tirsdag den 25. maj 2010

camping pinseferie


Endnu engang blev campingvognen luftet. Denne gang gik turen til Aabo Camping. Vi tog afsted fredag ved 15.00 tiden. vi var der oppe ca. kl. 18.00. Vejret var temmelig fint, solen skinnede og man kunne rigtig mærke dens varme stråler. 


Vi skulle være sammen med vores dejlige naboer, Kai og Ulla. De var taget afsted et par timer før os, så de var i fuld gang med at stille op, da vi ankom. Da vi var færdige havde Ulla lavet aftensmad, som bestod af hjemmelavede burgere. En af vores campingfavoritter. Skønt.


Klokken bliver altid mange inden vi kommer i seng, når vi er sammen på camping. Vækkeuret bipper kl. 8.30, så vi kan få noget ud af dagen. Lørdag var vi i Skagen, det var rigtig dejligt at gå der oppe ose og nyde det dejlige forår. Mændene og Kasper blev efterhånden godt trætte i benene af at gå og vente på os. Hvem ser vi der på bænken, godt udmattede!!!!


Vi spiste vores frokost i en af de mange lækre fiskerestauranter. På vej hjem til campingpladsen var vi lige en smut inde i "Dot Keramik", som ligger lige udenfor Ålbæk. Det er en super lækker brugskunst butik. Vi fandt da også nogle ting som måtte med hjem. Til aften fik de andre stegte ål (jeg fik en stegt pølse med salat, uhmmm).


Søndag hyggede vi os med gæster til frokost og kaffe. Til frokost blev ørreden som Kasper fangede i september sidste år, grillet. Den blev rigtig god og lækker. 

Indimellem måtte opvasken tages, vi var jo mange til at tage den, så det blev til en hyggestund. Dog var der et par gange hvor Kasper tog den alene. Mandag var det så tid til at pakke sammen igen. Men hvor har det været en dejlig forlænget weekend. (Som altid når vi er afsted).
Håndarbejdet var der faktisk ikke tid til at lave noget på, det må vente til ugen der kommer.
Rigtig god uge til jer som læser med :))




4 kommentarer:

Blæksprutten sagde ...

Det ser ud til at I har haft en skøn weekend heroppe i Vendsyssel...
Det er lidt sjovt at læse om de steder I har været... Jeg er jo faktisk vokset op i Ålbæk, men rejste derfra i 1983. Jeg savner ikke byen til daglig, men når den står på sol, sommer, strand og camping rykker det gevaldigt i mig...

Jeg kan næsten ikke holde på mundvandet, når jeg læser om den grillede ørred... Det er MUMS... Jeg tror da at jeg også har et par stykker i fryseren; de skal vist ha' samme tur ved snarlig lejlighed...

God aften til dig og dine...

Mie sagde ...

Jeg VIL have en campingvogn..... Du får minderne fra barndommens fantastiske ferier frem hos mig - og jeg drømmer om et hus efter bil - bare et lille et :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Lækre billeder vi holder også utroligt meget af Skagen.
Bliver helt sulten af at læse om den grillede ørred....:)

Kig lige ind til mig der ligger en Award til dig på min blog.

God dag.

Mette sagde ...

Hej fru Larsen

Hyggeligt at læse om jeres campingferie. Vi tager også tit på camping, men vi plejer at tage til Harzen - der er rigtig dejlig, men det kan godt være, at vi vil prøve at blive i det nordlige for en gangs skyld.

Hilsen Mette