torsdag den 22. juli 2010

Klematis

Det dejlige vejr fortsætter, hvor er det skønt. Jeg har en uges ferie fra i morgen fredag. Vi skal på camping på Hejlsminde camping, det glæder vi os til.
I dag er jeg sygemeldt, idet jeg igen døjer med underlivet, øv hvor er det træls. Havde ellers i marts fået en udskrabning, det så umiddelbart ud til at være lykkedes at få styr på blødningerne. Men i starten af denne uge begyndte det meget kraftigt igen. ØV. Er blevet sat i behandling med p-piller og  Cyklonova som skal stoppe det. Jeg får sådan en kvalme og utilpas fornemmelse i maven, så jeg er desværre nødt til at blive hjemme idag, håber det bliver bedre i morgen, når kroppen har vænnet sig lidt til alle de hormoner jeg får. Håber sandelig også, at vi kommer afsted på camping.
Lige et dejligt billede af vores klematis, der er ikke så mange blomster i den, men de 10-12 stykker som der er, er utroligt flotte. Næsten fløjlsagtige i en meget dyb lilla farve.
Alle jer som læser med ønskes en rigtig god weekend, og fortsat god sommer.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da op hvor er din klematis flot.
Også forsat god sommer til dig. ;o)

Britta sagde ...

Åh, altså - jeg føler med dig... Har selv døjet så meget med underlivet, men har heldigvis fået det godt. Håber du snart slipper af med dine gener; det er jo uudholdeligt.

Skøn klematis du har i haven. Vi har en magen til, som sammen med en lys lilla vokser op omkring en gammel betonpæl. Det er så betagende et syn, når de står i fuldt flor...

God weekend - og forsinket tillykke med sønnike... Havde helt glemt det, da jeg var lidt hængt op i sidste uge... ;o)

Fru Larsen sagde ...

LiseStrik: Jeg syntes også den er så flot, derfor ville jeg gerne dele den med andre. Fortsat god sommer til dig:))
Blæksprutten: Tak for din søde kommentar. De er skønne de klematiser:))