mandag den 10. juni 2013

Lidt hækle opdatering

 
Hermed opdatering på mit hækleprojekt.
Tæppet er et bestillingsarbejde for en rigtig sød og dejlig kvinde.
Jeg startede i slutningen af april og havde lovet at det blev færdigt inden ½-1 år, men jeg har simpelthen været så opslugt af at hækle i disse skønne farver,
 at det bare måtte blive færdigt hurtigst muligt.
Tæppet måler ca. 130X200 cm, ialt vejer det 1250 gram.
Et kæmpe stykke at sidde med til sidst,
til den yderste kant gik der næsten et helt nøgle garn (50 gram ).
Jeg er meget tilfreds med resultatet SÅ
 
Nu er der så bare at håbe at Fru Blomme bliver tilfreds.....







Hva´ søren er det for en trold der dukker op der??
 
Fru Blomme HAR godkendt tæppet og glæder sig at få det hjem i sit blommebo:))
 
Mange knus til Fru Blomme fra mig :))
 
 

torsdag den 30. maj 2013

Tur på Mols

I dag var vi på tur med en busfuld borgere rundt på Mols for at nyde landskabet, her lægger jeg lige nogle skønne billeder på. Tænk at man får løn for det!!! Hvilken nydelse.....
Strikkeriet har på det sidste holdt pause, jeg er jo igang med at hækle et stort slumretæppe til en rigtig god bekendt. Jeg har lovet det færdigt inden jul, men mon ikke jeg kan få det færdigt lidt før, jeg gør i hvert fald hvad jeg kan, hækler på livet løs.
Vores campingvogn står på Gjerrild Nordstrand camping til og med den 23. juni, så der er stadig nogle weekender hvor vi kan nyde det derude.
Her i weekenden loves der godt vejr, så det bliver bare skønt.
Slut herfra, jeg vil nemlig have gjort lidt rent inden aftensmaden :))











søndag den 12. maj 2013

Kartoffelvarmer og grydelapper

En skøn Kristi Himmelfarts ferie har vi nydt på Gjerrild Nordstrand Camping.
Det er tredje gang vi er på pladsen, men nu er det blevet til en DCU plads og nye ejere er kommet til. Absolut en positiv udvikling for pladsen, man bliver mødt af et meget imødekommende værtspar. Det er en rigtig dejlig plads med mange kringel kroge, hygge og masser af læ.
Jeg har hæklet et del på zigzag tæppet, men har desværre ikke lige fået taget billede af  hvor langt jeg er kommet, men det bliver super flot.
I stedet viser jeg denne kartoffelvarmer, som jeg har hæklet for lidt siden, den består af en for- og en bagside. Bagsiden er hæklet rundt i stangmasker i råhvidt bomuldsgarn. Mønsteret har jeg fundet et eller andet sted på nettet, men husker desværre ikke hvor. 
Grydelapperne er strikket i dobbelt tyk bomuldsgarn, udenom er der hæklet en tungekant.
Begge dele er sat til salg i min Amio butik. 


lørdag den 4. maj 2013

Hæklet zigzag tæppe

Så  der købt garn til zigzag tæppe. Kvickly har bomuldsgarn på tilbud til 4 nøgler til 55,- kr.
Tæppet er en bestilling til Kasper´s mix makker´s mor, fru Blomme, som vi kalder hende.
Jeg har købt 30 nøgler á 50 gram ialt 1500 gram.
Jeg glæder mig til at se hvordan det tager sig ud når farverne bliver sat sammen, jeg har forberedt hende på at det kommer til at tage mellem ½ og 1 år at hækle det. Det er et kæmpe arbejde, så det er nødvendigt at have andre ting igang imens.

torsdag den 2. maj 2013

Badminton.....

Weekendens badmintonstævne i Ry var en dejlig succes for Kasper.
Sammen med hans faste makker, Malene fra Horsens vandt de guld i mix double.
I single vandt han bronze efter en meget tæt kamp, som måtte spilles i 3 sæt inden den blev afgjort, desværre tabte Kasper retten til at komme i finalen, men bronze er også meget fint.
Malene vandt guld i dame single, det var super flot, stort til lykke til jer begge.

mandag den 29. april 2013

Strikkede baby sommertoppe

Jeg har strikket to små sommertoppe til baby.
Denne er rigtig dejlig varm solgul i farven,
strikket i "Hjerte blend/tendens" som består af 50 % bomuld og 50 % acryl. 
Størrelse 80 cl. 
Toppen her er strikket i 100 % bomuldsgarn.
Størrelse 86 cl.
De kan begge bruges til sommer, men kan også anvendes som 
vest over en langærmet T-shirt til vinter.
 
God mandag aften til alle jer :))

torsdag den 25. april 2013

Strikket babykjole

Kjolen her har jeg tidligere strikket i en ensfarvet model,
men jeg syntes det kunne være spændende at strikke den i flere farver.
Jeg har valgt at lave striberne i orange/rød/gule farver,
selve underdelen i en sandfarvet og slutte af med tre striber.
Det er en meget fin farvekombination og den giver meget liv.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg strikker modellen,
næste gang tror jeg at den skal strikkes i lilla/pink striber og sandfarvet i midten.
Denne er strikket i størrelse 6 måneder, men jeg syntes den er lidt stor i størrelsen,
så det er nok en størrelse 6-12 måneder.
Den er sat til salg i min Amio butik
 
Store Bededagsferien skal bruges herhjemme i haven,
der skal lidt skik på den. Terrasse og redskabsrum trænger også til en kærlig hånd.
Hvis nu vejret ikke er til alt for meget udendørs aktivitet,
så kan jeg heldigvis få lavet noget på strikketøjet i stedet.
Rigtig god Store Bededagsferie til alle jer :))


søndag den 21. april 2013

DMU og sokker

Weekenden er som tidligere skrevet brugt på en masse badminton.
Kasper var til DMU i Grindsted,
vi og en anden far var med som hjælpere til vores spillere fra Grenaa.
Vi tog af sted fredag kl. 15. To  af vores spillere skulle spille i Billund om aftenen,
de var færdige kl. 22.30, så klokken var mange inden vi var i
Grindsted hvor vi skulle sove på en skole.
Lørdag stod vi op kl. 7.15 spiste morgenmad og tog ud i de
 forskellige haller hvor vores spillere skulle være.
Desværre var der ingen som gik videre fra deres puljer.
Kasper vandt 1 og tabte 1 kamp i både herredouble og mixdouble,
det var nogle meget tætte kampe med 3 sæt i alle undtagen den ene vundne double.
Det var nu meget godt gået,  sidste år vandt han jo guld i mix, 
men han havde slet ikke de forventninger til i år, 
han er jo også 1. års spiller, men han havde jo selvfølgelig håbet
på at gå videre i bare den ene double.
Nå, men jeg syntes han gjorde det ret godt alligevel.
Vi kørte hjem lørdag aften efter at have spist aftensmad.
Godt trætte alle sammen, men der var da lidt energi til at smile til fotografen.
Tusind tak til jer alle for en dejlige og travl weekend :)) 

De tre par sokker her, har jeg strikket for lidt tid siden,
det er rart med noget strik hvor man ikke skal tænke alt for meget,
men bare strikke derudaf.
Sokkerne herover er størrelse 2-3 år
Størrelse 1-1½ år
Størrelse 9-12 måneder
Fortsat god søndag til alle jer :))

fredag den 19. april 2013

Flere babyveste

 
Det er blevet til tre små baby/børneveste.
Jeg elsker den model, heldigt at den er så populær blandt mødrene.
Modellen her er strikket i garn som består af:
15 % uld - 15 % mohair- 70 % akryl.
Den er strikket i størrelse 0-3 måneder 
Denne model er strikket i 70 % uld
30 % polyamid, en lækker kvalitet som ikke forandrer sig i vask.
Størrelse 1-1½ år.  
Denne model er også 70 % uld
30 % polyamid.
Størrelse 1-1½ år.
Alle er lagt til salg i min Amio butik.
Weekenden kommer til at bestå af en masse badminton, mere om det senere:))
Rigtig god weekend til alle jer :))

onsdag den 17. april 2013

Lille strikket kjole til baby

Den lille kjole har jeg strikket to stykker af, den første var en bestilling og den anden strikkede jeg i sidste weekend hvor vi var på camping. Den er strikket i 50 % bomuld og 50 % acryl, super lækker kvalitet fra Sandes. Det er en størrelse 0-3 måneder. Kjolen er lagt i min Amio butik
Opskriften har jeg fundet her
Den er hurtig at strikke, man starter for oven med at strikke frem og tilbage,
til knappeåbningen er færdig, derefter strikkes der på rundpind. 
 

tirsdag den 9. april 2013

Grydelapper og kartoffelvarmer

Skønt vejr, der har været de sidste dage, idag hvor jeg har tidligere fri, tog jeg mig sammen til at komme ud og få vasket vinduer, var godt snavsede efter en lang vinter.
Grydelapperne har jeg hæklet på bestilling.
De er hæklet i bomuldsgarn og er ca. 21. cm i diameter, de er dobbelte,
 så man ikke brænder fingrene.  
Det er nogle dejlige blå farver. 
Kartoffelvarmeren er også en bestilling.
Den er også hæklet i bomuldsgarn og er ca. 25 cm i diameter.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har fundet opskriften, men jeg har lavet en del om på det.
Der var noget med de sidste omgange hvor harlekins ternene skal spidses,
her har jeg lavet om på mønsteret.
Jeg har også hæklet en ekstra omgang, så den blev lidt større.
Bagsiden har jeg lavet uden mønster,
da jeg synes det er upraktisk med huller i både for og bagside,
 den skal jo varme kartoflerne. 
Aftensmaden står på biksemad, så der er blevet skrællet og kogt en god gryde kartofler.
Så har Kasper til middagsmad i morgen, eller hvad det nu hedder når de store unger går hjemme og æder hele dagen.
Skolekonflikten ser ud til at trække lidt ud, men man må sandelig håber der snart findes en løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Vi har heldigvis ikke pasningsproblemer, Kasper er jo så stor at han kan klare sig selv herhjemme. Problemet med de store elever, er at de ikke når at komme igennem alt materialet som de skal, hvilket kan gå ud over deres eksamen.
Nå, men i denne uge har vi lavet aftale med Kasper om, at han skal lave lidt dansk og matematik hver dag, så går hele dagen da ikke med at spille computer.
Rigtig god tirsdag aften til jer :))

lørdag den 6. april 2013

Babytøj og garnforbrug i marts

Den lille babyvest har jeg strikket her i vinter, men har bare ikke lige fået blogget om den.
Den er strikket en rest, som jeg har haft liggende 
Størrelse 6 måneder.
Babytrøjen har jeg strikket for lang tid siden,
men har først nu fået syet knapper i den.
Det er en størrelse 9-12 måneder og den er strikket i en lækker
 garnkvalitet som indeholder både bomuld og hør.  
Djævlehuen er strikket i bomuld størrelse 0-2 måneder 
En lidt større djævlehue i størrelse 6-12 måneder
 
I marts måned havde jeg et garnforbrug på ialt 213 gram.
Det var ikke så meget, men jeg havde jo også 14 dage hvor jeg
var syg og ikke havde lyst til at lave noget som helst håndarbejde.
 
Fortsat rigtig god weekend til jer alle :))

søndag den 31. marts 2013

Hjem fra camping

Så er vi hjemme igen efter en dejlig påskecamping i Løkken,
vi har ladet vognen stå deroppe, så vi kan bruge den den næste 3-4 weekender.
Det er super lækkert at køre derop og det hele er klar til brug,
det eneste vi skal gøre er at fylde køleskabet og lidt rent tøj i skabet.
Jeg er stadig frygtelig træt efter influenzaen,
men mon ikke dagene i campingvognen på længere sigt vil gøre mig godt!
Der er da blevet strikket lidt, men ikke noget er blevet færdigt, lidt ender skal hæftes.
Mitte var glad for at få os hjem igen og Pivsen sad udenfor vinduet
ca. ½ time efter vi var kommet hjem.
Nå, jeg tror jeg vil have en franskbrød med honning, 
og så ind i sofaen og læse lidt i min bog :))

fredag den 29. marts 2013

Camping

 
I søndags kørte vi campingvognen til Løkken Klit og fik det hele stillet op. Vi var hjemme igen til aften. Mandag skulle kasper til stævne i Rønde, derfor kom vi først til Løkken på camping tirsdag. Vi har slappet af og hygget os og ingenting lavet. Det har ikke været de høje temperaturer, men solen har da tittet frem og vi har ind imellem kunnet holde varmen i forteltet uden gasovnen. I går torsdag sad vi ude en halv times tid og nød solens stråler.
I dag fik vi okse mørbrad bøffer med kartofler, gulerødder og slik ærter og en lækker flødesauce, mums det var godt.
Jeg er startet på at strikke en lille pigebluse / vest med korte ærmer, men ihh hvor den drillede mig, endelig fik jeg løst gåden, så nu går det derud af. Vi har lige spillet 500, men nu er der jo "Olsen Banden" i flimmeren og den skal ses :))
Fortsat rigtig god påske til jer, som læser med :))

lørdag den 23. marts 2013

Påskeferie

Det er længe siden jeg sidst har blogget, det er fordi jeg har været syg af influenza i godt og vel en uges tid. Jeg startede på arbejde i går, fredag. Det har godt nok været en drøj omgang at komme igennem, men jeg håber nu at være på en rigtige side. Det er heller ikke blevet til så emget strik i den sidste tid, men denne lille babyvest har jeg strikket for en tid siden, den er størrelse 0-3 måneder og materialet er 100 % bomuld.
 Jeg har påskeferie nu og vi havde planer om at skulle på camping idag lørdag, men vi har udsat det til søndag, så kører vi til Løkken og stiller op, men kører hjem igen når vi er færdige, Kasper skal nemlig til badmintonstævne mandag i Rønde, efter det kører vi til Løkken og holder en velfortjent påskeferie. Vognen skal vi have til at stå i Løkken en stor del af foråret.  
Mitte, vores skønne kat, har været til et helbredscheck, han er ganske sund og rask, men han trængte til at få renset sine tænder, når nu han skulle i en let bedøvelse valgte vi at få fjernet et par små cyster som han havde på det ene bagben, det var han ude og få gjort i onsdags. Han har stadig kraven på, for han vil gerne slikke i såret men det går ikke. Ellers er han frisk igen og nyder livet inde i sofaen.
Kasper var i forrige weekend til klubmesterskaber, han blev klubmester i både single og double, så nu er han i gang med sporten igen efter blindtarmsoperationen midt i januar måned.  

mandag den 4. marts 2013

Babytrøje fra Drops

Babytrøjen har jeg strikket for en tid siden,
garnet er strømpegarn bestående af  70 % uld og 30 % polyamid.
Trøjen er dejlig nem at få på barnet, idet der er knapper i raglansamlingen.  
Der var rigeligt garn så der blev også til en lille hue.  
Det er en størrelse 6-9 måneder. Mønsteret er fra Drops.
Den er lagt i min Amio butik 
Mit garnforbrug fører jeg regnskab med og jeg har besluttet,
 at jeg i år vil offentliggøre det her på min blog.
I januar brugte jeg 432 gram garn og i februar brugte jeg 768 gram,
 så der blev produceret mange ting. Ialt har jeg i år brugt 1200 gram.
 
I lørdags holdt vi julefrokost for vendepladsen, det var en lidt forsinket en,
men det var rigtig hyggeligt at være sammen.
Også idag har det været et utroligt dejligt forårsvejr og man bliver i super godt humør. 
Rigtig god mandag til jer alle :))