Øv, hvor har jeg forsømt min blog med manglende indlæg her i den sidste uges tid.
Nå, men nu er jeg her!!!
Sidste uges højdepunkt for mig var tirsdag, idet vi havde den 1. februar. Jeg har følt, at januar har varet et par måneder, sådan har jeg det hvert år, og ingen undtagelse i år. Men nu er vi i februar måned og man kan tydeligt mærke at de lydere tider er stærkt på vej.
Særligt syntes jeg, at man kan mærke det om eftermiddagen. Dejligt!!!!
Torsdag var Kasper i Randers for at se DM i badminton, det havde været en stor oplevelse at se de mange kendte spillere. Autografer fik han og bl. a. Peter Gade og Jonas Rasmussen.
Weekenden blev brugt på badminton, lørdag, hvor der var Kommunemesterskaber. Kasper vandt den ene af sine singler men tabte to andre kampe. Han spillede nogle meget flotte kampe og de var meget tætte.
Så ros herfra skal han have.
Søndag slappede vi af, Kasper og jeg var ude for at løbe/cykle. Ih hvor var det et skønt vejr.
Erik og jeg var ovre og besøge vores naboer og ellers hyggede vi os.
For et par måneder siden, købte Kasper en opstrengningsmaskine til at strenge badmintonketchere op på. Han sprang rigtig mange af sine ketchere, ca. 1 om ugen og det koster altså 150,- kr hver gang, at få den strenget op igen. Han blev hurtig ferm til atrbejdet, herefter begyndte han at strenge op for sine kammerater i klubben, han tager 120,- for hver opstrengning.
Det er jo nemt for kammeraterne, de skal ikke ud at køre for at afleverer ketcheren et sted, men kan afleverer den til ham også næste gang til træning får de den tilbage med ny streng i.
Der er allerede mange som har benyttet sig af det.
Der har selvfølgelig været nogle investeringer undervejs, såsom maskinen og forskellige strenge,
så det varer en tid før det hele er tjent ind.
Ugen byder ikke på de store udsving, men jeg kan se frem til en uges ferie i uge 7
og det GLÆDER jeg mig til.
Vanterne på billederne har jeg strikket af dobbelt mohairgarn, som jeg havde liggende.
Syntes jeg manglede nogle vanter, så jeg måtte jo igang med strikkeriet. Hvis jeg en anden gang skal strikke efter opskriften vil jeg strikke skaftet længere, er de super nemme at strikke.
God arbejdsuge til jer, som læser med :))
1 kommentar:
Også god uge til dig - glad for at høre fra dig igen - savnede dine indlæg :-)
Send en kommentar