lørdag den 29. januar 2011

Weekend

Så blev det endelig weekend, hvor syntes jeg dog at ugen har været frygtelig lang. 
Jeg har ikke rigtigt fået lavet noget håndarbejde, hmmmm nu må jeg vist igang med et eller andet.
Fredag eftermiddag var Kasper og to kammerater nede ved havnen for at fiske,
de fangede dog ingenting, men havde en hyggelig eftermiddag sammen.
De havde hver i sær lidt penge med, så de kunne splejse til en pizza,
Kasper havde dåsesodavand med til dem alle.
Den ene af kammeraterne skulle med hjem, de skulle sove sammen her hos os.
Vi havde lavet en kæmpe pizza, som vi ved de rigtig godt kan li´.
Efter aftensmaden hyggede de sig på værelset med sodavand, chips og computer.
Jeg var så umådelig træt, at jeg gik i seng kl. 20.30.
De to unge ,ennesker var vist først kommet til at sove ved 4 tiden,
de var godt trætte da jg kaldte på dem kl. 10.30. 
Weekenden skal bruges til at slappe af, der er nemlig ingen badminton sådan for en gangs skyld.
Nå, jeg tror jeg vil ind og motiverer Kasper til at komme ud og løbe en tur,
så kan jeg cykle med ham på ruten. 
God weekend til jer, som læser med :))

søndag den 23. januar 2011

LM ja nej ja NEEEJ

I lørdags var Kasper til udtagelsesstævne i Skanderborg til Landsmesterskaberne i badminton.
Den første single kamp vandt han ret overbevisende men næste kamp tabte han, desværre.
I double, tabte de den første kamp men anden kamp blev vundet. Efter vores udregninger var der ikke nogen mulighed for, at de kunne komme i finalen., så vi kørte hjem, men da vi var nået til Rønde blev de ringet, at Kasper og makkeren var kommet i finalen. Vi kunne bare ikke forstå, at det kunne lade sig gøre eftersom de jo havde tabt én kamp. Samlet ser man jo på hvem der har vundet flest sæt.
Nå, men vi kørte tilbage til Skanderborg. Da vi kom dertil igen, blev der gennemgået de forskellige dommersedler, OG MINSANTEN om man ikke fandt en fejl i én af dommersedlerne. Der var fejlagtigt skrevet ,at Kasper og makkeren havde vundet den første kamp. Altså var de ikke i finalen alligevel og vi kunne køre hjem IGEN. Ih hvor blev de skuffede, men det var godt at fejlen blev fundet, og de rigtige spillere kom i finalen.
 For ikke så lang tid siden havde jeg lagt et billede på bloggen af Kasper. En af mine søde læsere, kommenterer, at han da vist ligner sin mor.
Hmmm det kan da godt være at der er en lighed, måske du også kan se det?
 Vores skønne Mitte ligger rigtigt og slænger sig i hans yndlingskurv. Er han ikke bare lækker?
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

torsdag den 20. januar 2011

Forår i vindueskarmen

Det meste af ugen har det været et skønt vejr med solskin og plusgrader på termometeret.
Meget af sneen er smeltet og markerne er kommet til syne.
Hvor er det dejligt at man kan fornemme, at de lidt lysere tider er i sigte.
Idag er der blevet vasket tøj, gjort rent og hentet lidt forår ind til at forsøde tilværelsen med.
Erik går jo hjemme, så han har sørget for en stor del.
Jeg har købt nogle af de skønne primulaer, som for mig symboliserer forår, selvom vi jo kun er midt i januar, aner jeg den mindste chance for at skimte lidt forår. Nuvel er der 1½ vintermåned tilbage og der kan meget vel komme en ordentlig dynge sne igen.
Weekendens aktiviteter er planlagt, lørdag skal Kasper til badminton udtagelsesstævne til Landsmesterskabernestævne i Skanderborg.
Søndag er der fire timers træning i klubben.
Løbetræningen skal vist også snart i gang igen, så konditionen kan blive lidt bedre.
Vi andre skal slappe af søndag.

søndag den 16. januar 2011

Grydelapper og karklude.

Som jeg skrev i tidligere indlæg, var Kasper i Randers til badminton overnatningstræning. Jeg hentede to af drengene lørdag formiddag og kørte til Rønde, hvor de sammen med to andre fra klubben, skulle spille holdkamp. Den første holdkamp tabte de 4-2. Næste kamp var der mere spænding lige til det sidste. Da Kasper var igang med sin sidste singlekamp, var det dén afgørende kamp. Han vandt heldigvis, der stod hermed 3-3, der skulle findes en afgørelse, derfor skulle de ud i et golden set. Det blev Kasper og Morten, som skulle spille doublen. Der var spænding til det sidste, for igennem det meste af kampern var de bagefter 3-5 point, meeeeen de kæmpede sig op, og endte med at vinde kampen 24-22. De var super glade for sejren til holdet.
Billedet her er efterhånden 1 år gammelt, jeg kan godt se, at han har forandret sig meget siden. Jeg må have taget et nyt billede af ham, så kan I se forskellen.
Strikkepindene har været i omdrejninger.
Der er blevet strikket et par hvide grydelapper, det er godt nok ikke den mest praktiske farve, men det var det garn, som jeg lige havde i posen, som skulle bruges.
Hvis nogle af jer undres over, at jeg ikke har gang i de større projekter, så er det ganske rigtigt. Jeg har det nemlig allerbedst med at strikke de mindre og overskuelige håndarbejder.
Desuden er der blevet strikket et par limegrønne karklude.
                   God arbejdsuge til jer, som læser med :))

torsdag den 13. januar 2011

Hæklede bordskånere

I en periode har jeg hæklet disse bordskånere. De er hæklet i bomuldsgarn.
Alle mulige blålige farver har jeg brugt, bagsiden er ensfarvet.
Der blev også lavet en i grøn og i gule farver, når nu jeg var igang.
De kan bruges som bordskånere men også som grydelapper. 
Jeg har hæklet mange af dem, de er nemlig så gode til at give væk. 
Weekenden nærmer sig med hastige skridt og jeg glæder mig helt vildt til at slappe af :))
Fredag aften skal Kasper til Randers til badmintontræning med overnatning.
Lørdag skal jeg hente ham og et par stykker andre,
vi skal videre til Rønde, hvor de skal spille holdkamp. 
Det meste af dagen går sikert med det, men så..... er det tid til afslapning,
ihhh hvor jeg glæder mig :))

mandag den 10. januar 2011

Årets første indlæg....

Desværre er jeg først nu kommet med det første indlæg i 2011.
Nytårsaften var vi sammen med to andre hold af vores naboer.
Vi havde bestilt mad fra en nærliggende kro, det var super godt.
Forretten bestod af noget laks, en hummer og lækker salat.
Hovedrettten var oksemørbrad med dejligt tilbehør, desserten var en skøn is med et stykke kage til.
Alt i alt en super lækker menu. Det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller mad udefra til sådan en aften.
Vi havde en virkelig fornøjelig nytårsaften sammen. 
 Mellem forret og hovedret hyggede vi os med bordbomber, som indeholdt et væld af bogstaver,
så jeg fik lavet et flot mesterværk på tallerkenen.
 På håndarbejdsfronten har jeg fået strikket en  hue til mig selv.
Jeg havde en rest rødt mohairgarn liggende som lige passede til opskriften, som jeg fandt i Drops Design.
Det tog mig faktise tre aftener at strikke huen,
det var rimelig hårdt for hænderne, idet rundpinden jo var temmelig kort.
Rigtig god aften til alle jer, som læser med:))

fredag den 31. december 2010

Godt nytår

Årets sidste dag er kommet og det er tid til at byde et nyt år velkommen.
I vores lille familie, håber vi på lidt medgang i forhold til vores arbejdssituation.
Min mand blev desværre arbejdsløs i april og har kun haft et sommerferie afløsningsjob i 2 måneder.
Vi håber, at der må komme et job til ham i det nye år.
Gudskelov har vi alle tre vores gode helbred, hvilket vi også håber fortsætter i det nye år.

Som I kan se, er nytårshattene indkøbt og gjort klar.
Kasper skal have leopardhatten, Erik får bowleren og jeg skal have ny paryk.
 Idag har vi pakket alt vores julepynt væk. Sikke et stort arbejde med alle de Trip Trap nisser, som vi har.

Godt nytår til alle

Jeg vil gerne ønske alle, som skulle komme forbi bloggen her, et rigtig godt nytår.
Tusind tak for det gamle blogår,
det har været utroligt spændende, at følge alle jeres inspirerende og kreative blogge i årets løb.
Jeg ser frem til endnu et spændende år med alle jer:))
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer, som I har skrevet i årets løb, dem er jeg utrolig glad for.
Vi glæder os til at få en hyggelig aften i gode naboers lag.
Vi og et andet hold naboer skal nemlig over til vores "campingnaboer" som vi kalder dem.

Vi glæder os

lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul til alle

Juleaftensdag havde jeg temmelig travlt, derfor havde jeg ikke fået blogget et juleindlæg.
Vi skulle holde jul hjemme, min svigemor var her, desuden kom vores naboer over og fejrede jul sammen med os. Vi havde en meget hyggelig aften sammen. Naboerne havde deres gravhund med og vi har jo vores to katte, men det gik bare så godt med dem alle.
Vores juletræ pyntede vi om formiddagen.
Som man kan se på billedet, ligger Mitte og passer godt på sin gave, hi hi, der lå han hele eftermiddagen.
Bordet havde jeg dækket med min mors juleløber, som jeg havde syet til hende for rigtig mange år siden, og hendes tallerkener. Det var meget nostalgisk, syntes jeg.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og tak for at I læser med:))

onsdag den 22. december 2010

Hjerter af tapet

For en tid siden fik jeg en tapetbog af mine naboer, den indeholdte mange lækre tapeter. Jeg gik og vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til. Jeg havde oprindelig en ide om, at lave nogle kort af tapetet, men jeg syntes faktisk, at det var for godt til at lave kort af.  På en eller anden blog fik jeg så inspiration til at lave hjerterne her, jeg husker desværre ikke hvor....
Jeg lavede en skabelon, som hjerterne er klippet ud efter.
Der går to stk til et hjerte (husk at lave det ene spejlvendt), imellem lægges øverst en dobbelt snor, nederst en snor hvorpå der er 4 perler i forskellig farvede træperler.
Jeg har brugt sort og mørk rødt tapet. den rød/natur snor giver dem et naturligt look, som jeg godt kan li´.
Nå, nu vil jeg igang med at få lavet lidt hvide stjerner til at hænge på juletræet.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

mandag den 20. december 2010

Kranse til jul

Jeg har altid holdt meget af at binde kranse til jul, desværre har jeg ikke så meget tid til det, som jeg ønsker.
 Men jeg har da fået lavet disse to skønne kranse.
Den første dørkrans har jeg lavet et eksemplar af de sidste mange år til jul. 
Den skal hænge på vores bryggersdør.
Den er bundet på en halmkrans, for at få lidt fylde.
Jeg har brugt små grankviste, buskbom, enebær og lavmos. Til sidst stak jeg lidt røde kugler ind.
Det blev en skøn naturlig krans med lidt julerødt i.
Denne krans hænger på vores buede trædør om til terassen. Jeg har brugt et stykke kraftigt ståltråd, som er formet som et hjerte, hvorpå jeg har bundet masser af lærkegrene.
Lærkegrenene har ligget ude lige til de skulle bruges, derfor var de meget bøjelige og nemme at arbejde med.
Jeg startede med at binde en enkelt gren på
 fortsatte derefter med at binde på, til jeg syntes den var godt fyldt ud og havde en god tykkelse.
Det krævede mange omgange.
Til slut bandt jeg en rød/hvid ternet sløjfe øverst.
Er der nogle af jer, som også laver kranse?
Rigtig god aften til alle:))

fredag den 17. december 2010

Grydelapper og bordskånere

I den sidste tid har jeg ikke vist så meget håndarbejde, det er ikke fordi, der ikke er blevet produceret noget, men et udtryk for, at der er så meget andet jeg gerne vil fortælle om.
Her kommer lidt af det, som er lavet: Et par grydelapper, strikket af dobbelt bomuldsgarn og undenom er der hæklet en tungekant. Ganske enkle.
Billedet her under er to bordskånere. Opskriften har jeg fundet hos hende her. Hun er et besøg værd, så hvis du ikke allerede kender hende, så kig ind til hende. Den ene bordskåner er hæklet i dobbelt bomuldsgarn, den er lidt grov i det og bestemt ikke den model jeg fremover vil vælge. Den anden er hæklet i enkelt bomuldsgarn, jeg har hæklet en bagside i ensfarvet gul og samlet de to cirkler med en tungekant til sidst.
Absolut den fremgangsmåde jeg fremover vil vælge. Har allerede gang i nogle i blå nuancer.
Jeg har valgt nogle dejlige gule/røde farver til disse her.

Jeg ved ikke om man kan se forskellen på de to modeller.
Rigtig god weekend til jer, som læser med:))

onsdag den 15. december 2010

Kalenderlys.

Vores kalenderlys, har jeg da vist ikke fået vist. Jeg har fyldt en glasurtepotte med grønt mos, oveni har jeg lagt en klump ler, hvori jeg har lavet dekorationen.
Jeg har brugt enkelte grankviste
suppleret med et par kogler, et kors lavet på ståltråd hvorpå der er trukket perler,
tre små røde kugler og en råhvid/guld sløjfe.
En meget enkel dekoration.
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

mandag den 13. december 2010

Børnesokker.

Disse to par børnesokker er strikket til julegaver. Begge i en str. 21, hvilket svarer til str. 2 år.
Ofte har jeg stødt på problemet med hvor store sokkerne skulle være til f. eks. en størrelse 2 år, derfor har jeg tidligere efterlyst en omregningstabel.
Jeg fandt omregningstabellen her, hvis andre kunne have glæde af den.
Sokkerne er strikket i mørk grå/lys grå og mørke blå/lys grå strømpegarn.
Jeg håber, at de kan varme nogle små fødder her i vinterkulden.
Rigtig god mandag aften til jer, som læser med:))

lørdag den 11. december 2010

Juledekoration.

I sidste weekend fik jeg lavet denne dekoration. En glaskrukke med en hyasint,
lidt kogler, kugler og lidt juleservietter.
Jeg havde faktisk flere billeder jeg gerne ville vise, men kan bare ikke få mere end 4 billeder ind. Måske er der nogle af jer, som kan hjælpe mig. Jeg er begyndt at bruge Picasa, det er et genialt billedprogram, hvis bare jeg kunne få mere end de 4 billeder ind..... Når jeg har redigeret billederne har jeg markeret dem og trykker "blog this". .... hmmmm
Idag lørdag var vi til badmintonstævne i Hammel med Kasper. I den første kamp vred han om på sin højre fod og faldt. Desværre måtte han stoppe kampen, han fik hurtigt is og forbinding på. Det blev ved med at gøre ondt, så vi besluttede at tage til vagtlægen på Randers Sygehus.
Han kunne konstaterer at den var forstuvet. Så vi må se, hvornår han kan komme igang med træningen igen. Han håber selv på at komme igang i næste uge. Men men, det er jeg nu ikke så sikker på, han må jo prøve og så mærke hvor meget han kan klare. Det var rigtigt ærgerligt for ham.
Rigtig god lørdag til jer, som læser med:))