Siden sidst er der ikke sket så meget her hos mig,
heller ikke selvom der er gået over en uge siden jeg bloggede sidst.
Sidste uge gik hurtigt med arbejde og en masse håndarbejdsprojekter herhjemme.
Her er en af dem, denne lille babytrøje har jeg strikket i noget garn fra lageret,
kender desværre ikke indholdet i det.
Den er strikket i størrelse 3 måneder, jeg har lagt den i min Amio butik.
I lørdags var Kasper til badmintonstævne i Randers, jeg skal love for at det er op ad bakke i tiden. Lige inden sommerferien rykkede han en række op og efter sommerferien rykkede han en aldersgruppe op, nemlig i U17, sådan 2 oprykninger kan mærkes i den første tid. Men det er bare med at klemme ballerne sammen og kæmpe videre, sejrene skal nok komme på et tidspunkt.
Tidligere skrev jeg, at der var gang i mange håndarbejdsprojekter,
ja og det er næsten så jeg ikke kan overskue det.
Babysokkeren har jeg gang i, for der er et godt salg i min Amio butik af babysokkerne.
Skjorter er jeg ved at skære op i firkanter, mere herom senere.
Papirfoldning til små tasker har jeg kastet mig ud i, pyha det er et mægtigt arbejde at klippe og folde alle de små stykker papir, for derefter at flette dem sammen. Når først de ting er gjort, så begynder det at blive sjovt når man skal sy ringene sammen.
Jeg er ihvert fald blevet temmelig bidt af det.
Rigtig god tirsdag aften til jeg, som læser med :))
2 kommentarer:
Hvor er det en fin lille trøje, du har strikket
Lydert: Tusind tak for det, den er også allerede solgt :))
Send en kommentar