lørdag den 27. februar 2010

Landsmesterskaber i Fredericia

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 6.00. Vi fik lidt morgenmad, taskerne og badmintontøjet var pakket aftenen før. Vi kørte hjemmefra lidt i 7.
Spillerne skulle indkvarteres på skolen kl. 9.30.  Det er et kæmpe stævne, i U13B er der tilmeldt 105 spillere.
Der var kun Benjamin og Kasper fra Grenaa Badmintonklub, Benjamin´s far var tilmeldt som leder og bliver dernede og sover sammen med drengene.  Som man kan se er det 2 forventningsfulde Grenaaspillere.
De skulle begge spille 2 kampe i hver deres pulje i U13B.
Benjamin spillede et par spændende kampe, som begge endte med 3 sæt. Desværre drillede fjerbolden lidt til modstanderens fordel.
Kasper spillede også et par meget flotte kampe. Han vandt begge kampe i sin pulje. Næste kamp mod en anden puljevinder, tabte ham i 3 sæt, det var en meget spændende og tæt kamp.
Efter kampen ca. kl. 18.40 gik vores 2 drenge og Benjamin´s far, op og fik noget at spise. Det var en meget flot buffet som var stillet an.  Vi kørte hjem og fik os en dejlig rejemad.
Double kampene skal først spilles i morgen, så håber vi, at der også her kommer et par sejre hjem. Vi får se og krydser fingre.......

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Held og lykke med ham (dem)..
De ser virkelig ud til at være klar;-) - så jeg krydser også fingere for dem..knus

Britta sagde ...

Pøj pøj til knægten og kammeraten... Jeg er spændt på at læse mere om resultaterne...

Ha' en dejlig søndag ;o)