mandag den 7. marts 2011

Børnesokker

Weekenden stod i badmintonnens tegn om lørdagen. Kasper spillede i Hammel.
Det førte desværre ingen gevinster med sig denne gang.
Det var en utrolig lang dag, vi var først hjemme kl. 20.30.
Søndag var vi hjemme og fik lavet nogle praktiske ting. Bilen blev vasket og støvsuget, så det var en ren fornøjelse at køre på arbejde i dag. Jeg fik pudset vinduer indvendigt, så de er til at kigge ud af igen. Svigermors sengetæppe arbejdede jeg på i 4 timer, så nu er det snart ved at være færdigt.
Jeg venter lige med at lægge billeder af det, til det er helt færdigt. Pyha det har været et stort arbejde :))
Jeg har fået strikket disse 2 par sokker. Det ene par er str. 22 og det andet str. 24, hmmm jeg syntes godt nok, at der på billedet ser ud til at være en større forskel......
De er strikket af en masse rester blå strømpegarn.
Idag var jeg i Netto for at købe noget af deres lækre garn, nemlig det der hedder "rustik", det er 80 % uld og 20 % polyamid, det er super til at strikke Nessie tørklæder af.
Rigtig god uge til jer, som læser med:))

tirsdag den 1. marts 2011

Strik og hækleri

Den sorte hæklede kurv har jeg tidligere lavet nogle stykker af.
Denne her er hæklet af bomuldsgarn nr. 8 og nål nr 2½.
Denne er til gave, den skal bruges til at samle nogle af de småting som samles på et sofabord.
Karkludene har jeg strikket fire stykker af i forskellige farver, to mosgrønne, en limegrøn og en sandfarvet. På billedet er der også et lille køkkenhåndklæde i mosgrønt, som jeg også lige har strikket. Den mosgrønne karklud og køkkenhåndklædet skal  også bruges til en gave.
 Jeg har tidligere brugt de fiberkarklude, som købes i pakninger med 10 i hver.
Men efter, at jeg er begyndt at strikke disse karklude er de godt nok blevet mine faroritter.
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

fredag den 25. februar 2011

Hæklet elefant

I ugens løb har jeg fået hæklet denne elefant iført en stribet bluse.
Elefanten er hæklet af bomuldsgarn med nål nr. 2.50.
Opskriften er fra et meget gammelt Hendes Verden nr. 15 fra 1989. Blusen er fra samme blad.
Opskriften er i flere størrelser, man hækler bare med en større hæklenål.
I morgen, lørdag skal vi til Ferie for alle i Herning.
Der er masser af camping, så det er det rene eldorado for os campister.
Nu begynder det snart at krible lidt efter at komme ud med vognen.
Søndag skal vi til fødselsdag hos vores naboer, jeg har købt en theske, hun ønskede sig, desuden har jeg strikket nogle karklude, et lille håndklæde og en kurv som hun skal have.
 Kasper skal til holdkamp over i vores badmintonhal, så han støder til lidt senere end vi andre. 
God weekend til jer, som læser med :))

lørdag den 19. februar 2011

Så gjorde de det !!!!!!!!!!

Idag, lørdag, var Kasper til badmintonstævne i Randers.
En enkelt singlekamp vandt han, men det var ikke nok til at gå videre.
Glenn var videre i finalen, som han vandt. Flot gået :))
I double vandt Kasper og hans makker Glenn, fra Randers BK,
alle deres kampe og blev dermed flot nummer 1.
Her er de begge, stolte spillere og gode kammerater,
Kasper til venstre og Glenn til højre, med deres flotte guldpokal.
Det vigtigste er, at det gav lidt point på kontoen.
 
Stort til lykke drenge, det var super flot :))

torsdag den 17. februar 2011

Hæklede grydelapper

Disse grydelapper har jeg hæklet af bomuldsgarn. De er hæklet i fastmasker med nedtag i den bagerste lænke. Først hækles de to små, blå firkanter, dernæst hækles de hvide firkanter, ved at hækle ned i de blå langs kanten på hver. De var frygtelig kedelige at lave og jeg skal bestemt ikke lave flere af dem.

 I dag torsdag var Kasper til badmintonstævne i Sejs Svejbæk. Hverken i mix eller double kom han videre, den første single tabte han, men den anden og aller sværeste kamp vandt han i 3 sæt. Han spillede en kanon kamp. Modstanderen havde en del point, så Kasper var lidt skeptisk over hvordan det ville gå. 
Underligt, at han tabte den første kamp, som vi mener han burde have vundet,
fordi modstanderen ikke var den bedste taktikker. Hvorimod den anden kamp var i et helt andet nivaéau. 
Ih, hvor han ærgede sig, men som jeg forklarede ham, så burde han se det som en stor sejr,
at han vandt den svære kamp.  Der skal nok komme flere af dem :))
Rigtig god aften derude til alle jer, som læser med :))

onsdag den 16. februar 2011

Projekter i vinterferien

I Mandags var vi på osetur til Randers og derefter Aarhus. Vi startede i Randers Storcenter, hvor vi fik købt nogle fødselsdagsgaver til på fredag hvor vi skal til 5 fødselsdage, heldigvis samme sted!!
Da det var ordnet kørte vi til Aarhus, hvor jeg var inde i Stof og Stil. Her var jeg heldig at finde noget lyserødt bomuldsstof til svigermor´s sengetæppeprojekt. 
Desuden faldt jeg over dette stykke stof. Det har nogle superflotte farver.  
Planen med stoffet er at sy pudebetræk til Kasper´s store sengepuder.
De blev syet tirsdag aften og er blevet mægtig flotte.
Svigermor´s sengetæppe har jeg arbejdet videre på. Den endelige løsning med forlængelsen af tæppet blev denne , som kan ses på billedet. Den brede blomstrede kant førte jeg videre nede i bunden, udenom har jeg syet den hvide kant. Det er en enkel løsning, men jeg syntes det er den flotteste afslutning på tæppet. Jeg havde egentlig tænkt at lave noget med nogle trekanter, men fandt hurtigt ud af at det ikke var godt. Nu skal der quiltes i hånden, det er et hyggearbejde, som jeg kan sidde med i sofaen.
Tirsdag fik vi bagt både pølsehorn og fastelavnsboller.
Jeg har gjort det ene badeværelse rent og olieret bordpladen i køkkenet.
Sådan nogle praktiske ting er godt at få gjort.
Idag onsdag har vi været på Mc Donalds og spise frokost, bagefter tog vi en tur på biblioteket, hvor jeg lånte nogle bøger om patchwork.
Hjemme igen tager Kasper og Pivsen et spil på playstationen. De hygger sig rigtigt.
I morgen, torsdag skal Kasper til Sejs Svejbæk for at spille badminton.
Vi håber, føret bliver nogenlunde til den lange køretur.
Rigtig god dag til jer, som læser med :))

søndag den 13. februar 2011

Patchwork sengstæppe

For flere år siden syede jeg dette patchwork sengetæppe til min svigermor. Det er syet i amerikansk patchwork (tror jeg nok det hedder). Det er en teknik hvor der er 3 grundskabeloner. Det vil jeg forklare en anden gang.
Nå, men for ca. 3-4 år siden købte min svigermor en ny seng... også var tæppet lige kort nok. Jeg måtte have hovedet i blød for at finde en løsning, nu må jeg altså tage mig sammen til at komme igang. Jeg har haft det fremme mange gange, det er faktisk et enormt arbejde at lave om. Nogle gange er det nemmere at sy et nyt.
Som man kan se er der quiltet i alle felterne.
Jeg tog fat i går med krum hals. Under processen viste det sig, at bagbeklædningen er krøbet en del, så den er faktisk 10 cm for smal.
ØV øv, det bliver et endnu større arbejde, jeg skal nemlig have hele bagbeklædningen fikset også.  Her har jeg besluttet at få det klippet af i lige linje også sy en bane på, så det er bred nok.
Her ser man takkekanten jeg har lavet af små firkanter som er foldet og syet sammen, hvorefter de er syet på inden bagbeklædningen blev syet på.
Men jeg skal også have tæppet gjort 20 cm længere. Den første løsning, var bestemt ikke god, kunne jeg se da det blev lagt op, så jeg måtte finde en anden. Heldigvis har jeg mere af det blomstrede stof, det hvide stof har jeg desværre, men jeg har noget som kommer meget tæt på.
Pyha, hvor en omgang, jeg vender tilbage når jeg er kommet lidt længere på projektet.
Mig, som ingen planer havde for ferien!!!!!!!

fredag den 11. februar 2011

Så blev det ferie.....

Så blev det endelig ferie, hvor skal jeg nyde i fulde drag hele ugen.
Vi har alle 3 ferie, så vi kan give hinanden lidt omsorg, være sammen og hygge os. Vi har sådan set ikke så mange planer, men det kommer jo nok undervejs som dagene går.
 Mandag skal vi til Randers og ose, torsdag skal Kasper til badmintonstævne.
Jeg har nogle planer om, at få ryddet op i mit klædeskab, desuden er der nogle håndarbejder, som skal færdiggøres. Det er bl. a. en lille babybluse, en hæklet elefant og en hæklet kurv.
Mon ikke også symaskinen kan komme frem i dagens lys.
Jeg glæder mig til at være hjemme i fridagene.
I aften er Kasper ovre i badmintonklubben til overnatning sammen med klubkammeraterne,
de plejer at have en rigtig god aften/nat ved sådanne arrangementer.
I morgen, lørdag skal han have 6 af sine klassekammerater til spisning og overnatning, så skal jeg love for at der kommer liv og glade dage i huset. De holder ofte sådanne aftener sammen og ihh hvor de hygger sig med det. Jeg plejer at lave nogle pizzaaer hvor de selv putter fyld på, jeg forlanger også, at de rydder op efter sig efter  spisningen. De har hver især sodavand, slik og chips med til lidt senere på aftenen.
Når vi voksne går i seng, bliver stuen vendt op og ned, idet der bliver redt op med liggeunderlag og soveposer/dyner overalt. De kommer til at sove meget sent og er godt trætte dagen efter.
Rigtig god weekend til jer, som læser med :))

mandag den 7. februar 2011

4 dage til ferie

Så er der 4 arbejdsdage til vinterferie.....
Her i østjylland er det begyndt at blæse, spændende om det bliver så slemt som meterologerne lover.

søndag den 6. februar 2011

Slap af weekend

Øv, hvor har jeg forsømt min blog med manglende indlæg her i den sidste uges tid.
Nå, men nu er jeg her!!!
Sidste uges højdepunkt for mig var tirsdag, idet vi havde den 1. februar. Jeg har følt, at januar har varet et par måneder, sådan har jeg det hvert år, og ingen undtagelse i år. Men nu er vi i februar måned og man kan tydeligt mærke at de lydere tider er stærkt på vej.
Særligt syntes jeg, at man kan mærke det om eftermiddagen. Dejligt!!!!
Torsdag var Kasper i Randers for at se DM i badminton, det havde været en stor oplevelse at se de mange kendte spillere. Autografer fik han og bl. a. Peter Gade og Jonas Rasmussen.
Weekenden blev brugt på badminton, lørdag, hvor der var Kommunemesterskaber. Kasper vandt den ene af sine singler men tabte to andre kampe. Han spillede nogle meget flotte kampe og de var meget tætte.
Så ros herfra skal han have.
Søndag slappede vi af, Kasper og jeg var ude for at løbe/cykle. Ih hvor var det et skønt vejr.
Erik og jeg var ovre og besøge vores naboer og ellers hyggede vi os.
For et par måneder siden, købte Kasper en opstrengningsmaskine til at strenge badmintonketchere op på. Han sprang rigtig mange af sine ketchere, ca. 1 om ugen og det koster altså 150,- kr hver gang, at få den strenget op igen. Han blev hurtig ferm til atrbejdet, herefter begyndte han at strenge op for sine kammerater i klubben, han tager 120,- for hver opstrengning.
Det er jo nemt for kammeraterne, de skal ikke ud at køre for at afleverer ketcheren et sted, men kan afleverer den til ham også næste gang til træning får de den tilbage med ny streng i.
Der er allerede mange som har benyttet sig af det.
Der har selvfølgelig været nogle investeringer undervejs, såsom maskinen og forskellige strenge,
så det varer en tid før det hele er tjent ind.
Ugen byder ikke på de store udsving, men jeg kan se frem til en uges ferie i uge 7
og det GLÆDER jeg mig til.
Vanterne på billederne har jeg strikket af dobbelt mohairgarn, som jeg havde liggende.
Syntes jeg manglede nogle vanter, så jeg måtte jo igang med strikkeriet. Hvis jeg en anden gang skal strikke efter opskriften vil jeg strikke skaftet længere, er de super nemme at strikke.
God arbejdsuge til jer, som læser med :)) 

lørdag den 29. januar 2011

Weekend

Så blev det endelig weekend, hvor syntes jeg dog at ugen har været frygtelig lang. 
Jeg har ikke rigtigt fået lavet noget håndarbejde, hmmmm nu må jeg vist igang med et eller andet.
Fredag eftermiddag var Kasper og to kammerater nede ved havnen for at fiske,
de fangede dog ingenting, men havde en hyggelig eftermiddag sammen.
De havde hver i sær lidt penge med, så de kunne splejse til en pizza,
Kasper havde dåsesodavand med til dem alle.
Den ene af kammeraterne skulle med hjem, de skulle sove sammen her hos os.
Vi havde lavet en kæmpe pizza, som vi ved de rigtig godt kan li´.
Efter aftensmaden hyggede de sig på værelset med sodavand, chips og computer.
Jeg var så umådelig træt, at jeg gik i seng kl. 20.30.
De to unge ,ennesker var vist først kommet til at sove ved 4 tiden,
de var godt trætte da jg kaldte på dem kl. 10.30. 
Weekenden skal bruges til at slappe af, der er nemlig ingen badminton sådan for en gangs skyld.
Nå, jeg tror jeg vil ind og motiverer Kasper til at komme ud og løbe en tur,
så kan jeg cykle med ham på ruten. 
God weekend til jer, som læser med :))

søndag den 23. januar 2011

LM ja nej ja NEEEJ

I lørdags var Kasper til udtagelsesstævne i Skanderborg til Landsmesterskaberne i badminton.
Den første single kamp vandt han ret overbevisende men næste kamp tabte han, desværre.
I double, tabte de den første kamp men anden kamp blev vundet. Efter vores udregninger var der ikke nogen mulighed for, at de kunne komme i finalen., så vi kørte hjem, men da vi var nået til Rønde blev de ringet, at Kasper og makkeren var kommet i finalen. Vi kunne bare ikke forstå, at det kunne lade sig gøre eftersom de jo havde tabt én kamp. Samlet ser man jo på hvem der har vundet flest sæt.
Nå, men vi kørte tilbage til Skanderborg. Da vi kom dertil igen, blev der gennemgået de forskellige dommersedler, OG MINSANTEN om man ikke fandt en fejl i én af dommersedlerne. Der var fejlagtigt skrevet ,at Kasper og makkeren havde vundet den første kamp. Altså var de ikke i finalen alligevel og vi kunne køre hjem IGEN. Ih hvor blev de skuffede, men det var godt at fejlen blev fundet, og de rigtige spillere kom i finalen.
 For ikke så lang tid siden havde jeg lagt et billede på bloggen af Kasper. En af mine søde læsere, kommenterer, at han da vist ligner sin mor.
Hmmm det kan da godt være at der er en lighed, måske du også kan se det?
 Vores skønne Mitte ligger rigtigt og slænger sig i hans yndlingskurv. Er han ikke bare lækker?
Rigtig god uge til jer, som læser med :))

torsdag den 20. januar 2011

Forår i vindueskarmen

Det meste af ugen har det været et skønt vejr med solskin og plusgrader på termometeret.
Meget af sneen er smeltet og markerne er kommet til syne.
Hvor er det dejligt at man kan fornemme, at de lidt lysere tider er i sigte.
Idag er der blevet vasket tøj, gjort rent og hentet lidt forår ind til at forsøde tilværelsen med.
Erik går jo hjemme, så han har sørget for en stor del.
Jeg har købt nogle af de skønne primulaer, som for mig symboliserer forår, selvom vi jo kun er midt i januar, aner jeg den mindste chance for at skimte lidt forår. Nuvel er der 1½ vintermåned tilbage og der kan meget vel komme en ordentlig dynge sne igen.
Weekendens aktiviteter er planlagt, lørdag skal Kasper til badminton udtagelsesstævne til Landsmesterskabernestævne i Skanderborg.
Søndag er der fire timers træning i klubben.
Løbetræningen skal vist også snart i gang igen, så konditionen kan blive lidt bedre.
Vi andre skal slappe af søndag.

søndag den 16. januar 2011

Grydelapper og karklude.

Som jeg skrev i tidligere indlæg, var Kasper i Randers til badminton overnatningstræning. Jeg hentede to af drengene lørdag formiddag og kørte til Rønde, hvor de sammen med to andre fra klubben, skulle spille holdkamp. Den første holdkamp tabte de 4-2. Næste kamp var der mere spænding lige til det sidste. Da Kasper var igang med sin sidste singlekamp, var det dén afgørende kamp. Han vandt heldigvis, der stod hermed 3-3, der skulle findes en afgørelse, derfor skulle de ud i et golden set. Det blev Kasper og Morten, som skulle spille doublen. Der var spænding til det sidste, for igennem det meste af kampern var de bagefter 3-5 point, meeeeen de kæmpede sig op, og endte med at vinde kampen 24-22. De var super glade for sejren til holdet.
Billedet her er efterhånden 1 år gammelt, jeg kan godt se, at han har forandret sig meget siden. Jeg må have taget et nyt billede af ham, så kan I se forskellen.
Strikkepindene har været i omdrejninger.
Der er blevet strikket et par hvide grydelapper, det er godt nok ikke den mest praktiske farve, men det var det garn, som jeg lige havde i posen, som skulle bruges.
Hvis nogle af jer undres over, at jeg ikke har gang i de større projekter, så er det ganske rigtigt. Jeg har det nemlig allerbedst med at strikke de mindre og overskuelige håndarbejder.
Desuden er der blevet strikket et par limegrønne karklude.
                   God arbejdsuge til jer, som læser med :))

torsdag den 13. januar 2011

Hæklede bordskånere

I en periode har jeg hæklet disse bordskånere. De er hæklet i bomuldsgarn.
Alle mulige blålige farver har jeg brugt, bagsiden er ensfarvet.
Der blev også lavet en i grøn og i gule farver, når nu jeg var igang.
De kan bruges som bordskånere men også som grydelapper. 
Jeg har hæklet mange af dem, de er nemlig så gode til at give væk. 
Weekenden nærmer sig med hastige skridt og jeg glæder mig helt vildt til at slappe af :))
Fredag aften skal Kasper til Randers til badmintontræning med overnatning.
Lørdag skal jeg hente ham og et par stykker andre,
vi skal videre til Rønde, hvor de skal spille holdkamp. 
Det meste af dagen går sikert med det, men så..... er det tid til afslapning,
ihhh hvor jeg glæder mig :))

mandag den 10. januar 2011

Årets første indlæg....

Desværre er jeg først nu kommet med det første indlæg i 2011.
Nytårsaften var vi sammen med to andre hold af vores naboer.
Vi havde bestilt mad fra en nærliggende kro, det var super godt.
Forretten bestod af noget laks, en hummer og lækker salat.
Hovedrettten var oksemørbrad med dejligt tilbehør, desserten var en skøn is med et stykke kage til.
Alt i alt en super lækker menu. Det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller mad udefra til sådan en aften.
Vi havde en virkelig fornøjelig nytårsaften sammen. 
 Mellem forret og hovedret hyggede vi os med bordbomber, som indeholdt et væld af bogstaver,
så jeg fik lavet et flot mesterværk på tallerkenen.
 På håndarbejdsfronten har jeg fået strikket en  hue til mig selv.
Jeg havde en rest rødt mohairgarn liggende som lige passede til opskriften, som jeg fandt i Drops Design.
Det tog mig faktise tre aftener at strikke huen,
det var rimelig hårdt for hænderne, idet rundpinden jo var temmelig kort.
Rigtig god aften til alle jer, som læser med:))