fredag den 30. september 2011

De pokkers lopper!!!!

Endnu en uge hvor vi har kæmpet med at få bugt med lopperne...... Det er åbenbart et meget udbredt problem i år. Jeg har tre gange givet kattene en kur med Front Line, med en måneds mellemrum, men det ser IKKE ud til at virke efter hensigten. NEMLIG at få udryddet de pokkers lopper!!!!!!
I sidste uge opdagede jeg at Mitte var meget hævet under hagen og han var meget øm når man rørte ved det.
Ved dyrlægen fik han en binyrebarkhormon sprøjte og noget pennicilin, desuden fik jeg nogle pennicilinpiller som han skulle have x 2 dagligt. Det var nemlig en slags overfølsomhed for lopperne. Det har tydeligvis hjulpet, for han er ikke hævet og øm mere. Jeg kæmmer begge kattene og fanger et par stykker, af de små bæster hver dag. Desuden har jeg købt noget spray, som jeg har brugt mange steder i hjemmet. Alle tæpper og puder er blevet vasket. Hvad kan jeg da gøre mere?????
De sidste par dage har jeg ligget i sengen med ondt i maven, hovedet og kvalme, idag hen på eftermiddagen ser det ud til at gå lidt fremad, har fået et par kiks at spise. Je håber da at blive frisk til weekenden.
Kasper skal i aften til træning derefter er der spisning i klubben, vi skulle have været til fødselsdag i aften,
men det må vi melde afbud til!!!
Rigtig god weekend til jer, som læser med :))

mandag den 26. september 2011

Dobbelt lykke.....

Undskyld den noget ringe billedkvalitet.
Dobbelt lykke, ja det må man sige det var i weekenden.
Kasper var til badmintonstævne på vores hjemmebane.
Han vandt guld i herredouble sammen med sin makker, Jacob Jørgensen fra Hornslet Badminton Klub.
 
 I mixdouble vandt han sølv sammen med makkeren, Michelle S. Andersen
fra Silkeborg Badminton Klub.
Han fik dermed rigelig med point til at rykke op i A - rækken.
Jeg skal love for, at han var stolt over endelig at blive A - spiller.
Som udenforstående, kan det måske virke lidt pudsigt, at det betyder så meget om man er A - B - C eller D spiller, men for spillerne har det utrolig meget at sige, selvfølgelig også for os forældre.....
Som ny spiller starter man i D rækken, herefter skal man arbejde sig op til næste trin, nemlig C, osv.
For at kunne rykke op skal man have samlet et vist antal point, som man kun får hvis man vinder.
Når man er kommet i A er man en temmelig god spiller, og kan her stile efter at komme i Mesterrækken. MEeeeen der er MEGET  lang vej.
Næste weekend skal han spille i Ry, her stiller han stadig op i B,
for det kan ikke nå at blive lavet om til A.  
Det er helt ok, for så kan han stadig spille med Michelle og de kan få samlet lidt point til hende,
så hun også snart kan rykke op.
Nu må vi se hvoprdan det kommer til at gå.
I søndags var vi lidt i haven ellers slappede vi af og nød det gode vejr på terasssen.
Håndarbejdet har ikke rigtigt sagt mig noget den sidste tid, syntes ikke rigtigt lysten er der, desværre.

tirsdag den 20. september 2011

Nessie og hæklet hagesmæk

Jeg har vist svigtet bloggen lidt her på det sidste, det kniber med at få lavet indlæg og komme rundt hos I andre. I den sidste tid har jeg følt mig meget træt træt TRÆT så det basker. Tror jeg mangler lidt af den energi, som jeg plejer at få om sommeren, men den er desværre nået ned til mig i år.
Prøver at spænde livremmen for at holde "det hele" oppe, jeg må virkelig tage mig selv i nakken. 
Jeg har faktisk heller ikke følt at jeg havde noget at blogge om, men det er da vist ikke rigtigt, for der er da nogle færdige ting, som ikke er blevet vist frem endnu.
MEN nu skal der gang i det forsømte.
Allerførst viser jeg en Nessie, som er blevet til i slutningen af sommeren, den er strikket i noget meget tyndt garn, hvilken type ved jeg desværre ikke, men der er ihvertfald noget uld i det.
Jeg har tidligere strikket modellen som dygtige Julia har lavet.
Farven har en skøn mosgrøn nuance.
En hagesmæk har jeg hæklet i hvid bomuld, det er et mønster som ikke før er blevet afprøvet hos mig.
Jeg ved ikke rigtigt om jeg syntes om modellen???
Det er et mønster fra Familie Journalen
Der er ikke nogle planer i løbet af ugen, det eneste jeg SKAL,
er at få strikket nogle små babysokker færdige.
De er super hurtige, nemlig en størrelse 3 måneder, mere herom senere.
Fortsat rigtig god uge til jer, som læser med :))

mandag den 12. september 2011

Favnen fuld.....

Weekenden er gået frygtelig hurtigt for der har været en masse at rive i. Lørdag havde jeg travlt med at få gjort rent og udryddet en masse uønskede husdyr. Vores to pelsede øjesten havde nemlig fået lopper. For tredie gang (med en måneds mellemrum) havde vi givet dem en gang loppemiddel, Frontline, jeg syntes bare stadig at der var lopper. Jeg var fyldt med loppebid og det kløede af h..... til, så der måtte gøres noget mere. Af en kollega lånte jeg noget loppespray, som jeg brugte på gulvtæppet i stuen, langs fodlisterne på trægulvet andre steder i huset. Møbler og kattekurve blev sprayet, hmmm kattene fik vist også et lille pift.... Kattene har jeg trimmet med en lusekam, lopperne som blev fundet kom straks i wc´et og druknet. Alle plaider, vattæpper og puder kom også en tur i vaskemaskinen. Pyha det var et stort arbejde, men nu er det gjort og jeg syntes allerede det har hjulpet.
Søndag stod i badmintonens tegn. Kasper skulle spille i Højbjerg. han var tilmeldt både single, double og mixdouble. Doublen spillede han sammen med Jacob fra Hornslet Badmintonklub. De to er meget gode venner, men har kun en gang for et års tid siden spillet sammen, så det var ikke på¨rutinen de spillede sammen. Men det gik bare så godt, de havde helt styr på hvor hinanden var på banen, taktikken var de også helt enige om. Det endte med at de vandt en flot guldpokal.
Stort til lykke med det, drenge.
I mix spillede han sammen med Michelle fra Silkeborg Badminton Klub. De havde spillet sammen første gang i sidste weekend, da gik det knap så godt, men i den sidste kamp begyndte de at finde melodien, sjovt nok så var de sat sammen til at skulle spille sammen igen i søndags. Mon ikke de havde fundet rytmen, de vandt alle deres kampe og endte i finalen, her måtte de dog se sig slået, men de vandt en flot sølvpokal, så det var fantastisk flot. Stort til lykke til jer.
I single gik det også godt for Kasper, han blev puljevinder og vandt senere over en anden puljevinder, så gik han videre til semifinalen, den tabte han desværre. Han fik en flot tredieplads og vandt en bronzepokal. Til sidst var han SÅ træt, at han kunne falde omkuld midt på banen, men det var besværet værd for han fik nogle flotte resultater med hjem. Han fik ialt 47 points, han har nu 113 ialt, for at rykke op i A rækken skal man have 150 points, så det varer sikkert ikke så lang tid før han rykker op.
Stort til lykke med de fine resultater.

tirsdag den 6. september 2011

Hæklede bordskånere / grydelapper

Hen over sommeren har jeg hæklet disse bordskånere / grydelapper, der er 9 stk ialt.
De kan bruges til begge dele, men et par stykker har jeg hæklet en lille strop i.
De er skønne at hækle fordi der er mulighed for at lege lidt med farverne.
Ideen har jeg hentet hos hende her.
Idag har jeg været på et gymnastik inspirationskursus. Det har været utroligt spændende og jeg føler at jeg har fået mange gode ideer med hjem, det bedste er at kurset fortsætter i morgen. Der er så endnu tre dage tilbage af kurset som kommer senere i løbet af efteråret.
Også noget helt andet:
Kasper vokser så meget for tiden, de sidste tre måneder har han vokset med fire cm.
Jeg kan bestemt godt forstå han har ondt i leddene.
Efterhånden som tøjet bliver for småt, så tager jeg det fra med henblik på salg.
Ialt havde jeg samlet 40 - 45 dele blandet lange bukser, shorts, fritidssæt, hættetrøjer og bluser.
Jeg havde i foråret fået samlet en stor sort sæk fyldt med en masse godt drengetøj til 600 kroner.
Der var en kvinde, som ringede og gerne ville købe det. Så var alt i skønneste orden, troede jeg.......
lige indtil om aftenen hvor hun ringede og beklagede sig over tøjets kvalitet.
Det var plettet og hullet..... Hmmmm jeg kigger altid tøjet efter for huller og reparerer det, pletter kan vel ikke undgåes, de stykker som ikke er pæne giver jeg til ulandshjælpen,
 men det som har en lille plet lægger jeg bare oveni også kan man selv sorterer det fra.
Desuden havde jeg orienteret om dette inden købet.
Men men men damen havde åbenbart forestillet sig,
at jeg lige havde været i H&M og taget tøjet ned fra hylderne, også sat det til salg.....
Jeg bad hende leverer det tilbage og hun fik sine penge retur.
Idag var der så en anden yngre kvinde, som ringede og gerne ville købe det.
For øvrigt har hun købt en hel del drengetøj af mig før.
Det fortæller lidt om hvor forskellige forventninger man har til brugt tøj.....
Fortsat rigtig god arbejdsuge til jer, som læser med.
Jeg glæder mig fortsat til kurset imorgen :))

fredag den 2. september 2011

Patchworktæppe i sekskanter

Da vi var på camping syede jeg på mit campingprojekt,
som skal blive til et tæppe på størrelse med et vattæppe.
Jeg fik faktisk syet en del og jeg tror jeg er ca. 1/3 færdig med sekskanterne.
Derefter kommer kanten, monteringen og til slut skal det quiltes i hånden.
Jeg ved, der er mange som quilter på maskinen, men det syntes jeg er lidt synd.
 Når man nu har lagt så meget arbejde i at håndsy selve tæppet,
 så skal det sidste altså også laves i hånden.
Ugen har været lidt lang og hård at komme igennem,
sådan er det vel for det meste med den første arbejdsuge efter en ferie.
I morgen skal vi til Randers, Kasper skal spille kamp.
Idag har han ikke været på toppen men han har da været i skole.
Han skulle have været til 3 timers træning i Randers i aften,
men det må han desværre springe over,
hvis han skal håbe på at være frisk i morgen.
Hen over sommeren er det blevet bedre med hans knæ, han har Osgood-Slatter knee, som er en ret almindelig overbelastningsskade hos unge, oftest drenge.
 I tirsdags startede han træningen, også var det galt igen. Øv.
Han har så frygtlig ondt i sine knæ og led, jeg har købt noget salve som tager den værste smerte,
så må vi prøve det. Desuden begyndte en forkølelse at bryde ud i aftes.
Hmmm en god nattesøvn kan gøre underværker.