I går, lørdag var vi i haven og fik gravet et lille stykke hæk op, som var gået ud. Der er igen plantet nogle nye planter i håb om, at de vokser sig store og stærke.
Vi fik klippet hæk hele vejen rundt. Det er godt nok lidt sent, men tiden har ikke været til det før nu.
Desuden fik vi ryddet ind til vinteren, havemøbler, trampolin og planter. Det er en dejlig ting at få gjort, nu kan vinteren og frosten bare komme an.
Der blev lavet lidt om på dekorationerne udenfor. Den hvide bænk, har sin plads ude foran huset her om vinteren. Det lille hvide bord passer perfekt sammen med. Lidt planter og hyggelys skal der til, her i den mørke tid.
I dag søndag, ringede vækkeuret kl. 5.45...... Kasper skulle til badmintonstævne i Silkeborg, han skulle spille sin første kamp kl. 8.30, og skulle møde ca. 30 minutter før. Vi måtte hjemmefra kl. 6.40 for at være der til kl. 8.00. Pyha, det er godt nok tideligt sådan en søndag, hvor man allerhelst ville ligge i sin seng.
I år er han rykket op i U15, så han skal lige have spillet nogle stævner, inden der begynder at komme nogle sejre i hus. Han vandt en og tabte en single, doublen tabte de også, så der var ikke så meget mere at komme efter, desværre. Spillet ville ikke rigtigt køre idag, håber det går bedre i næste weekend, hvor han skal spille i Randers.
Sokkerne her, har jeg strikket på en af vores campingture.
Det er en børnestørrelse, men jeg ved ikke helt hvilken.... Foden er fra hæl til tå 18 cm. Er der nogle af jer, som ved hvor jeg kan finde mål på de forskellige størrelser? Jeg vil blive glad for hjælpen:))
Rigtig god uge til jer, som læser med:))
3 kommentarer:
Og saa er det det er lidt svaert at laere poderne "tab og vind med samme sind" og den med " hovedsagen er at vaere med og at gennemfoere".
Du er bare saa flittig i din have at jeg faar helt daarlig samvittighed overfor mine meget faa udenfoers potter. Stroemperne ser rigtigt gode ud. Jeg havde paa et tidspunkt en opskrift med stoerrelser angivet i cm. Skal lede efter den.
Din flittige kvinde... godt efterårsferien snart er der - så jeg også kan få gjort lidt vinterklart i min have....Det ser rigtig hyggeligt og indbydende ud foran din dør - Dine gæster må føle sig velkommen :-)
Lin: Kasper er desværre alt for god en taber i en kamp. Hvis han taber, jamen så er det da bare ærgerligt. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere "vindergejst" hos ham, men sådan er han ikke. Jeg vil blive glad hvis du kan finde opskriften til mig:))
Mie:Rigtig god fornøjelse med din vinterklargøring af haven:))
Mange tak for jeres søde kommentarer:))
Send en kommentar