torsdag den 7. oktober 2010

Et ældgammelt projekt.....

For snart 14 år siden startede jeg på dette lille tæppeprojekt.
Jeg havde i december ´96 fået at vide, at vi ventede barn til sommeren ´97. Derfor startede jeg på dette lille tæppe, jeg havde så mange rester af det bløde bomuldsgarn. Ihh hvor kunne det blive yndigt....
Det var meningen, at det skulle strikkes i små firkanter for så, at blive hæklet sammen til sidst.  Projektet gik bare ikke, som jeg havde forestillet mig.
Det har været fisket op af strikkekurven mange gange i årenes løb, men jeg har aldrig fundet motivationen til at få det gjort færdigt.
Jeg har på det seneste strikket små køkkenhåndklæder og karklude hvilket for tiden er et hit herhjemme.
En dag fik jeg en god ide, jeg kunne da strikke et køkkenhåndklæde og karklude af lapperne. Så det er jeg gået igang med og nu skrider arbejdet fremad. Når det er færdigt, vil jeg altid tænke tilbage på dengang jeg startede på det oprindelige projekt og da det lille liv voksede. Søde minder:))
Rigtig god aften til jer, som læser med:))

5 kommentarer:

Frujensensunikum sagde ...

Sikke en sød fortællig og godt du bruger det nu i en anden sammenhæng.
Minder er en rigtig god ting at bevare.

Lin sagde ...

Det er skaegt med saadan nogle gamle projekter der kommer til at se dagens lys i en anden form.
Jeg er enig med Jane i at minder er uundvaerlige.

Mie sagde ...

Spændende at se hvordan lapper tager sig ud.... Du sendte mig fluks ned af memorylane en tur - for netop i sommeren 1997 ventede sig selv mit første barn :-) Tak for turen og rigtig god weekend i lappe-land :-)

Timotei sagde ...

Så koselige minner! Og veldig flott at de fine lappene kommer fram igjen, selv om det blir i en annen form enn du først hadde tenkt. Gleder meg til å se hvordan det blir.

Fru Larsen sagde ...

Strikkeentusiasten: Ja, det er rart med nogle gode minder:))
Lin: Jeg skal love for, at lapperne har gentagne gange været oppe af kurven, for så igen at blive lagt tilbage:))
Mie: Selv tak for turen, jeg er sikker på at du er hyggelig at være på tur med:))
Timotei: Har bestemt, at det skal være ganske enkelt med striber:))
Rigtig god weekend til jer alle og tak for jeres søde kommentarer:))