torsdag den 22. juli 2010

Klematis

Det dejlige vejr fortsætter, hvor er det skønt. Jeg har en uges ferie fra i morgen fredag. Vi skal på camping på Hejlsminde camping, det glæder vi os til.
I dag er jeg sygemeldt, idet jeg igen døjer med underlivet, øv hvor er det træls. Havde ellers i marts fået en udskrabning, det så umiddelbart ud til at være lykkedes at få styr på blødningerne. Men i starten af denne uge begyndte det meget kraftigt igen. ØV. Er blevet sat i behandling med p-piller og  Cyklonova som skal stoppe det. Jeg får sådan en kvalme og utilpas fornemmelse i maven, så jeg er desværre nødt til at blive hjemme idag, håber det bliver bedre i morgen, når kroppen har vænnet sig lidt til alle de hormoner jeg får. Håber sandelig også, at vi kommer afsted på camping.
Lige et dejligt billede af vores klematis, der er ikke så mange blomster i den, men de 10-12 stykker som der er, er utroligt flotte. Næsten fløjlsagtige i en meget dyb lilla farve.
Alle jer som læser med ønskes en rigtig god weekend, og fortsat god sommer.

søndag den 18. juli 2010

Hæklet sjal/tørklæde

I torsdags kom vi hjem fra camping. Kasper havde fødselsdag fredag, han blev 13 år og det ville han gerne fejre herhjemme. Han havde en rigtig dejlig dag med ren afslapning og gode gaver.
På campingturen fik jeg mulighed for at få hæklet mit sjal/tørklæde færdigt, det har godt nok været længe undervejs. Jeg har ikke rigtigt syntes om det fra starten, men nu det er færdigt er jeg egentlig ganske godt tilfreds med resultatet. Garnforbruget passede næsten med den mængde jeg havde, der var kun et meget lille nøgle tilbage. Det var garn som jeg havde fået forærende for længe siden, så det er umuligt at finde noget tilsvarende. Men jeg syntes sjalet/tørklædet har en meget passende størrelse.
I den kommende uge skal vi på arbejde, men på fredag kan jeg se frem til endnu en uges ferie. Fredag kører vi til Hejlsminde camping. Vi har ikke været der tidligere, men vores naboer, som vi skal være sammen med har været der og er imponeret over pladsen. Så det glæder vi os til. Erik er dog kun med i weekenen, for han har jo ikke ferie.
Rigtig god uge til jer som læser med:))

mandag den 12. juli 2010

Camping på Gjerrild Nordstrand Camping

Så blev det endelig ferie!!!!
Fredag efter arbejde, kørte vi til Gjerrild Nordstrand Camping.
Vores naboer var også med her i weekenden. Ihhh, hvor har vi nydt de par dage sammen. Vejret var supergodt lørdag, men søndag var det meget overskyet og der kom regn hen under aften. Derefter klarede det op og blev ganske godt. Vi har grillet, spist dejligt mad og hygget os.
I dag mandag, er Erik på arbejde, så Kasper og jeg hygger os her i Gjerrild. Vi har cyklerne med, så vi kan cykle en tur til stranden, idag var det ikke særligt varmt dernede, så vi cyklede ret hurtigt hjem til vognen igen, hvor vi nyder at have fri og være sammen.

torsdag den 8. juli 2010

Snart ferie!!!!!

Så er der kun 1 arbejdsdag tilbage til ferien starter. I morgen efter arbejde går turen til Gjerrild camping, hvor telt og hele molevitten skal stilles an. Ihh, hvor jeg glæder mig til at holde fri, komme på camping, og sove lidt længere om morgenen, slappe af og bare dase dagen lang. Kun lave det mest nødvendige og det jeg har lyst til, f.eks håndarbejde, tage til stranden hvis vejret er godt, x-ord eller cykle en tur. 
Her er lidt billeder af vores smukke klatrerose. Den er fantastisk frodig og gavmild med blomstringen i år. Har læst andet sted her i blogland, at det er et godt rosenår.
Jeg kan desværre ikke huske hvad rosen hedder. Men smuk er den!! 

tirsdag den 6. juli 2010

Hvidmalet bænk og bord

Så har jeg taget  hul  på den sidste arbejdsuge inden jeg velfortjent kan holde sommerferie, føler næsten ikke jeg kan slæbe mig afsted. Desværre er det kun 1 uge, derefter 1 uges arbejde også endnu 1 uges ferie. Her skulle jeg ellers have haft 2 uger, men pga. min mand har fået et ferieafløsningsjob så nøjes jeg med 1 uge. Efter uge 33 kan vi tage 1 uge sammen alle tre.
 I næste uge skal vi på camping i Gjerrild, så har han ikke så langt når han skal køre på arbejde. Han skal på dagtur og har fri allerede kl. 14 hver dag, så vi kan sagtens få noget ud af dagen sammen. I weekenden er vores naboer også på camping derude, så vi får en hyggelig weekend sammen.
Det bliver skønt at holde fri, jeg syntes der sker frygtelig meget på jobbet lige i øjeblikket. En større ændring i hele strukturen indenfor træning og aktivitet står for døren til at blive gennemført straks efter sommerferien. Håber, at jeg fortsat kan arbejde med den svagere målgruppe af borgere dvs. demens. Her finder jeg nogle spændende udfordringer. Jeg må se tiden an også håbe:))
Min havebænk og lille bord, som jeg tidligere skrev at jeg var igang med at male hvid er nu færdigt. Resultatet er super godt, glad for at jeg valgte hvidt. Jeg var ellers i tvivl, om det skulle være sort.

Med sin hvide farve træder både bænk og bord rigtig frem.
Rigtig god dag til jer som læser med:))

3 ARBEJDSDAGE, SÅ ER DET FERIE:))

torsdag den 1. juli 2010

Mitte´s fødselsdag

 
I dag torsdag den 1. juli, er det vores kat, Mitte´s fødselsdag. Han bliver 15 år, og er efterhånden en ældre "herre". Han er en dejlig, stille og rolig hankat, som har en helt særlig plads i familien. Sidste år i juli forsvandt han jo i 4 måneder, heldigvis fandt vi ham igen.
Han er øretatoveret og derfor kunne Kattens Værn kontakte os og dermed kunne vi bringe ham hjem. Det var hårdt for os alle i de måneder, dog tror jeg, at han led mest. Han har altid været en hjemmekat og har aldrig strøjfet, altid inde om natten.
De sidste 3-4 år har han haltet lidt på det ene bagben, og har ikke kunnet gå særligt langt, derfor tror vi ikke, han selv har gået den lange vej hjemmefra. Hans yndlingsbeskæftigelse er, at spise lækkerier og sove. Han bliver nu rigtigt forkælet med mange "guffere" i løbet af dagen. Jeg tror, han skal have lidt tun eller rejer til aften, senere kan han få noget ost, det er nemlig hans livretter. Uhhh han skal virkelig forkæles!