Silkepæonerne står i fuldt flor,
her er det de mørke bordeaux.
her er det de mørke bordeaux.
De lyserøde er endnu ikke sprunget ud,
men de står med store knopper.
men de står med store knopper.
Jeg har i et tidligere indlæg (den 30. juni 2010) skrevet lidt om det jeg ved om pæonerne,
så hvis du har lyst, kan du læse mere dér.
Det er bare SÅÅÅ skøn en sommerstaude. Når de blomstrer, får jeg en dejlig sommerfornemmelse.
Fornyelig købte jeg denne dejlige sommer voksdug, den er fyldt med masser af farverige sommerfugle,
et par puder blev det også til. Den er købt i Jysk til 29.95 kr. pr. meter, puderne koster 16,95 kr stykket.
Weekenden skal bruges herhjemme. Det ser desværre ud til, at det skal regne det meste af weekenden, ellers skal vi i haven og have gjort lidt dér. Men i tilfælde af regn, må vi bruge tiden inde, der skal jo også være nok at gøre, jeg kan altid finde på noget.
For en tid siden læste jeg på en blog, at der var billigt garn i Fakta. Det var søndag aften, men jeg tog chancen og skyndte mig i den lokale Fakta. Hi hi, der var lige 8 nøgler hvidt bomuldsgarn tilbage. Det var nøgler med 100 gram i hver til 5,00 kroner stykket. Det var da super billigt, så det kunne jeg ikke stå for. ( Der er kun 7 nøgler på billedet, fordi det ene er allerede taget i brug).
Er der mon nogle af jer læsere, som kan hjælpe mig med et problem:
Jeg kan nemlig ikke se hverken mine eller andres "faste læsere", aner ikke hvad problemet består i.
Håber der er én som kan hjælpe:))
Rigtig god weekend til jer, som læser med :))

































