Lørdag var Kasper til badmintonstævne i Hammel. Da vi havde set programmet, forventede vi ikke at det ville gå så godt. Første kamp tabte han, men 2. og 3. kamp blev vundet. Den 3. kamp var modstanderen ret overlegen i point, han havde nemlig 131 og Kasper har jo endnu ingen, men han spillede en fantastisk kamp. og vandt den. Det var dog ikke nok til at blive puljevinder. Doublen vandt de første kamp, derefter måtte de se sig slået. Erik og jeg var nødt til at tage hjem midt i det hele, for vi skulle til julefrokost her på vendepladsen. Kasper kørte med en kammerat hjem.
Det var første gang der var arrangeret julefrokost med vores vendeplads, men det var superhyggeligt. Vi kender alle hinanden rigtig godt og har det altid hyggeligt når vi er sammen. Vi var hjemme ved 22.00 tiden.
1. søndag i advent og jeg havde endnu ikke fået lavet adventskrans. Søndag eftermiddag kom jeg endelig igang, jeg havde fået købt en flot grøn krans og nogle lys.
Jeg er ellers vant til at bruge hvide lys, i år blev de lilla. En adventskrans er forholdsvis hurtig at lave, 4 lys i kransen, sløjfer og et eller andet pynt.
Til pynt valgte jeg at bruge lidt kokoshår og en lille råhvid blomst med lidt guld glitter på. I midten har jeg fyldt op med nogle flotte grankogler.
Hele herligheden står på et kønt lagkagefad.
Idag mandag kalder arbejdet. Jeg arbejder to steder nemlig i Rønde og Knebel. Mandage er jeg i Knebel, men det var et ganske forfærdeligt vejr, så jeg valgte at køre til Rønde. Alle vores borgere var blevet aflyst, for busserne havde svært ved at køre rundt og hente dem. Jeg havde fået at vide, at vejene var ved at lukke til ud til Grenaa. Jeg valgte derfor at køre hjem igen, det var en ubehagelig tur hjemad.
Vejene var ganske rigtigt ved at fyge til. Men hjem kom jeg da.
Vi må se hvordan vejret arter sig imorgen......
Rigtig god dag til jer, som læser med:))
2 kommentarer:
Tak for dit store knus Dorte, det gjorde godt.
Tillykke med soennekkes flotte kampe. Det var vel nok flot at han fik spillet sig op selvom modstanderen havde saa mange points.
Din adventskrans er yndig. Det giver en god effekt med de lilla lys og den lille soede blomst.
Sikke et vejr I har derhjemme. Jeg foelger med paa radioen, og det ser ikke godt ud. Ville have taget til Vejle-egnen til begravelse paa loerdag, men med det vejr maa det blive ved tanken.
Det var godt at du kom helskindet hjem.
Godt du vendte om og kom helskindet hjem uden at strande i en drive... ;o)
Har set i nyhederne at I også har fået meget sne på Djursland; det er mit yndlingsferieområde, og jeg kan lige forestille mig hvordan Mols Bjerge ser ud lige nu.
Flot at Kasper fik spillet nogle gode kampe; det er altså vigtigt for at holde gejsten oppe. Man kan ikke altid bare leve højt på at man bare spiller for at spille...
Din adventskrans er rigtig flot; den er både naturlig, rustik og elegant og farverne er super flotte...
Send en kommentar