Torsdag, var vi med Kasper til badmintonstævne i Sejs - Svejbæk ved Silkeborg. Han skulle spille 2 singlekampe i sin pulje. Han vandt begge kampe og blev dermed for første gang puljevinde i B rækken. Den 3. singlekamp han skulle spille, var mod en spiller, som også havde vundet sin pulje. Det var en meget dygtig spiller han mødte, og selvom Kasper spillede en super flot kamp, så måtte han indse, at den anden spiller var bedre. Kasper tabte 19-21, 16-21. Tæt var det alligevel. Det viste sig senere på dagen, at den samme spiller faktisk vandt guld i rækken, U13B. Så jeg syntes det var godt gået af Kasper. Han har nemlig endnu ikke vundet særligt mange kampe i B rækken endnu.
Kasper og hans makker, Benjamin, skulle også spille double. De spillede enormt godt sammen denne dag, de endte i finalen. Men her måtte de se sig slået, desværre. De burde have vundet kampen, men det var som om fjerbolden lige pludselig ikke ville som de ville. En 2. plads er et meget flot resultat. De har ikke tidligere vundet noget i B rækken. Men en flot sølvtallerken fik de med hjem.
Næste weekend skal han til Landsmesterskaberne i Fredericia, håber den super flotte spilleteknik og gejst stadig er der. Vi krydser fingre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar