes tallerkener. Det var meget nostalgisk, syntes jeg.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og tak for at I læser med:))

onsdag den 22. december 2010

Hjerter af tapet

For en tid siden fik jeg en tapetbog af mine naboer, den indeholdte mange lækre tapeter. Jeg gik og vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til. Jeg havde oprindelig en ide om, at lave nogle kort af tapetet, men jeg syntes faktisk, at det var for godt til at lave kort af.  På en eller anden blog fik jeg så inspiration til at lave hjerterne her, jeg husker desværre ikke hvor....
Jeg lavede en skabelon, som hjerterne er klippet ud efter.
Der går to stk til et hjerte (husk at lave det ene spejlvendt), imellem lægges øverst en dobbelt snor, nederst en snor hvorpå der er 4 perler i forskellig farvede træperler.
Jeg har brugt sort og mørk rødt tapet. den rød/natur snor giver dem et naturligt look, som jeg godt kan li´.
Nå, nu vil jeg igang med at få lavet lidt hvide stjerner til at hænge på juletræet.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

mandag den 20. december 2010

Kranse til jul

Jeg har altid holdt meget af at binde kranse til jul, desværre har jeg ikke så meget tid til det, som jeg ønsker.
 Men jeg har da fået lavet disse to skønne kranse.
Den første dørkrans har jeg lavet et eksemplar af de sidste mange år til jul. 
Den skal hænge på vores bryggersdør.
Den er bundet på en halmkrans, for at få lidt fylde.
Jeg har brugt små grankviste, buskbom, enebær og lavmos. Til sidst stak jeg lidt røde kugler ind.
Det blev en skøn naturlig krans med lidt julerødt i.
Denne krans hænger på vores buede trædør om til terassen. Jeg har brugt et stykke kraftigt ståltråd, som er formet som et hjerte, hvorpå jeg har bundet masser af lærkegrene.
Lærkegrenene har ligget ude lige til de skulle bruges, derfor var de meget bøjelige og nemme at arbejde med.
Jeg startede med at binde en enkelt gren på
 fortsatte derefter med at binde på, til jeg syntes den var godt fyldt ud og havde en god tykkelse.
Det krævede mange omgange.
Til slut bandt jeg en rød/hvid ternet sløjfe øverst.
Er der nogle af jer, som også laver kranse?
Rigtig god aften til alle:))

onsdag den 15. december 2010

Kalenderlys.

Vores kalenderlys, har jeg da vist ikke fået vist. Jeg har fyldt en glasurtepotte med grønt mos, oveni har jeg lagt en klump ler, hvori jeg har lavet dekorationen.
Jeg har brugt enkelte grankviste
suppleret med et par kogler, et kors lavet på ståltråd hvorpå der er trukket perler,
tre små røde kugler og en råhvid/guld sløjfe.
En meget enkel dekoration.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

lørdag den 11. december 2010

Juledekoration.

I sidste weekend fik jeg lavet denne dekoration. En glaskrukke med en hyasint,
lidt kogler, kugler og lidt juleservietter.
Jeg havde faktisk flere billeder jeg gerne ville vise, men kan bare ikke få mere end 4 billeder ind. Måske er der nogle af jer, som kan hjælpe mig. Jeg er begyndt at bruge Picasa, det er et genialt billedprogram, hvis bare jeg kunne få mere end de 4 billeder ind..... Når jeg har redigeret billederne har jeg markeret dem og trykker "blog this". .... hmmmm
Idag lørdag var vi til badmintonstævne i Hammel med Kasper. I den første kamp vred han om på sin højre fod og faldt. Desværre måtte han stoppe kampen, han fik hurtigt is og forbinding på. Det blev ved med at gøre ondt, så vi besluttede at tage til vagtlægen på Randers Sygehus.
Han kunne konstaterer at den var forstuvet. Så vi må se, hvornår han kan komme igang med træningen igen. Han håber selv på at komme igang i næste uge. Men men, det er jeg nu ikke så sikker på, han må jo prøve og så mærke hvor meget han kan klare. Det var rigtigt ærgerligt for ham.
Rigtig god lørdag til jer, som læser med:))

onsdag den 8. december 2010

Gamle Julius

En af husets gamle nisser er fundet frem, han hedder Julius og er både skøn og gammel, mere præcist 40 år. Jeg fik ham, da jeg var ca. 6-7 år gammel og jeg har altid værnet om ham, fordi jeg holder utrolig meget af ham. Hans øjne er bare så dejlige.
Efterhånden er han noget snavset, men jeg tør ikke begynde at vaske på ham.
Hvert år indtager han en meget central plads i vores hjem, nemlig på ryggen af sofaen i stuen.
Her kan han følge med i vores liv. 
Kan I se glimtet i øjnene?

søndag den 5. december 2010

Nykogte klejner

Søndagens badminton resultater i holdkampen er sådan, at GBK tabte alle sine singler,
tabte en og vandt en double.
Den vundne double var Kasper og hans makker som stod for det resultat.
Så vi tabte desværre denne runde 5-1.
Da vi kom hjem havde Erik lavet dej til klejner, så det var dejligt nemt at gå til.
Vi hjalp alle 3 hinanden, det var derfor hurtigt at få¨dem lavet.
Opskriften er fra "God mad let at lave".
Vores naboer blev inviteret over til en nykogt klejne.
Vi elsker klejner. Denne portion skal holde lige til jul.
Sjovt nok er det sådan, at den første portion klejner er mums, men laver man så en anden portion, så er det slet ikke den sammen smagsoplevelse.  
 Rigtig god uge til jer, som læser med:))

fredag den 3. december 2010

 Disse stofhjerter syede jeg for et par år siden. De små, er syet i stribet bomuldsstof og ensfarvet hør, de bliver brugt til at lægge til pynt i for eksempel glasskåle. De større hjerter af hør med den ternede sløjfe bliver hængt op i vores vinduer og pynter dér,
begge slags er fyldt med polyesterfyld og til sidst pyntet med en sløjfe. 
Ugen har faktisk været noget travl. Onsdag og torsdag var jeg på temabuilding med mit arbejde. Vi var i Horsens og boede på et Hostel. Det var utroligt lækkert sted, skønne rammer og lækker mad.
Jeg var godt træt, da jeg kom hjem torsdag hen under aften.
Fredag havde vi julefrokost for alle vores visiterede borgere og beboerne. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor deltagerne fik en god oplevelse.
I aften er min husbond og jeg alene hjemme, Kasper er som sædvanlig til badmintontræning, denne gang i Hammel, de skal overnatte og hentes i morgen tidlig.
Lørdag aften skal Erik og jeg til julefrokost med en gammel kollega og hans kone.
Kasper skal have en kammerat på overnatning, de skal selv bestille pizza og hygge sig. Det glæder de sig til.
Søndag morgen skal Kasper til holdkamp i Randers, jeg skal køre de 4 drenge og være holdleder. Pyha, vi skal være der allerede kl. 8.45, så vi skal tidligt op. Hvornår kan jeg da bare slappe lidt af sådan en weekend???? Nå , næste weekend bliver det nok bedre...... vi skal kun til badminton enten lørdag eller søndag og har så fri den anden dag.

 Måske skulle jeg omdøbe min blog til "strik og badminton", jeg syntes faktisk det er dét, som fylder meget af min fritid. Hi hi hi.
Rigtig god weekend til jer, som læser med:))