onsdag den 27. november 2013

Runde hæklede puder af broderegarn

Jeg har fået noget gammelt uld brodere garn som alligevel skulle smides ud, jeg havde fra starten en ide til anvendelse af det. Nemlig at hækle et par puder, mønsteret skulle være tilfældigt, godt nok har jeg sorteret i farver, men alligevel så der er et spil i de forskellige farver.
Den første startede med gul i midten og over i de brændte orange farver og grønne farver yderst.
Den næste havde jeg en tanke om at lave modsat, altså starte med grønne og de gule yderst, men da jeg var færdig syntes jeg ikke om resultatet, så den blev trevlet op og hæklet med de gule/orange farver inderst og grønne yderst som den første. Min tanke var bare, at de ikke skulle være ens, men selvom farverne kommer i samme rækkefølge er de slet ikke ens.
Jeg syntes de er blevet rigtig flotte med masser af liv i farverne.
Puderne er monteret med gult bomuldsstof på bagsiden og med amerikansk lukning som er nem at have med at gøre når betrækket skal vaskes.  
Det er en skøn fornemmelse at få brugt noget gammelt garn, som alligevel skulle smides ud.





mandag den 25. november 2013

2. plads

Lørdag var Kasper til badmintonstævne i Silkeborg, han og makkeren vandt sine indledende kampe i doublen, så de gik videre til semifinalen, der var bare lige den hage ved det at finalerne først skulle spilles om søndagen, det betød altså at vi måtte køre til Silkeborg søndag også, nå men hvad gør man ikke for de kære unger. Heldigvis vandt de semifinalen, men desværre tabte de finalen.
Men en flot 2. plads fik de og et par fine pokaler med hjem til samlingen.
Det er Kasper til højre.
OBS OBS: Hmm på min pc er der et meget utydeligt lille billede af et par sokker,
 som jeg engang har vist her på bloggen, kan I også se det billede på jeres pc????
Det irriterer mig voldsomt!!!!!
 
 
 

tirsdag den 19. november 2013

Syet flagranke til pigeværelset

For noget tid siden syede jeg denne og en mere flagranke, der er 9 flag på hver og ialt måler de 270 cm i længden. De er begge syet i rester som jeg havde liggende. En sød lille ting til pigeværelset.
De er begge lagt i min Amio butik
Kasper har i over et år ledt efter et fritidsjob, han havde jo et kortvarigt job hos en gulerodsfabrik, men de flyttede fabrikken til en anden by, også stod han uden job. I næsten et år har han ledt med lys og lygte for at finde noget,. Han har været i alle dagligvarebutikkerne i Grenaa og flere andre butikker hvor det kunne tænkes, at de kunne bruge en ungarbejder, men intet var der.
Det er åbenbart ret umuligt at få et fritidsjob til en ungarbejder, man skal vist være mere end heldig.
 For en måneds tid siden var han hos en slagter for at søge, men de havde ingen ledige jobs. I går fik han så at vide af en kammerat, at han lige havde fået job hos slagteren, så Kasper kontaktede ham igen i dag og fik så endelig job. Han ringede til mig og fortalte det, og ihhh hvor var han glad og det var jeg bestemt også.
Han har været ved at finde noget aflagt tøj frem til i morgen hvor han skal starte.
SPÆNDENDE



tirsdag den 12. november 2013

Strikkede børnetrøjer

Jeg er vist kommet ind i en periode hvor der skal blogges om "gamle" ting, trøjerne her har jeg strikket for i hvert fald et år siden, men bare ikke fået blogget om dem.
Den hvide er strikket i noget restegarn og jeg kan ikke huske hvad det består af.
Den er strikket i str. 9-12 måneder
Den lyseblå er også strikket i noget restegarn 100 % bomuld i en tyk kvalitet.
Den er strikket i str. 6-9 måneder.
Begge er til salg i min Amio butik
I denne uge er håndværkerne ved at udskifte vores vinduer og døre,
hmm det bliver bare SÅ godt. Spændende at se det færdige resultat.
Herefter følger der et større rengøringsarbejde og oprydning :))

lørdag den 9. november 2013

Små hæklede punge/etuier

For et godt stykke tid siden hæklede jeg disse to små punge/etuier, ja hvad kalder man dem????
De var ikke ret store; 10 cm i diameter, men meget søde. De blev også solgt ret hurtigt i min
I weekenden har vi tiden til at hygge os herhjemme, vi skal absolut intet.
I dag var vi i Randers Storcenter for at ose og shoppe lidt, blandt andet købte vi to par cowboybukser til Erik, et par i denim og et par i sort.
Vi har ryddet lidt op i vores forgang, for i næste uge begynder håndværkerne nemlig at skifte alle vores døre og vinduer, nøj hvor bliver det dejligt. Vi har gået og glædet os til det i de seneste uger, det bliver bare SÅ godt.
I morgen er det AFSLAPNING i stor stil.
Iaften fik vi en dejlig andesteg, vi fejrede nemlig min mors fødselsdag, desværre kunne hun ikke selv være med, hun døde jo i 2009, men en god tradition at fejre dagen med and,
det var hun nemlig meget glad for.
Selvfølgelig har vi været oppe med en fin buket røde roser til hende

onsdag den 6. november 2013

Sokke bøvl....

I oktober måned har jeg fået strikket rigtig mange dejlige ting. Blandt andet disse tre par børnesokker. I min butik havde jeg et par børnesokker til salg, de var i farverne mørk blå/sand med en petroliumsfarvet rib - hæl og tå, de blev ret hurtigt solgt, men der var bare det, at køber skrev tilbage at de var lidt små til hendes søn, ikke fordi der var noget galt i det, men jeg skrev til hende at hun selvfølgelig kunne få dem byttet. Vi aftalte, at hun skulle sende dem retur og at jeg havde ikke andre i størrelsen som hun havde købt, men jeg ville strikke nogle par som hun så kunne vælge imellem. Alt i orden hertil... Da jeg modtog de returnerede sokker fra hende, kunne jeg se, at de bar tydeligt præg af at være brugt, jeg kunne ihvert fald ikke sælge dem til anden side. Jeg skrev derfor til hende, at jeg ville forlænge sokkerne, men hun ville gerne købe et par mere, hun skulle bare indsætte pengene på min konto og når jeg modtog dem ville jeg sende begge par sokker. (Der var jo ingen grund til at sende af to gange), men efter en uge havde jeg stadig ikke modtaget penge, endelig svarede hun på mine beskeder, hun havde desværre ikke adgang til netbank og kunne ikke betale. Hmm nu syntes jeg, at jeg havde brugt rigeligt tid på hende og meddelte hende at jeg sendte de forlængede sokker og at hun kunne bestille et par mere i butikken når hun havde mulighed for at betale.  
Ja ja, så lærte jeg af det, nemlig vigtigheden i at meddele kunden,
 at varer kun tages retur hvis de er ubrugte!!!
Nå, men det blev i hvert fald til disse tre par sokker,
som en af de nærmeste dage lægges de i min






søndag den 3. november 2013

Gode resultater

I fredags havde vi besøg af Malene, Kasper´s mix makker fra Horsens, hun skulle sove hos os og køre med til badmintonstævne i Silkeborg om lørdagen.
Vi havde lavet spaghetti og kødsauce, jeg skal love for at sådan to teenagere kan sætte noget til livs, da vi var færdige med at spise og havde ryddet op, fandt de ud af, at de var mere sultne, så de omsatte også en stor portion inde på værelset bagefter.
I lørdagens stævne var de seedet til at gå videre, men desværre ville spillet ikke fungere for dem. I single tabte Kasper en og vandt to kampe. I herredouble vandt han og hans makker en 2. plads. Malene og hendes makker vandt damedoublen.
Det var rigtig flot af dem begge, stort til lykke med det.



onsdag den 30. oktober 2013

Børnesokker

Børnesokkerne har jeg strikket for en tid siden, har bare ikke fået blogget om dem.
Alle tre par blev lagt i min Amio butik.
De grønne er en størrelse 3-6 måneder og er endnu ikke solgt.
I aften er vi tidligt færdige i køkkenet, så jeg glæder mig til at komme tidligt ind i sofaen og hygge med strikketøjet. Jeg er netop i gang med at strikke en poncho til mig selv, jeg købte jo for en tid siden noget uldgarn fra "Mor Aase" og det skal bruges til den.
Fortsat rigtig god aften til alle jer som læser med :))

lørdag den 26. oktober 2013

Havearbejde

I weekenden er vi hjemme og får styr på mange hængepartier. Blandt andet har vi fået stablet træresterne fra det store blommetræ som blev fældet for nogle uger siden.
Jeg har ryddet lidt op på mit plantebord.
Det er et gammel skolebord og jeg ved faktisk ikke om jeg skulle få det malet hvidt eller sort og sat i stand også bruge det til noget andet..... det må tiden vise hvad jeg beslutter mig for, men skulle der være nogle af jer, som har nogle gode ideer, modtager jeg gerne.
Idag har vi også fået plantet en ny hæk der hvor den gamle var gået ud, det var nogle meget sunde og kraftige planter på ca. 75 cm, der går nok omkring 4-5 år før de er i højde med den gamle hæk. 
For nogle uger siden købte jeg denne skønne krysantemum, den er så skøn i farven, mørk bordeaux, billedet er fra sidste weekend så nu er den sprunget noget mere ud.
 
Badmintonstævnet i sidste weekend gik ikke som vi havde håbet på, desværre tabte Kasper en af de indledende kampe og dermed var chancerne jo spildte, i double tabte de også en af de første kampe, men vandt så ellers alle de andre, men det var desværre ikke nok til at komme i toppen. Der er ikke noget at gøre ved det, han må se fremad og fokusere på næste stævne som er næste weekend i Silkeborg.
Fortsat rigtig god weekend til alle jer derude :))




fredag den 18. oktober 2013

Oprydning i haven

En skøn efterårsferie er desværre slut for vores vedkommende. Til i torsdags var vi på camping på Løkken Klit Camping, en plads hvor vi har været mange gange og som vi aldrig bliver trætte af at besøge.
Her til morgen kørte vi Kasper til Rønde hvor han skulle køre med nogle andre spillere til Fredericia til LBS i badminton, han har skrevet at de vandt den første men tabte desværre næste doublekamp. I morgen er det singlerne det gælder, vi kører derned. Pyha så er det tidligt op for vi skal køre hjemmefra kl. 6.30, nå pyt med det, vi håber på at få en god dag dernede.
 
For et par weekender siden fældede vi et stort blommetræ, det har ikke givet frugt de sidste tre år, så nu måtte det væk. Et kæmpe arbejde når man ikke har en motorsav.
De tykkeste grene blev savet rene, så de kan bruges til bål næste sommer.
Der er sket meget i vores have den sidste tid, vi havde nemlig også et stykke hæk på 10-12 meter, som var gået ud, det er tre år siden den begyndte at se lidt skidt ud. Den er blevet rykket op og vi venter nu på at planteskolen får planter til salg. De skulle vist komme i uge 43, så næste weekend kan vi få plantet til igen. Når hækken er væk, så er der så åbent, men der går faktisk ikke så længe før den nye hæk er vokset på.  
Fredag aften står underholdningen på "Vild med dans" selvom vi har svoret at NU GIDER vi ikke se det mere. Syntes simpelthen det er så uretfærdigt at alle de dygtige dansere bliver stemt hjem, og man gang på gang ser fodboldspilleren gå direkte videre...........GRRRRRR
 
Nå, men alligevel rigtig god fredag aften til alle jer<3


tirsdag den 8. oktober 2013

Billigt garn

I Rema i denne uge har de 20 nøgler raggarn på tilbud til 169,-
Det består af 80 % uld og 20 & nylon.
Det fås i råhvidt - sort og sort/hvid meleret.
Jeg MÅ IKKE, men kunne simpelthen ikke lade være, jeg har SÅ meget garn på lageret, selvom jeg bliver 90, så tror jeg ikke jeg kan nå at få brugt det hele.
Nå men det blev altså købt, jeg har en tanke om, at jeg gerne vil strikke en poncho til mig selv.
Se bare de to dejlige "unger", det er yderst sjældent de kan finde på at ligge sådan sammen. Nu er Pivsen, den mindste 4 år og jeg tror kun det er sket to gange før.
Aftenen efter lå de sammen inde i Kasper´s seng, så mon den gamle Mitte har fundet ud af at Pivsen ikke altid driller ham. Nå, ja Pivsen bliver jo også ældre og mindre drillesyg. 

lørdag den 5. oktober 2013

Strikket børnesæt

For en tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville strikke et børnesæt størrelse 1½ år, bestående af en trøje med hætte og et par lange bukser.
Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det var efter en meget gammel opskrift fra et ugeblad,
desværre var der ingen årstal på.
Sættet skulle strikkes i Drops Crepe og det er noget garn som ikke findes mere, så jeg valgte Drops Alpaca istedet, det er noget super lækkert uldgarn.
Garnet bestilte jeg hos "Tante Hanne".
Det skulle strikkes i dobbelt garn, en tråd i en blå og den anden tråd i mørk lilla,
 der skulle bruges 800 gram ialt, 400 gram af hver farve.
Faktisk alt garnet blev brugt, der var lige tilbage til en ponpon, som bestilleren selv skulle lave.
Det blev et rigtig dejligt varmt sæt, men det var altså også et stort arbejde og bestemt ikke en guldgrube at strikke for andre.
(Farven snyder meget på de to sidste billeder, det er fordi de er taget om aftenen med blitz).
 
Garnprisen var 324,- plus  porto for garn blev 38,-  plus porto til bestilleren blev 40,- alt i alt løb udgifterne op i 420,- kroner for mig. Jeg tog 600,- for at strikke sættet, altså tjente jeg 180,-.
Jeg prøvede at tage tid på arbejdet og det løb op i 45 arbejdstimer. Hmmm, ja så kan man jo hurtigt se at timelønnen er meget lille; den blev til 4,-.
Så skal man altså kunne li´at strikke så stort et arbejde. 
Nå pyt, modtageren blev glad for sættet og roste det meget, det er da også noget værd.
Fortsat rigtig god weekend til jer derude :))

onsdag den 2. oktober 2013

Djævlehuer af rester

Lidt rester er blevet brugt til disse to små djævlehuer. Huerne er strikket frem og tilbage og til sidst syet sammen med en flad synig så den ikke kommer til at genere barnet. Den gamle opskrift hvor man strikker i ret og tager ud og ind er også da også en udmærket model men jeg sværger altså til denne. Den hvid/lysrøde er i størrelse 0-2 måneder og den lysrøde/lilla er størrelse 3-6 måneder.
Bindebåndet har jeg strikket ved at slå 4 masker op, strikke maskerne og skubbe dem frem på pinden for igen at strikke dem, jeg vender ikke strikketøjet!!! Det ender så med at blive et stykke rundt strik, dejlig nemt at strikke bindebånd på denne måde.
Huerne er til sale i min Amio butik

mandag den 30. september 2013

Små strikkede babybluser

De små babybluser er strikket i bomuldsgarn, de kan bruges til sommerbluser med kan også bruges som en lille vest over en langærmet bluse. De er strikket i størrelsen 3-6 måneder.
Opskriften har jeg fundet på Femina´s hjemmeside.
Oprindeligt var de strikket i ensfarvet men jeg syntes nu at de er meget søde i strib. Ja, det gav lidt besværligheder undervejs. Som man kan se på den lyseblå, så er de små ærmer strikket med i for og bagstykkerne, og det blev noget bøvlet da jeg skulle strikke strib men ærmerne skulle være ensfarvet.
Derfor besluttede jeg ved den lilla, at strikke ærmerne på til sidst, altså samle masker op langs kanten og strikke et par centimeter retstrikning som udgør ærmerne. Det kan være hip som hap hvad man gør, men den sidste metode er langt nemmere.
Begge er lagt i min Amio butik
Det er ved at være lang tid siden jeg sidst har lavet et indlæg, men har haft lidt travlt på det sidste. Siden forrige søndag har jeg haft modbydeligt ondt i halsen, det udviklede sig natten til fredag, om morgenen kunne jeg næsten ikke få en lyd frem. I dag mandag går det bedre, men det er med anstrengelse når jeg skal snakke. Nå, men i morgen skal jeg på arbejde igen, så jeg håber det bedres lidt mere natten over.

lørdag den 7. september 2013

Runde hæklede puder

Puderne har jeg hæklet til fru Blomme, som jeg hæklede det lækre slumretæppe til.
 Jeg har brugt alle resterne af garnet og det blev til disse to runde puder,
begge er 40 cm i diameter.
Jeg har rådet hende til at købe nogle store puder i Jysk til at putte i dem, så de bliver dejlig fyldige.
Hun blev meget glad for dem og de bruges flittigt.

De er meget forskellige, den ene har jeg lavet striberne lige brede men på den anden lavede jeg mønsteret noget mere tilfældigt, og den kan jeg faktisk bedst li´.

søndag den 1. september 2013

Badmintonstart

Badmintonsæsonen er i godt gang så vi ved hvad vi skal bruge weekenderne til, men de næste par stykker er der fri. Nå, men i lørdags var Kasper til stævne i Stilling, han spillede fantastisk og vandt 1. plads med hans makker Malene Blomgren.... I herredoublen var han tilmeldt med x-makker og kom til at spille med Anders Kristiansen fra Ry, de vandt en flot 2. plads. I single spillede han nogle fantastiske kampe, men desværre tabte han den sidste kamp i 3 sæt og dermed gik han ikke videre. Men alt i alt en rigtig flot præstation denne dag.
Det gode ved disse stævner er at der er rigelig tid til at få strikket i pauserne mellem kampene.
Nogle gange hænger nerverne udenpå tøjet og så kan jeg bare ikke koncentrere mig om strikkeriet.
 
 
 
 
TIL LYKKE !!!!