søndag den 23. januar 2011

LM ja nej ja NEEEJ

I lørdags var Kasper til udtagelsesstævne i Skanderborg til Landsmesterskaberne i badminton.
Den første single kamp vandt han ret overbevisende men næste kamp tabte han, desværre.
I double, tabte de den første kamp men anden kamp blev vundet. Efter vores udregninger var der ikke nogen mulighed for, at de kunne komme i finalen., så vi kørte hjem, men da vi var nået til Rønde blev de ringet, at Kasper og makkeren var kommet i finalen. Vi kunne bare ikke forstå, at det kunne lade sig gøre eftersom de jo havde tabt én kamp. Samlet ser man jo på hvem der har vundet flest sæt.
Nå, men vi kørte tilbage til Skanderborg. Da vi kom dertil igen, blev der gennemgået de forskellige dommersedler, OG MINSANTEN om man ikke fandt en fejl i én af dommersedlerne. Der var fejlagtigt skrevet ,at Kasper og makkeren havde vundet den første kamp. Altså var de ikke i finalen alligevel og vi kunne køre hjem IGEN. Ih hvor blev de skuffede, men det var godt at fejlen blev fundet, og de rigtige spillere kom i finalen.
 For ikke så lang tid siden havde jeg lagt et billede på bloggen af Kasper. En af mine søde læsere, kommenterer, at han da vist ligner sin mor.
Hmmm det kan da godt være at der er en lighed, måske du også kan se det?
 Vores skønne Mitte ligger rigtigt og slænger sig i hans yndlingskurv. Er han ikke bare lækker?
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

1 kommentar:

Lin sagde ...

Hvor aergeligt at I saadan maatte koere forgaeves. Jeg synes da ellers at det gaar rigtigt godt for ham til badminton.
Jo, ham kan du ikke komme udenom, hehe, han ligner dig.