søndag den 15. januar 2012

Turkis strik

To karklude og et køkkenhåndklæde er blevet færdig. Det er strikket i en skøn turkis farve.
 Jeg elsker dén farve og her efter jul er det godt med nogle farver som lyser op.
I weekenden har vi været hjemme, sådan for en gangs skyld, det er vel nok dejligt bare gå og nusse rundt dagen lang. Nogle småting er blevet lavet, men det er en god fornemmelse at få gjort sådanne ting, som man bare syntes trænger. For eksempel har vi fået vasket bil og støvsuget den, der er ikke noget bedre mandag morgen end at sætte sig ind i en ren bil.
I dag har jeg planer om at få ryddet op i voers papirstak......
Vi har en meget træls vane, hver gang vi udskriver fra bank,
lønsedler ol. så kommer papirerne bare i en stak......
den bliver højere og højere for til sidst at råbe om hjælp!!!!
Nu syntes jeg det er på tide at komme til hjælp,
så idag skal der sorteres og sættes i mapper og smides ud :))
Pyha, det bliver et stort arbejde.
ØV jeg må ind og igang......
Fortsat god søndag til jer, som læser med.

onsdag den 11. januar 2012

Kort råhvid bluse

Trøjen her, har jeg strikket i noget garn, som jeg købte på udsalg,
det er tykt bomuldsgarn i en lækker råhvid farve, der var ingen bandarole på,
så jeg ved derfor ikke hvad det hedder.
Mønsteret er fra "Henders Verden" nummer 38, 2002.
Den er strikket på pinde nummer 4.
Den er meget blød og lækker at have på.
Det eneste jeg er lidt træt af, et at ærmerne er  3/4 lange, jeg er jo en frossenpind af format,
så det kunne være rart hvis det var lange ærmer.
Nå, men det går nok, jeg kan have en langærmet t-shirt indenunder her i vinter.
Lige for tiden har jeg gang i så mange forskellige strikkerier,
heldigvis småting, som er til at overse.
Herom senere!
Rigtig god aften til jer:))

onsdag den 4. januar 2012

Starten på det nye år

Rigtig godt nytår alle læsere :))
Jeg syntes desværre ikke, jeg har haft så meget tid og overskud til at skrive på bloggen på det sidste, meeeen, jeg håber det bliver bedre i det nye år.
Vi kom godt inde i 2012, vi fejrede aftenen sammenmed et  hold venner.
Det var rigtig hyggeligt..... lige indtil jeg fik ondt i maven,
 efter at have drukket alt for meget portvin..........øv :((
Jeg bliver vist aldrig portvinsdranker, hvis jeg skal være SÅ syg :((
Nå, men nu er jeg på benene igen.
Jeg har arbejdet alle dagene mellem jul og nytår, så det er ikke de mange fridage der har plaget mig, åh forresten så havde jeg jo fri mandag den 26. december, 2. juledag.
Badmintonstævnerne er startet igen, i lørdags var Kasper til stævne i Rønde,
han vandt en anden plads i mix double
 sammen med hans makker, Malene fra Horsens.
Flot gået i to :))

søndag den 25. december 2011

Glædelig jul alle sammen

I ugen op til jul syntes jeg at der var meget at se til.
Vi holdt jul hjemme, bare os tre. Vi glædede os alle til en stille og fredfyldt jul sammen.
Vi havde bestemt, at Kasper og jeg skulle i kirke om eftermiddagen, så kunne han jo føje endnu et kirkebesøg til sin konfirmationsliste.
De unge skal 10 gange i kirke inden de skal konfirmeres,
Kasper må være oppe på 7 gange, så de sidste tre er til at overse.
Det var da rigtig hyggeligt at overvære gudstjenesten, meeeen jeg må da bestemt også indrømme at det for mig virker hyklerisk at komme i kirke bare fordi det er juleaften,
når man ikke til hverdag benytter kirken!!!
Imens vi var i kirke ordnede Erik maden, så der duftede skønt af andesteg da vi kom hjem.
I juledagene skal vi også være hjemme og slappe af sammen, tirdag kalder arbejdet igen!!!!
I ønskes alle en rigtig glædelig jul :))

tirsdag den 13. december 2011

Hjemmelavet gravpynt

 
Jeg har lavet et par moshjerter til mine forældres grav og til vores nabo.
Hjerterne har jeg lavet ved at binde mos sammen med vinseltråd og forme det som et hjerte,
der er brugt en del mos til hvert.
Da hjertet var færdigt pyntede jeg det ene med lidt gran,
lærkekogler, troldegren og en sløjfe.
 
Det andet hjerte pyntede jeg med noget rødt dekorationspynt, gran og lidt lærkekogler.
Det er en nem og enkel gravpynt, desuden jeg syntes ofte, at det er nogle temmelig høje priser.
Jeg har det faktisk også godt med selv, at have stået og lavet pynten til dem jeg holdt af.

onsdag den 7. december 2011

Bind en krans af naturmaterialer

Kransen af rene naturmaterialer er absolut en af mine favoritter.
Her har jeg brugt en gammel halmkrans, som jeg bruger år efter år.
Klippet en masse små grankviste, fundet noget dejligt grønt mos og noget lavmos i skoven.
Jeg startede med at binde nogle grankviste på, grøn mos derefter lavmos.
For mig er det vigtigt, at der er "orden" i rækkefølgen,
altså, at der er en bestemt rækkefølge i materialerne.
Således fortsatte jeg hele vejen rundt. Koglerne limede jeg på med limpistolen.
En gren fra troldhassel fastgjorde jeg med nogle kraftige kramper.
Man kunne eventuelt spraye den med lidt guldglimmer hvis man har lyst til det.
Her har jeg holdt den i ren naturlook.
Forleden dag hørte jeg faktisk om en kvinde, som havde været ved gartneren for at købe MOS....
hun gav 35,- kroner for en lille klump.
Hmmmm tænk, at gartneren vil være bekendt at tage SÅ meget for en smule mos.
Det tager faktisk ikke så lang tid at binde kransen, når bare man har forberedt materialerene.
Jeg tror, jeg brugte 45 minutter på at binde den.
Nu hænger den på vores hoveddør og pynter :))
Rigtig god fornøjelse, hvis nogle af jer, skulle få lyst til at gå igang med "julekransen".

mandag den 5. december 2011

Kalenderlysdekoration med naturmaterialer

I søndags fik jeg, noget forsinket, lavet vores kalenderlysdekoration.
Jeg havde set modellen i Plantorama for en tid siden, havde heldigvis taget et billede af den.
Men min blev altså ikke magen til, for jeg lavede lidt om undervejs.
Oprindeligt var det meningen, at den næsten primært skulle bestå af stykker af troldhasselgrene,
planten pletter i luften og lidt sorte kugler.
Jeg startede med at dække leret med lidt gran, klippede nogle korte stykker af nogle troldhasselgrene som jeg bundtede i tre lige store portioner, de blev sat ned oveni grannen.
 Nogle små lærkekogler bandt jeg med ståltråd og satte dem to og to med
bunden opad i dekorationen. Til slut placeres de sorte kugler.
Lyset købte jeg uden tal på, dem købte jeg særskilt og skulle selv sætte dem på lyset. Desværre var lyset ikke højt nok til talrækken, derfor starter mit lys ved den 6.
Nå, men det gør ikke noget, for vi nåer alligevel aldrig at få lyset brændt ned inden jul.
Rigtig god aften til jer, som læser med :))

søndag den 27. november 2011

Advent

I sidste uge købte jeg denne adventsstage fra Trip Trap i Føtex.
Som I sikkert ved så er jeg utrolig glad for alt indenfor Trip Trap nisserne.
I lørdags fik jeg så pyntet stagen.
Startede med at beklæde stagen med husholdningsfilm, derefter lagde jeg 4 store klumper ler ned oveni.
De fire lyseholdere blev placereet, hvorefter jeg pyntede med lidt gran, mos, lavmo og kogler.
Tilsidst de fire sløjfer og lysene sættes i holderne.
Der er utallige muligheder.......
Den er da fin, så den skal nydes i december måned.
Idag mandag er jeg hjemme, søndag havde jeg frygtelig ondt i halsen og hostede en del,
her til morgen havde jeg mega ondt i hovedet.
En dag hjemme under dynen var tiltrængt  :))

mandag den 21. november 2011

Strikkede vanter og juleforberedelser

I weekenden fik vi ordnet lidt forskellige ting, for eksempel fik vi lørdaag købt ALLE julegaver,
 ja du læste rigtigt.......
Kl. 10 tog vi op i Sportigan og bestilte en ketcher til Kasper, som han ønsker sig, for sidste weekend knækkede han yndlingsketcheren. han haar godt nok 4 andre i tasken, meeeeen netop denne er vinderketcheren. Han får den, når den kommer hjem i butikken, Så det er en noget tidlig julegave. Jeg har gjort ham opmærksom på at DET er julegaven og at der ikke er andet fra os.
Jeg har købt en lille ting fra kattene til ham.
Da vi havde været i Sportigan kørte vi til Randers Storcenter og her fik vi købt alle de andre gaver.
Det eneste vi mangler er til os selv, vi aner ikke hvad vi kan ønske os.....
Det er sådan en dejlig fornemmelse, at vi ikke skal stresse rundt i december måned og finde julegaver. Lidt overskud tror jeg, skal bruges til at bage nogle julesmåkager, det har jeg faktisk aldrig gjort før, men i år skal det gøres.
Søndag fandt jeg vores Trip Trap nisser frem.
De er ikke alle pakket ud og stillet frem endnu, men det skal gøres i ugens løb.
Jeg har fået sat lys i mine stedsegrønne planter i krukkerne foran huset, de skal tændes på søndag,
1. søndag i advent.
I forrige indlæg omtalte jeg mine retstrikkede vanter, her er et par i rød/blå farver.
De er dejlige varme at have på når jeg kører  til og fra arbejde.
Rigtig god mandag aften :))

onsdag den 16. november 2011

Strikkede vanter og hue

Det er blevet rigtig koldt udenfor og vanterne skal snart i brug,
hvis de da ikke allerede er kommet det.
Jeg har derfor strikket disse lune vanter,  de er strikket på pinde nummer 4 i garn som hedder "Canada", det består af en blanding af akryl og uld.
Huen er strikket ud fra eget mønster. 
Jeg har også strikket et par vanter af den røde og blå.
Jeg havde kun et nøgle af hver farve,
lime-turkis-blå-rød.
Desværre manglede jeg noget blåt, da jeg var godt igang med huen, jeg prøvede derfor om den lokale garnbiks skulle have noget liggende, overraskende nok så havde de faktisk dette garnmærke.
 Skønt så kunne jeg få huen færdig.
Ret godt klaret, to par vanter og en hue har jeg fået ud af fem nøgler garn.
God onsdag aften :))

mandag den 14. november 2011

Et par medaljer og lidt strik

Jeg har desværre ikke fået lavet så mange indlæg den sidste tid.
Årsagen er, at når jeg kommer hjem klokken lidt i 17.00,
så er det alt for mørkt til at tage billeder, og hvad er et indlæg uden billeder?
Jeg vil derfor prøve at tage nogle forskellige billeder i weekenderne,
 som jeg så kan bruge i ugens løb.
I lørdags var Kasper til badminton stævne i Brande, det var "De Midtjyske Mesterskaber".
I single tabte han begge sine kampe, så der var ikke så meget opmuntring.
Sammen med hans nye doublemakker, Jacob, vandt han en 2. plads,
dermed fik de en sølvmedalje med hjem.
Stort til lykke til jer to knægte :))
I mix double var han meldt til med x-makker,
så er det jo altid spændende hvem man bliver sat sammen med.
Han blev makker med en pige fra Horsens, Malene.
Da havde jo aldrig spillet sammen før,
men de matchede bare så godt sammen, at de endte i finalen og vandt den rimelig sikkert.
Dermed fik de en meget fin guldmedalje med hjem.
Til lykke til jer begge med den fine medalje :))
De aftalte, at de skulle spille sammen til flere stævner,
desværre skal hun ikke med til det næste stævne om 14 dage.
Kasper´s faste makker er endnu ikke rykket op i A-rækken,
så han står jo i en periode uden makker.
Det samme gør Malene, hendes makker er rykket op i Mesterrækken.
Så det er rigtig fint, at de har aftalt at spille sammen indtil videre. 
 Racksokkerne har jeg fået færdige, både et par til Kasper men også et par til mig selv.
 Det er noget rigtig lækkert garn at strikke med, jeg har strikket på pinde nummer 4,
 så det går temmelig hurtigt. Til stævnet i lørdags strikkede jeg en hel sok.
 Nu kan vi holde varmen om fødderne :))
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

lørdag den 5. november 2011

Billigt garn

I ugen var jeg en smut ude om vores lokale garnbiks.
Det er altid farligt at bevæge sig derud, for næsten altid er der nogle super tilbud,
det var der selvfølgelig også denne gang.
 Jeg gik egentlig efter noget garn til en hue, som jeg var begyndt på,
for det mørkeblå garn var sluppet op.
Jeg fandt noget som kunne bruges,
MEEEN jeg fandt også noget andet, nemlig disse nøgler racksokkegarn til 10,- kroner pr. nøgle.
 Det skal bruges til et par gode lune sokker til mig selv.
Bundtet med det filtrede råhvide bomuldsgarn kostede 3,- pr bundt.
Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at jeg havde købt 10 bundter.........
Så nu skal jeg lige have gjort huen færdig, så må sokkerne påbegyndes.
Rigtig god weekend til jer, som læser med:))

tirsdag den 1. november 2011

November

November måned er vi kommet til,
om vi vil det eller ej....
Før jeg får set mig omkring er det tid til at lave juledekorationer, jeg har øvet mig lidt,
for til halloween lavede jeg denne dejlige kurv. 
Det en skøn fornemmelse at få brugt nogle af sine kreative evner,
 jeg elsker at lave forskellige dekorationer.
I denne kurv har jeg stukket fyrregrene, buskbum og laurbærgrene.
I bunden af kurven lagde jeg en tung sten,
for at den ikke skal blæse væk.
Græskarhovedet er af keramik, så det kan holde år efter år.
Det pynter (u)hyggeligt foran huset.

søndag den 30. oktober 2011

Maleri af Pivsen

Dette skønne billede har vores nabo og kattepasser malet af vores lille Pivsen.
Vi syntes det er så godt og det ligner ham på en prik.
Billedet skal op at hænge inde ved Kasper.
I lørdags var Kasper i Tilst til badmintonstævne, her vandt han en anden plads og fik dermed point på kontoen. Det var super dejligt for ham, det er nemlig altid svært at få de første point når man er rykket op. Det er faktisk kun det andet stævne han spiller i A-rækken.
Næste weekend er der ingen stævner på programmet, så vi glæder os til at holde fri i hele weekenden, men men der skal nok komme nogle ting på programmet, bare vent :))

onsdag den 26. oktober 2011

Babysokker

Jeg har strikket disse 4 par babysokker i
størrelse 1-3 måneder.
De er bittesmå og rigtig nuttede.
Hmmm, der er bare ikke lige nogle i vores familie eller omgangskreds,
 som er aktuelle modtagere af dem.
Jeg har faktisk tænkt på, om jeg skulle lave en blog, hvor jeg sælger de ting som jeg strikker/hækler/syer.
Jeg ved bare ikke om der er nogen idé i det,
altså om man kan sælge hjemmelavede ting...
Jeg hører gerne om der er nogle af jer læsere, som har erfaring om ovenstående.
Dagen idag har været vældig mørk - blæsende og regnfuld.
Rigtig efterårsvejr!
Da jeg kom hjem fra arbejde tændte jeg nogle sterinlys for at gøre det lidt hyggeligt,
det kan godt hjælpe på humøret.
To dage tilbage inden det er weekend, det glæder jeg mig til.
Den første uge efter en ferie er, for mig, altid ret hård at komme igennem.
Rigtig god onsdag aften til jer, som læser med :))

søndag den 23. oktober 2011

Efterårsferie på Klim Strand Camping

Søndag den 16. oktober ankom vi til Klim Strand Camping, vejret var rimeligt at stille op i.
Men vi måtte straks have varmen tændt da vi var færdige.
Kasper havde en kammerat med, så de strøg ret hurtigt op i "badelandet".
Vi var lige rundt for at se pladsen.
I brochurer og på hjemmesiden, har jeg fået indtrykket at pladsen var noget lignende Hvidbjerg, men men det er langt fra. Badelandet som der reklameres med, består af et stort bassin, et mindre og et bassin med en rutchebane bygget op i noget betonlignende materiale, det var det. Jeg må sige, at jeg havde forestillet mig noget ganske andet. Ok, jeg har nok sammenlignet lidt for meget med Hvidbjerg, som jo er suveræn.
Bade- toilet- og køkkenfaciliteterne var ok men slet ikke op højde med Hvidbjerg.
En dag fik jeg lokket Erik med i wellness, hmmmm det var godt nok en skuffelse.
Der var et citrondampbad, sauna og et bad hvor man fik lækker massage af vandstrålerne.
Desværre var der kun disse tre muligheder.
Jeg havde også her nogle andre forventninger.....
Nå, men vi fik en dejlig indre varme at lune os på i det kolde efterårsvejr.
Natten til mandag var der et frygteligt stormvejr, det tog lidt af i løbet af mandagen, men satte til igen tirsdag og fortsatte helt frem til torsdag. Vi var nød til at købe et stormbånd til teltet, for det lettede meget faretruende, vi satte også ekstra barduner på for at holde på det hele.

Vi kørte nogle ture i området, der er altid nogle steder som man ikke har været.
Inde i Klim by så vi dette "træskohus", det var dekoreret med træsko på hele gavlen, meget spændende.
Disse smukke hytter er placeret i bunden af pladsen, ned mod havet. Det ser rigitig hyggeligt ud.
Vesterhavet ligger lige op til campingpladsen, det tager ca. 10 minutter at gå derned.
De to drenge og vi skiftedes til at lave mad og tage opvasken, det var en rigtig god ordning,
så det ikke kun var os som skulle stå for alle pligterne.
Her er drengene igang med salaten til burgerne, som de lavede.
Vi havde valgt at ligge på en luksusplads, for så er der altid netforbindelse, men det var der altså ikke her, man skulle op i recertionen for at få net, det var godt nok noget træls,
derfor er der ikke kommet indlæg her på bloggen.
Uha, man er godt nok efterhånden forvent når man er på camping....

lørdag den 8. oktober 2011

Strikkede babysko

Jeg har fået strikket disse små babysko.
De er strikket i en størrelse 1-3 måneder.
Opskriften er fra "Hendes Verden" nummer 3, 2009,
hvis andre skulle være interesseret i den.
I går, fredag var Kasper i Randers til træning, weekenden er fri for stævner,
så vi skal da rigtigt nyde det her hjemme, det er jo ikke så tit det sker.
Lige nu kan jeg høre, at det regner ret meget, mon ikke det kan regne af i løbet af næste uge,
vi har nemlig eftersårsferie i uge 42, så skal vi på camping til Klim Camping,
til den tid må det gerne være lidt tørt i vejret.
Vi glæder os til at komme afsted den sidste gang for i år,
så må vi vente til påsken, næste år  hvor sæconnen starter igen.
I aften skal vi have hamburgerryg med blomkål, gulerødder og bearnaisesauce,
uhm en dejlig efterårsret :))
Rigtig god lørdag aften til jer, som læser med :))