I nat kl. 2.00 kom Kasper hjem fra en dejlig ferie i Italien sammen med Natasja og hendes familie.
De havde taget den lange køretur i et stræk hjemad og var godt trætte da de kom hjem.
Kasper gik direkte i seng, men kunne ikke falde i søvn, nej selvfølgelig ikke,
for kroppen var lidt oppe at pumpe efter den lange tur.
Her til morgen vækkede jeg ham kl. 9.30,
han skulle jo lige have pakket ud og fortalt om turen og en tur under bruseren,
kl. 12 skulle vi på stationen for at hente hans computerkammerat fra Sjælland.
Karl som han hedder og Kasper har lært hinanden at kende
igennem et computerspil på nettet her i foråret og fandt ud
af at det kunne være så sejt at mødes i den virkelige verden.
Aftalen blev, at Karl skulle besøge Kasper i sidste uge,
men da han i sidste øjeblik fandt ud af at han skulle til Italien,
så måtte besøget laves om til i denne uge.
De har glædet sig rigtig meget begge to,
jeg kan mærke at de går rigtig godt i spænd sammen.
Lige nu er de med Natasja ovre i hallen for at spille lidt badminton sammen.
Nu må vi se hvad de ellers finder på at lave,
de får helt sikkert nogle dejlige dage sammen.
Jeg er i mandags startet på min sommerferie og kan nyde friheden de næste 3 uger, hvor er det skønt.
De 3 første morgener har jeg startet med en løbetur,
for nu skal jeg altså seriøst igang med løberiet.
Elefanten her, har jeg hæklet for en tid siden i skønne gule
og grønne farver som man kommer i sommerhumør af,
når nu vejret ikke kan hjælpe os med det.
Elefanten er lagt i min blogshop.
Rigtig god onsdag til jer alle :))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar