onsdag den 27. november 2013

Runde hæklede puder af broderegarn

Jeg har fået noget gammelt uld brodere garn som alligevel skulle smides ud, jeg havde fra starten en ide til anvendelse af det. Nemlig at hækle et par puder, mønsteret skulle være tilfældigt, godt nok har jeg sorteret i farver, men alligevel så der er et spil i de forskellige farver.
Den første startede med gul i midten og over i de brændte orange farver og grønne farver yderst.
Den næste havde jeg en tanke om at lave modsat, altså starte med grønne og de gule yderst, men da jeg var færdig syntes jeg ikke om resultatet, så den blev trevlet op og hæklet med de gule/orange farver inderst og grønne yderst som den første. Min tanke var bare, at de ikke skulle være ens, men selvom farverne kommer i samme rækkefølge er de slet ikke ens.
Jeg syntes de er blevet rigtig flotte med masser af liv i farverne.
Puderne er monteret med gult bomuldsstof på bagsiden og med amerikansk lukning som er nem at have med at gøre når betrækket skal vaskes.  
Det er en skøn fornemmelse at få brugt noget gammelt garn, som alligevel skulle smides ud.





Ingen kommentarer: