tirsdag den 10. april 2012

Konfirmationsbordkort af fjerbold

Bordkortene til Kasper´s konfirmation har, som jeg skrev i forrige indlæg været færdige i en tid,
vi har nemlig været ret godt med tiden.
Temaet måtte jo være badminton, eftersom det er den store interesse for ham.
Jeg havde prøvet flere forskellige modeller og havde egentlig fundet frem til een,
men jeg kunne ikke rigtig komme igang med at få dem lavet,
der var et eller andet som jeg ikke var tilfreds med,
uden at kunne sige helt præcist hvad det var.
Den første model vi prøvede at lave,
her var selve navneskiltet i det sort mønstrede papir, som var brugt til invitationerne,
 derpå et stykke gråt karton med navn på.
Dette kort skulle sættes i en skåret revne i toppen af fjerbolden..........
det gik slet ikke, det virkede klodset.
Til  den næste model brugte jeg det samme kort,
 men satte det fast som på billedet, altså på siden af bolden,
 hmmm, jeg syntes der var noget galt med selve navneskiltet.
Det virkede lidt tungt.
Til sidst fik jeg ideen med at lave dem som et manillakort
 pynte det med en sommerfugl og en sort let sløjfe.
Det virkede og sådan blev det
.
Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet:))
Kurven her, har jeg købt da vi var på camping i Løkken.
Jeg fandt en lækker brugskunstbutik i Saltum,
jeg gav faktisk kun 50 kroner for den, så den kunne jeg ikke stå for :))

6 kommentarer:

Britta sagde ...

Det er vel nok nogle flotte bordkort; de vil helt sikkert vække opsigt og begejstring... ;o)
Din kurv er rigtig sød og charmerende; kan godt forstå du måtte eje den... ;)

Mie sagde ...

Flotte, gennemførte bordkort, der garanteret bliver en Freud for øjet på bordet ;-) glæder mig til at se hvad du ellers ifinder på :-)

Fru Larsen sagde ...

Det kan du da sagtens være tilfreds med, det er da en rigtig fin ide!
Jeg håber i får en rigtig dejlig dag allesammen!

Fru Larsen sagde ...

Blæksprutten: Tusind tak for roserne :))
Mie: Tak for det, ja resten må nok hellere vente med at blive afsløret til efter festen på søndag :))
Fru Larsen: Tak for det, vi gør alt for at dagen skal blive vellykket :))

Anonym sagde ...

Rigtige fine bordkort ;-)

Må jeg spørge om hvor og hvordan du har fået den fine "håndskrift" over på manillamærket ??

På forhånd mange tak for dit svar

Anonym sagde ...

meget fine bordkort - Må jeg spørge om hvor og hvordan du har fået den fine "håndskrift" over på manillamærket?