torsdag den 26. juli 2012

Flere elefanter

Flere elefanter er det blevet til, denne gang er de hæklet i forskellige farver som klæder hinanden.
 
De er forholdsvis hurtige at hækle og der går ikke forfærdelig meget garn til dem, men der skal bruges meget fyld for at de bliver pæne.
Jeg har stadig ferie og nyder det alt hvad jeg kan, jeg har fået lavet en masse ting herhjemme. Balndt andet er jeg i gang med at male vores spisebord, det er et rundt fyrretræsbord med en tillægsplade i. Bordet er efterhånden 18-20 år gammelt, nogle vi måske syntes at det var på tide at skifte det ud med et nyt, men jeg har den holdning at jeg vil bruge mine ting så længe som muligt. Jeg ser en god mulighed for at forlænge dets levetid her hos os, ved at male det hvidt.
I forvejen har vi en skænk som jeg for år tilbage også malede hvid, den er rigtig fin og jeg glæder mig til at få bordet magen til, så det passer sammen.
Erik har fødselsdag i dag, han sover stadig da han jo har været på nattur, men når han vågner kan han nyde det dejlige vejr og mon ikke jeg får stillet lidt lækkert frokost an til ham:))
I morgen, fredag tager vi alle tre på camping, for Erik har jo også ferie i næste uge. Vi skal til Møgeltønder camping, vi har været der for tre år siden, det er en rigtig hyggelig plads i deljige omgivelser og tæt på grænsen. Man kan se campingpladsen her.
Fortsat rigtig god ferie til jer der stadig er så heldige :))

5 kommentarer:

Jane sagde ...

Sikke nogen søde elefanter du har hæklet :-)

Mie sagde ...

Sikke en flot dejlige elefanter du har fået lavet - det er da lige til 'en elefant kom marchende.... To elefanter kom marcherende " osv.... Hvor mon de marcherer hen ?

Britta sagde ...

Dine elefanter er altså så skønne - og sikke flotte farver... :)

Jeg kan se der er kommet kommentarer på din blog, så mon ikke også at jeg kan skrive.
Jeg har den seneste tid haft problemer med at lave indlæg; der bli'r sådan nogle dumme hvide markeringer i skriften. Ved ikke hvad der sker... :(

Fru Larsen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Fru Larsen sagde ...

Jeg har fået en Liebster Award, som jeg herved giver videre til dig,
du kan se mere her: http://frularsenskort.blogspot.dk/2012/08/liebster-award.html

Fortvivl ikke hvis du ikke har tid til at give den videre, jeg ved selv hvor svært det kan være at få det gjort!