Weekenden er gået frygtelig hurtigt for der har været en masse at rive i. Lørdag havde jeg travlt med at få gjort rent og udryddet en masse uønskede husdyr. Vores to pelsede øjesten havde nemlig fået lopper. For tredie gang (med en måneds mellemrum) havde vi givet dem en gang loppemiddel, Frontline, jeg syntes bare stadig at der var lopper. Jeg var fyldt med loppebid og det kløede af h..... til, så der måtte gøres noget mere. Af en kollega lånte jeg noget loppespray, som jeg brugte på gulvtæppet i stuen, langs fodlisterne på trægulvet andre steder i huset. Møbler og kattekurve blev sprayet, hmmm kattene fik vist også et lille pift.... Kattene har jeg trimmet med en lusekam, lopperne som blev fundet kom straks i wc´et og druknet. Alle plaider, vattæpper og puder kom også en tur i vaskemaskinen. Pyha det var et stort arbejde, men nu er det gjort og jeg syntes allerede det har hjulpet.
Søndag stod i badmintonens tegn. Kasper skulle spille i Højbjerg. han var tilmeldt både single, double og mixdouble. Doublen spillede han sammen med Jacob fra Hornslet Badmintonklub. De to er meget gode venner, men har kun en gang for et års tid siden spillet sammen, så det var ikke på¨rutinen de spillede sammen. Men det gik bare så godt, de havde helt styr på hvor hinanden var på banen, taktikken var de også helt enige om. Det endte med at de vandt en flot guldpokal.
Stort til lykke med det, drenge.
Stort til lykke med det, drenge.
I mix spillede han sammen med Michelle fra Silkeborg Badminton Klub. De havde spillet sammen første gang i sidste weekend, da gik det knap så godt, men i den sidste kamp begyndte de at finde melodien, sjovt nok så var de sat sammen til at skulle spille sammen igen i søndags. Mon ikke de havde fundet rytmen, de vandt alle deres kampe og endte i finalen, her måtte de dog se sig slået, men de vandt en flot sølvpokal, så det var fantastisk flot. Stort til lykke til jer.
I single gik det også godt for Kasper, han blev puljevinder og vandt senere over en anden puljevinder, så gik han videre til semifinalen, den tabte han desværre. Han fik en flot tredieplads og vandt en bronzepokal. Til sidst var han SÅ træt, at han kunne falde omkuld midt på banen, men det var besværet værd for han fik nogle flotte resultater med hjem. Han fik ialt 47 points, han har nu 113 ialt, for at rykke op i A rækken skal man have 150 points, så det varer sikkert ikke så lang tid før han rykker op.
Stort til lykke med de fine resultater.
1 kommentar:
Rigtig stort tillykke til Kasper; godt gået... ;o)
Åh, de lopper; de kan være en plage. Vi har også prøvet at behandle hele huset et par gange; det er et stort arbejde, men det hjælper.
Her er det ormekur, der er gang i; vi har et par stykker der fanger mange mus, så de redder sig noget skidt.
Send en kommentar