Søndag gik turen hjemad efter en skøn skøn camping påske ferie. Vejret har været fantastisk og vi har nydt hver en dag vi har været afsted. Jeg har fået strikket en del, desuden har jeg fået syet på mit patchworktæppe.
Strikkepindene har produceret to lysegrønne køkkenhåndklæder og tre hvide karklude.
Den ene af vores trofaste kattepassere, som jo har passet rigtig godt på de to små herhjemme, mens vi var på camping, skulle jeg lige finde på en lille "tak for hjælpen gave" til. Jeg pakkede et af de lysegrønne køkkenhåndklæder, en karklud, en flaske sulfo og en lille æske chokolade inde til hende. De strikkede ting faldt i hvert fald i god smag, sulfoen kunne glæde i deres campingvogn og chokoladen..............
jaaaa, mon ikke hun skal sidde og hygge sig med den.
Hun kunne jo i anledning af husbondens 60 års fødselsdag i dag, måske dele lidt med ham.
TIL LYKKE med fødselsdagen Preben :))
Vores Japanske Kirsebærtræ er nu smukt udsprunget. Det står i fuldt flor, desværre varer det ikke så længe, så det er med at nyde det. Blomstringen er i april/maj måned. Efter en halv snes dages blomstring løsner blomsten sig og når næste vind kommer daler blomsten til jorden.
Herefter en kommer de grønne blade frem, og man kan glæde sig til næste års blomstring.
Rigtig god uge til jer, som læser med :))
4 kommentarer:
Flotte strikkede ting du har fremstillet - og hvilken god gave at få som katte passer !!
kh Jane
JA, tak...siger kattepasseren. Det er fine sager, fru Larsen nørkler med.
Strikkeentusiasten: tak skal du have. Ja, der skal være fordele ved at passe vores to katte :))
Karen& Preben: Velbekomme kære kattepasser, Velkommen her til bloggen, hi hi :))
Hej igen Fru Larsen..
Er opskriften på disse den samme som på de sorte,,,, ellers vil jeg mægtig gerne bede om opskriften på disse her også... super flotte er de:O)
Mange hilsner fra Anette
anetteholm@gmail.com
Send en kommentar