mandag den 16. august 2010

Grydelapper fra Drops design

Weekenden er gået med mange praktiske ting. Vores vinduer har vi fået slebet af, så de er klar til at blive malet. Udhænget på huset er blevet vasket af, så det er også klar til en omgang maling. Det er efterhånden ca. 13 år siden det har fået maling sidst. Det er ikke sådan, at det skriger efter maling, men hvis tiden kommer til at række til det, så bliver det malet i år  -  eller næste år...... Tagrenderne hele vejen om huset er blevet vasket, så de er pæne hvide igen. Det pynter helt utroligt.
Grydelapperne her, har jeg fundet opskriften på hos Drops Design. Jeg har hæklet med bomuldsgarn, Mandarin Petit. Kunne se i opskriften, at de skulle hækles med hæklenål nr. 4, men jeg syntes de blev alt for løse, derfor brugte jeg nr. 3. Det resulterede jo så også i, at grydelapperne ikke blev så store som de skulle være, blev nødt til at hækle 2 ekstra omgange, så de fik en god størrelse.
 Bagsiden har jeg hæklet i et andet mønster i hvid bomuld.
Rigtig god uge til jer, som læser med:))

5 kommentarer:

Garn Moster sagde ...

De er så fine dine grydelapper at det næsten er synd at bruge dem :-)
Også en god uge til dig ....

Lin sagde ...

Hold da helt ferie hvor I knokler paa huset. Saa faar naboerne straalende udsigt ( det var min genbo der sagde det til mig engang hihi) Grydelapperne ser flotte ud. Godt du tog en tyndere naal.
God uge.

Blæksprutten sagde ...

Åh ja, hvor er der altid meget der skal gøres, når man har hus og have... I er så flittige, så I når nok det hele; og der er jo en stor tilfredsstillelse i at få tingene gjort.

Dine grydelapper er SÅ flotte; dem bli'r du rigtig glad for...

En god uge til dig ønskes herfra...

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Hvor er de blevet fine i de farver - har Drops fået rettet fejlene i opskriften?

Fru Larsen sagde ...

Garn Moster: Grydelapperne er i brug, de er heldigvis nemme at vaske i maskinen:))
Lin: Hi hi din nabo er fyldt med humor:))
Blæksprutten: Der er så dejligt bagefter, når tingen er gjort!!
Tina/Chance-strikkeren: Jeg opdagede umiddelbart ingen fejl i opskriften, så mon ikke den er rettet til:))