onsdag den 29. januar 2014

Hæklet abe

I sidste uge hæklede jeg denne frække abekat, det er en bestilling fra en kollega. Aben er en rigtig retro ting, opskriften er fra "Hendes Verden" 1983.
Denne er rigtig hyggelig at hækle og jeg er faktisk også i gang med nummer 2.
Det er super hyggeligt at sidde og fremstille aberne,
senere skal jeg i gang med "Kaj og Andrea".
Håber I kan holde varmen derude,
jeg skal sandelig love for at det er blevet vinter nu.
Rigtig god onsdag aften til alle jer :))

lørdag den 25. januar 2014

Hæklet elefant og lidt andre projekter

En bestilling på en af mine populære elefanter. Jeg fandt nogle forskellige farver bomuldsgarn, men endte med at købe et par andre farver til at live lidt op.
Det færdige resultat; en glad elefant i dejlige farver. 
Jeg har et par bestillinger på de populære babyveste, så dem er jeg i gang med lige for tiden. De tager godt nok ikke lang tid at strikke, den ene er str. 6 måneder, den kan jeg strikke færdig på to aftener. De to andre er str. 12-18 måneder og de tager ca. 3 aftener hver.
Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har lagt et indlæg ind, men tiden er gået alt for hurtigt. Vi har haft travlt med at male i bryggers og all rum, både tofter og vægge. Det har godt nok været et stort arbejde, men hvor er det dejligt når det er gjort. Vi skal igennem hele huset her i vinter/foråret. Det næste bliver Kasper´s værelse, som vi skal i gang med i næste weekend.  
Nøj hvor er det da blevet hundekoldt, jeg fryser bare hele tiden,
så det er dejligt om aftenen at smutte under dyne med strikketøjet i sofaen.
 

søndag den 5. januar 2014

Hæklede bøjler

Så er det slut på en dejlig lang juleferie, og efterfølgende sygedage. Jeg skulle have været på job i torsdags, men var snot forkølet, så jeg mente det var bedst at blive hjemme under tæppet på sofaen og det har helt sikkert været en god beslutning kan jeg mærke.
I juleferien har jeg bare slappet MAX af, ikke lavet en døjt, hverken strikket eller hæklet. Lidt underligt at tænke på, for jeg plejer altid at slappe af med håndarbejdet, men det har ligesom ikke været prioriteret denne omgang.
I december havde jeg faktisk også travlt med at få forskellige ting færdige, blandt andet hæklede jeg betræk til disse fire bøjler, de skulle bruges til pakkeleg i forbindelse med arbejdets julefrokost.
Jeg kan se rundt i blogland, at det er et hit, det grinte mine kollegaer ret meget af da jeg sagde det, derfor besluttede jeg, at lave nogle til min gave til pakkelegen. Hi hi hvor vi grinede da de blev pakket op, og vinderen blev ret glad for dem, kunne godt se at de var ret fede alligevel.  
Rigtig godt nytår til alle jer, som læser med :))

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

 
 
Kære alle
 I ønskes en rigtig glædelig jul

onsdag den 18. december 2013

Strikkede børnesokker

I dag har jeg været ved at skrive de sidste julekort til familien, det er så hyggeligt at modtage julekort, desværre får vi ikke selv så mange tilsendt.
De sidste julegaver er pakket ind og gaverne til julefrokosten med arbejdet på fredag er også klar. Senere lægger jeg lidt billeder ind af mine pakker. 
Sokkeproduktionen har været på overarbejde her i efteråret og det er blevet til blandt andet disse 5 par skønne sokker. Alle sokkerne er lagt i min Amio butik
Størrelse 0-2 måneder 
Størrelse 12-18 måneder, SOLGT 
Størrelse 12-18 måneder 
6-12 måneder 
12-18 måneder

søndag den 8. december 2013

Den populære børnevest

2 stk. børneveste i en lækker uldblanding;
 70 % uld - 30 % polyamid.
En dejlig garn at strikke med. De er begge i størrelse 1½ år.
Temmilig hurtige at strikke, det tog 2 aftener pr. vest.




onsdag den 4. december 2013

Udskiftning af vinduer og døre

Som jeg tidligere har skrevet har vi fået udskiftet alle vores vinduer og døre i hele huset. Vi har i de sidste år snakket om at skulle have udskiftet bagdøren, ruderne var punkteret i den og der var ved at komme nogle revner i samlingerne. I sommer opdagede vi at et stuevindue var rådnet nede i det ene hjørne, huset er efterhånden 26 år, så det vil nok ikke vare så længe inden de øvrige vinduer skal udskiftes, derfor tog vi beslutningen om at få det hele udskiftet på en gang.
Det er simpelt hen blevet SÅ flot, nu mangler vi at få udskiftet vores tagrender, det bliver til foråret hvor vi har besluttet at få zink tagrender.
Her følger nogle før og efter billeder.
FØR
EFTER
FØR
EFTER 
FØR 
EFTER



mandag den 2. december 2013

Hæklede grydelapper

I weekenden var Kasper til badminton stævne i Rønde, desværre uden resultater. Det er der ikke noget at gøre ved, han må bare se fremad og tænke på næste stævne som skal spilles om 14 dage.
Vi var til julefrokost med vendepladsen, det var super hyggeligt og stille fredligt.
De dejlige grydelapper har jeg hæklet af bomuldsgarn i forskellige blå nuancer, de er 24 cm i diameter, altså dejlig store så man ikke brænder fingrene.
Bagsiden er hæklet i en ensfarvet råhvid bomuldsgarn.
Jeg har efterhånden hæklet de del af denne model, mange har været bestillinger.
 Jeg har desværre kun et par i gule farver til salg i min Amio butik, men skulle der være nogle som er interesseret i at købe et par, så skriv en kommentar med jeres mail adresse, så skriver jeg tilbage.
Min pris er 75,-



onsdag den 27. november 2013

Runde hæklede puder af broderegarn

Jeg har fået noget gammelt uld brodere garn som alligevel skulle smides ud, jeg havde fra starten en ide til anvendelse af det. Nemlig at hækle et par puder, mønsteret skulle være tilfældigt, godt nok har jeg sorteret i farver, men alligevel så der er et spil i de forskellige farver.
Den første startede med gul i midten og over i de brændte orange farver og grønne farver yderst.
Den næste havde jeg en tanke om at lave modsat, altså starte med grønne og de gule yderst, men da jeg var færdig syntes jeg ikke om resultatet, så den blev trevlet op og hæklet med de gule/orange farver inderst og grønne yderst som den første. Min tanke var bare, at de ikke skulle være ens, men selvom farverne kommer i samme rækkefølge er de slet ikke ens.
Jeg syntes de er blevet rigtig flotte med masser af liv i farverne.
Puderne er monteret med gult bomuldsstof på bagsiden og med amerikansk lukning som er nem at have med at gøre når betrækket skal vaskes.  
Det er en skøn fornemmelse at få brugt noget gammelt garn, som alligevel skulle smides ud.





mandag den 25. november 2013

2. plads

Lørdag var Kasper til badmintonstævne i Silkeborg, han og makkeren vandt sine indledende kampe i doublen, så de gik videre til semifinalen, der var bare lige den hage ved det at finalerne først skulle spilles om søndagen, det betød altså at vi måtte køre til Silkeborg søndag også, nå men hvad gør man ikke for de kære unger. Heldigvis vandt de semifinalen, men desværre tabte de finalen.
Men en flot 2. plads fik de og et par fine pokaler med hjem til samlingen.
Det er Kasper til højre.
OBS OBS: Hmm på min pc er der et meget utydeligt lille billede af et par sokker,
 som jeg engang har vist her på bloggen, kan I også se det billede på jeres pc????
Det irriterer mig voldsomt!!!!!
 
 
 

tirsdag den 19. november 2013

Syet flagranke til pigeværelset

For noget tid siden syede jeg denne og en mere flagranke, der er 9 flag på hver og ialt måler de 270 cm i længden. De er begge syet i rester som jeg havde liggende. En sød lille ting til pigeværelset.
De er begge lagt i min Amio butik
Kasper har i over et år ledt efter et fritidsjob, han havde jo et kortvarigt job hos en gulerodsfabrik, men de flyttede fabrikken til en anden by, også stod han uden job. I næsten et år har han ledt med lys og lygte for at finde noget,. Han har været i alle dagligvarebutikkerne i Grenaa og flere andre butikker hvor det kunne tænkes, at de kunne bruge en ungarbejder, men intet var der.
Det er åbenbart ret umuligt at få et fritidsjob til en ungarbejder, man skal vist være mere end heldig.
 For en måneds tid siden var han hos en slagter for at søge, men de havde ingen ledige jobs. I går fik han så at vide af en kammerat, at han lige havde fået job hos slagteren, så Kasper kontaktede ham igen i dag og fik så endelig job. Han ringede til mig og fortalte det, og ihhh hvor var han glad og det var jeg bestemt også.
Han har været ved at finde noget aflagt tøj frem til i morgen hvor han skal starte.
SPÆNDENDE



tirsdag den 12. november 2013

Strikkede børnetrøjer

Jeg er vist kommet ind i en periode hvor der skal blogges om "gamle" ting, trøjerne her har jeg strikket for i hvert fald et år siden, men bare ikke fået blogget om dem.
Den hvide er strikket i noget restegarn og jeg kan ikke huske hvad det består af.
Den er strikket i str. 9-12 måneder
Den lyseblå er også strikket i noget restegarn 100 % bomuld i en tyk kvalitet.
Den er strikket i str. 6-9 måneder.
Begge er til salg i min Amio butik
I denne uge er håndværkerne ved at udskifte vores vinduer og døre,
hmm det bliver bare SÅ godt. Spændende at se det færdige resultat.
Herefter følger der et større rengøringsarbejde og oprydning :))

lørdag den 9. november 2013

Små hæklede punge/etuier

For et godt stykke tid siden hæklede jeg disse to små punge/etuier, ja hvad kalder man dem????
De var ikke ret store; 10 cm i diameter, men meget søde. De blev også solgt ret hurtigt i min
I weekenden har vi tiden til at hygge os herhjemme, vi skal absolut intet.
I dag var vi i Randers Storcenter for at ose og shoppe lidt, blandt andet købte vi to par cowboybukser til Erik, et par i denim og et par i sort.
Vi har ryddet lidt op i vores forgang, for i næste uge begynder håndværkerne nemlig at skifte alle vores døre og vinduer, nøj hvor bliver det dejligt. Vi har gået og glædet os til det i de seneste uger, det bliver bare SÅ godt.
I morgen er det AFSLAPNING i stor stil.
Iaften fik vi en dejlig andesteg, vi fejrede nemlig min mors fødselsdag, desværre kunne hun ikke selv være med, hun døde jo i 2009, men en god tradition at fejre dagen med and,
det var hun nemlig meget glad for.
Selvfølgelig har vi været oppe med en fin buket røde roser til hende

onsdag den 6. november 2013

Sokke bøvl....

I oktober måned har jeg fået strikket rigtig mange dejlige ting. Blandt andet disse tre par børnesokker. I min butik havde jeg et par børnesokker til salg, de var i farverne mørk blå/sand med en petroliumsfarvet rib - hæl og tå, de blev ret hurtigt solgt, men der var bare det, at køber skrev tilbage at de var lidt små til hendes søn, ikke fordi der var noget galt i det, men jeg skrev til hende at hun selvfølgelig kunne få dem byttet. Vi aftalte, at hun skulle sende dem retur og at jeg havde ikke andre i størrelsen som hun havde købt, men jeg ville strikke nogle par som hun så kunne vælge imellem. Alt i orden hertil... Da jeg modtog de returnerede sokker fra hende, kunne jeg se, at de bar tydeligt præg af at være brugt, jeg kunne ihvert fald ikke sælge dem til anden side. Jeg skrev derfor til hende, at jeg ville forlænge sokkerne, men hun ville gerne købe et par mere, hun skulle bare indsætte pengene på min konto og når jeg modtog dem ville jeg sende begge par sokker. (Der var jo ingen grund til at sende af to gange), men efter en uge havde jeg stadig ikke modtaget penge, endelig svarede hun på mine beskeder, hun havde desværre ikke adgang til netbank og kunne ikke betale. Hmm nu syntes jeg, at jeg havde brugt rigeligt tid på hende og meddelte hende at jeg sendte de forlængede sokker og at hun kunne bestille et par mere i butikken når hun havde mulighed for at betale.  
Ja ja, så lærte jeg af det, nemlig vigtigheden i at meddele kunden,
 at varer kun tages retur hvis de er ubrugte!!!
Nå, men det blev i hvert fald til disse tre par sokker,
som en af de nærmeste dage lægges de i min






søndag den 3. november 2013

Gode resultater

I fredags havde vi besøg af Malene, Kasper´s mix makker fra Horsens, hun skulle sove hos os og køre med til badmintonstævne i Silkeborg om lørdagen.
Vi havde lavet spaghetti og kødsauce, jeg skal love for at sådan to teenagere kan sætte noget til livs, da vi var færdige med at spise og havde ryddet op, fandt de ud af, at de var mere sultne, så de omsatte også en stor portion inde på værelset bagefter.
I lørdagens stævne var de seedet til at gå videre, men desværre ville spillet ikke fungere for dem. I single tabte Kasper en og vandt to kampe. I herredouble vandt han og hans makker en 2. plads. Malene og hendes makker vandt damedoublen.
Det var rigtig flot af dem begge, stort til lykke med det.