Ugen er gået forfærdeligt ........
Desværre har vi oplevet den store sorg, at miste vores elskede nabo. Hun og hendes mand var vi meget ofte på camping sammen med, vi har haft nogle fantastiske skønne ture sammen. Ofte var vi sammen enten til spisning eller lidt hygge efter arbejde, vi har haft SÅ mange dejlige timer sammen.
Hun har siden barn, haft sukkersyge, efterhånden som årene er gået, er der stødt mange følgesygdomme til. Hun var 45 og han 37 år og de har ingen børn. Det sidste 1½ år har hun røget ud og ind af hospitalet. Forrige søndag rejste de til Kreta. Hun blev desværre indlagt på hospitalet om onsdagen. Lørdag var det blevet kritisk med hende, de skulle ellers have været hjemme søndag,
men lægerne turde ikke at hun skulle flyve.
I Grækenland er der desværre den regel, at pårørende ikke må være hos sine døende......
Hendes mand måtte besøge hende 2 x ½ time om dagen.
Mandag morgen ved 6 tiden døde hun.......så vi var ovre for at hejse flag......
Det må have været utrolig hårdt for ham i den tid hvor hun var indlagt dernede.
Onsdag aften kom han hjem, alene..... med al oppakningen!!!! Vi tog over, for at være lidt hos ham.
Pyha det var hårdt, men han var nu meget fattet og tog det pænt,
jeg håber altså der kommer en reaktion på et tidspunkt når det bliver hverdag for ham.
Der er jo så meget, at få ordnet lige i den første tid.
Uhhhha hvor jeg savner hende og hendes gode humør.....trods alvorlig sygdom.
Vi forventer at hun kommer hjem til Danmark mandag. Fredag skal vi til bisættelse....
Snøft snøft snøft....................
6 kommentarer:
Åhh nej hvor må det have været forfærdelig for ham. Han har ikke fået lov til at være meget sammen med hende i hendes sidste timer og hun må da kun have haft brug for ham ved hendes side.
Puha...
Åh... Jeg mangler næsten ord... Det må ha' været skrækkeligt sådan at blive sat udenfor og ikke være ved sin elskedes side i de sidste timer. Og hvor må det være hårdt at få sådan en afslutning på en tur som sku' ha' været en dejlig fælles oplevelse.
Jeg kan godt forstå at I har det svært og at savnet er stort. I har jo været nære venner og haft så meget skønt sammen; nu er der fremover en tom plads.
Jeg håber også at manden får en reaktion indenfor en overskuelig tid; det er nødvendigt for at få sorgen bearbejdet, inden den sætter sig til en knude indeni. Jeg er sikker på at I er der til at støtte ham, og det er det aller vigtigste i denne tid.
Tænker på jer alle...
Kærlige tanker og knus...
Britta
Åhh nej, hvor forfærdeligt ikke at måtte være sammen i den sidste tid. Det er da slet ikke til at bære!
Godt at han har jer at støtte sig til.
Det er så forfærdeligt trist at miste nogen man holder af.
Det var dog en trist historie, trist for jer og for den stakkels mand, og hvor må det have været slemt at ligge alene på et fremmed hospital og være helt hjælpeløs, man må virkelig håbe hun har været så dårlig at hun ikke rigtig har registreret det! Uha det er da godt man ikke skal til Grækenland på ferie men kun til sønderjylland! Et stort trøstekram til dig!
45 aar, det er saa "uretfaerdigt".
Stort krammi herfra.
Det var dog rædselsfuldt!
Godt der findes gode mennesker som dig og din mand, som er tæt på ham - lige nu og også senere.
Kram til dig.
Send en kommentar