tirsdag den 16. marts 2010

Tæppe i oldemorfirkanter færdig

Så blev mit tæppe i oldemorfirkanterne endelig færdig. Det startede som et campingprojekt, så når jeg ser på det, tænker jeg på alle de dejlige campingture vi havde i sommeren 2009.  Jeg har tidligere lavet et indlæg, Hvor jeg skrev, at jeg bare manglede at sy lapperne sammen.


MEN MEN, da jeg fik lapperne lagt frem, syntes jeg alligevel, at det blev for lille.
Derfor besluttede jeg, at klø på igen og få hæklet 17 lapper mere.


Da de var færdige, kunne jeg så begynde at hækle dem sammen. Tæppets størrelse blev 10x8 firkanter. Hver firkant er 18x18 cm.


Jeg hæklede dem sammen, fordi jeg syntes det giveren et flottere resultat, dog skal man være opmærksom på, at sammenhæklingen skal vende den samme vej hele arbejdet igennem.
Ellers bliver det noget roderi.


Udenom tæppet har jeg hæklet 2 omgange stangmasker og afsluttet med en tungekant.
Tæppet vejer 1380 gram. Så der er blevet brugt en del fra lageret, jeg har kun købt et nøgle lysrød
og 4 nøgler hvidt.


Nu er jeg færdig og jeg er meget godt tilfreds med resultatet.

mandag den 15. marts 2010

Halvvanter.....

Opskriften på disse halvvanter i tværriller har jeg fundet her i blogland. MEN de vil ikke rigtigt som jeg vil. Den første vante blev som den skulle, men når så jeg strikker den anden sker der et eller andet som jeg ikke ved hvad er. Den anden skal jo strikkes modsat, dvs. jeg starter med at strikke 2 vrangriller også kilen til tommelfingeren, herefter 16 vrangriller. Det går galt når jeg har strikket kilen, så har jeg pludselig 66 masker istedet for 50???? Er der nogle af jer derude, som kan hjælpe mig, så hører jeg gerne fra jer. Jeg har strikket den anden vante 2 gange og hver gang går det galt. ØV

lørdag den 13. marts 2010

Blomster

Efter en mindre operation i torsdags, var jeg igen hjemme midt på eftermiddagen. Var noget groggy resten af dagen og småsov det meste af tiden. Erik havde fri hele dagen, for at følge mig til Randers Centralsygehus og hente mig igen. Fredag tilbragte jeg på sofaen, lidt hækleri blev det til. Desuden gik jeg i gang med at læse en af Rosamunde Pilcher`s romaner, "I tvillingernes tegn". Mitte, vores gamle hankat, veg ikke fra min side, han lå hele dagen sammen med mig på sofaen. Ud på eftermiddagen, kom der denne skønne buket og en æske lækker chokolade til mig. Det var fra mine kollegaer. Tusind tak for det, jeg blev rigtig glad. De er meget smukke og lige mine farver.

torsdag den 4. marts 2010

Forårsglæder

Udenfor, har det igen idag været et fantastisk flot vejr. Solen skinnede og der var forår i luften. Vores lille kat, Piv har været ude hele dagen, han nyder det og er væltet omkuld i sofaen her kl 19.00. Mitte har også ligget lidt ude på trappen og slikket solskin. Jge har fået lidt vasketøj næsten tørt ude i den friske luft. Det dufter så dejligt når det kommer ind.
Har købt nogle narcisser til spisebordet, det giver også en snert af det længe ventende forår.
I weekenden skal Kasper til Hammel og spille badminton, tror det er det sidste stævne i denne sæson, udover klubmesterskaberne som er den 21. marts. Det passer fantastisk i vores program, for campingsæsonen starter jo til påske, som i år ligger først i april. Men inden da, skal vi jo have gjort vognen klar. I weekenden skal vi vist have kigget efter tøsne på taget. Vognen skal også varmes igennem nogle gange, inden vi skal afsted. Rengøringen må gøres om et par uger, når der kommer en dejlig lun forårsdag.
Vi må da håbe, at vejret bliver noget mildere i den kommende tid, så det kan blive en god sæsonstart. Det rykker jo noget for at komme ud og trille for første gang i år. UHA hvor vi glæder os til at komme afsted sammen med vores gode naboer.

mandag den 1. marts 2010

Resultater fra LM i badminton


Som skrevet i det forrige indlæg, var Kasper i weekenden til LM i badminton i Fredericia. Lørdagens singlekampe gik rimelig pænt. Han blev puljevinder, men tabte så den næste kamp. Den spiller han tabte til viste sig, at skulle spille finalekampen, hvilken han vandt og blev dermed Landsmester. Kampen som Kasper spillede mod ham endte: 21-14, 21-23, 21-19. Han vandt 2 sæt og Kasper 1. Kasper endte som nummer 17 ud af 105 deltagere. Så jeg syntes, det var rigtig godt spillet og kæmpet.
Søndag var det doublekampene som skulle spilles. Vores 2 Grenaadrenge vandt deres kampe i puljen. Næste kamp gik desværre ikke så godt, den tabte de. Kasper havde lidt svært ved at få sit spil til at fungerer. Men de blev puljevinder, dermed nummer 9. Hvilket de må være tilfredse med.

lørdag den 27. februar 2010

Landsmesterskaber i Fredericia

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 6.00. Vi fik lidt morgenmad, taskerne og badmintontøjet var pakket aftenen før. Vi kørte hjemmefra lidt i 7.
Spillerne skulle indkvarteres på skolen kl. 9.30.  Det er et kæmpe stævne, i U13B er der tilmeldt 105 spillere.
Der var kun Benjamin og Kasper fra Grenaa Badmintonklub, Benjamin´s far var tilmeldt som leder og bliver dernede og sover sammen med drengene.  Som man kan se er det 2 forventningsfulde Grenaaspillere.
De skulle begge spille 2 kampe i hver deres pulje i U13B.
Benjamin spillede et par spændende kampe, som begge endte med 3 sæt. Desværre drillede fjerbolden lidt til modstanderens fordel.
Kasper spillede også et par meget flotte kampe. Han vandt begge kampe i sin pulje. Næste kamp mod en anden puljevinder, tabte ham i 3 sæt, det var en meget spændende og tæt kamp.
Efter kampen ca. kl. 18.40 gik vores 2 drenge og Benjamin´s far, op og fik noget at spise. Det var en meget flot buffet som var stillet an.  Vi kørte hjem og fik os en dejlig rejemad.
Double kampene skal først spilles i morgen, så håber vi, at der også her kommer et par sejre hjem. Vi får se og krydser fingre.......

tirsdag den 23. februar 2010

Grydelapper af rester



Disse grydelapper har jeg strikket af nogle rester tykt bomuldsgarn jeg havde liggende. Jeg har strikket i dobbelt  garn, i farverne blå, turkis, 2 nuancer lilla. Den blå farve er gennemgående. Det giver en spændende effekt i farveskiftet. Har valgt ikke at hækle kant udenom, idet de bliver for klodsede. Der blev til 3 grydelapper, som evt. også kan bruges til bordskånere.

søndag den 21. februar 2010

Tørklæde i sart grøn


Tørklædet har jeg hæklet i en meget lys grøn, bomuldsgarn, hæklenål nr. 2.5. Opskriften er fra "Hendes Verden" 1/2010. Jeg brugte 2 nøgler og tørklædet er 150 cm langt.
Det er et meget nemt mønster på 4 rækker, som gentages igen og igen. Et dejligt arbejde at sidde med også skrider det hurtigt fremad. Det er ikke et varmt tørklæde, men et pyntetørklæde, meget dekorativt.

fredag den 19. februar 2010

Badmintonstævne




Torsdag, var vi med Kasper til badmintonstævne i Sejs - Svejbæk ved Silkeborg. Han skulle spille 2 singlekampe i sin pulje. Han vandt begge kampe og blev dermed for første gang puljevinde i B rækken. Den 3. singlekamp han skulle spille, var mod en spiller, som også havde vundet sin pulje. Det var en meget dygtig spiller han mødte, og selvom Kasper spillede en super flot kamp, så måtte han indse, at den anden spiller var bedre. Kasper tabte 19-21, 16-21. Tæt var det alligevel. Det viste sig senere på dagen, at den samme spiller faktisk vandt guld i rækken, U13B. Så jeg syntes det var godt gået af Kasper. Han har nemlig endnu ikke vundet særligt mange kampe i B rækken endnu.
Kasper og hans makker, Benjamin, skulle også spille double. De spillede enormt godt sammen denne dag, de endte i finalen. Men her måtte de se sig slået, desværre. De burde have vundet kampen, men det var som om fjerbolden lige pludselig ikke ville som de ville. En 2. plads er et meget flot resultat. De har ikke tidligere vundet noget i B rækken. Men en flot sølvtallerken fik de med hjem.
Næste weekend skal han til Landsmesterskaberne i Fredericia, håber den super flotte spilleteknik og gejst stadig er der. Vi krydser fingre.

fredag den 12. februar 2010

Vinterferie............

FERIE FERIE
Vinterferie, den har vi sukket efter i lange tider, og endelig er den her, dejligt. Kun Kasper og jeg har ferie, Erik må på arbejde. Ugen kommer til at gå med hygge og afslapning. Dog skal vi til Randers en dag og ose, torsdag skal kasper til badmintonstævne i Sejs Svejbæk.       Når jeg skriver slappe af, så mener jeg nok noget helt andet. Jeg kan nemlig ikke lade være med, at skal lave en hel masse, som ellers ikke bliver lavet i hverdagen. For eksempel, kan jeg se, at når solen skinner, ja så trænger vores vinduer noget så forfærdeligt til at blive pudset. Tøjskabet kunne vel også have godt af en omgang oprydning. Det er så dejligt når det er blevet gjort, også sker det jo også i mit eget tempo.
Lørdag skal vi med vores naboer til campingmesse i Ålborg, det bliver rigtig hyggeligt. Det er som om campingsæsonen kommer et skridt nærmere. Vi glæder os til at komme afsted.                                                                                I det kreative hjørne er der også blevet lavet noget. Kasper har vævet nogle flotte nøgleringe i mange forskellige farver. Man laver en rund papskive med hul i midten, klipper hakker i kanten hele vejen rundt. Der er her brugt bomuldsgarn. Man tager minimum 5 lange garntråde som lægges dobbelt og bindes med en løkke til en nøglering. Garnet kommes gennem hullet i papskiven. De 10 garntråde fordeles i 4 grupperinger rundt på skiven. Start med at flytte den bagerste tråd i en gruppering frem til forrest i næste gruppering, tag så den bagerste i dén gruppe og flyt til næste gruppe osv. Hmmm, det kan godt være lidt svært at forklare, men prøv, det er faktist rigtigt sjovt.
God weekend til jer alle.

onsdag den 10. februar 2010

Foråret ind i stuen

Det er dog frygtelig, som man længtes efter foråret !!!!!
Nå, men når foråret ikke lige har tænkt sig foreløbig at komme til mig, så må jeg jo tage foråret indendøre. Heldigt, at der er så stort et udvalg i de dejlige forårsbebudere. Jeg har valgt nogle narcisser og perlehyasinter. Jeg syntes dog ikke rigtigt, på narcisserne udvikler sig, som de skal.
Desuden har jeg købt en blå hortensia, jeg elsker hortensiaer. Særligt om sommeren, i store krukker på terrassen.
Træbakken, har jeg købt for nogle år siden i en møbelbutik til kr. 20, -.
Skænken og spejlet har tidligere været i rå fyrretræ, for et par år siden malede jeg sættet og er ganske godt tilfreds med resultatet.




mandag den 8. februar 2010

Badminton og lidt hæklerier

I weekenden var vi til badminton med vores søn, Kasper. Han skulle spille Norddjurs Kommunemesterskaber. Han spiller nu i B rækken U13. Han er næsten altid en langsom starter, det var han desværre også i lørdags. Den første kamp skulle han spille mod en holdkammerat. De to er meget ens i deres spil, den ene dag vinder den ene, den anden dag vinder den anden. Denne dag var det altså holdkammeraten som vandt. De to skulle spille double sammen, her vandt de alle deres kampe. Kasper vandt sølv i single og guld i double. Flot gået.



Der er rigtig koldt udenfor og sneen vil ikke rigtig forsvinde.
Man længdes frygteligt efter foråret og lidt lunere temperaturer.
Det er oplagt, at få lavet noget af alt det håndarbejde som ligger og ikke er gjort færdigt. Jeg er i øjeblikket igang med at hækle et tæppe i oldemor firkanter. Jeg har fundet alle mine bomuldsrester i lyserøde/lilla/ hvide farver. Syntes det er rigtig flot, glæder mig til at få det færdigt, jeg mangler kun at hækle det sammen.
Det har været et campingprojekt. Det var så nemt at hækle firkanterne og det fylder ikke så meget, når vi var på camping.

mandag den 1. februar 2010

Kattebilleder

September 2009
Kasper med Pivsen
November 2009. Mitte kommet hjem godt forslået.



søndag den 31. januar 2010

Ny killing og gammel kat...

Som lovet tidligere vil jeg fortælle lidt om vores katte.
Vi havde en rigtig dejlig 14 år gammel kat, Mitte. En rigtig indekat, var kun ude når han skulle på toilet. Kom altid når vi kaldte på ham. Han  forsvandt desværre midt/slutning af juli måned. Vi var ude og lede mange steder, lavede efterlysninger, som blev puttet i postkasser, men ingen havde set ham. Vi blev enige om at han nok lå nede i vores lille skov og var død. Det siges at katte søger hjemmefra når de skal dø. Vi var alle meget kede af det.
Kasper vores 12 årige søn har jo altid været vant til, at Mitte var hos os, så for ham var det været meget hårdt.
Den 1. september fik vi en lille fræk killing, han skulle jo også hedde Mitte. Det hjalp lidt på Kasper´s humør. Han blev hurtigt meget glad for den nye Mitte trods savnet til den gamle.
Den 10. november ringede Kattens værn og fortalte at de havde fundet vores gamle kat, og at han var i live. JUBII hvor blev vi alle glade. Grunden til at de kunne finde frem til os, var at han er øretatoveret.
Han havde de ca 4 måneder strejfet rundt ca 1½  kilimeter fra vores hjem. Mærkeligt at han ikke havde fundet hjem???  Han har i flere år haltet lidt på det ene bagben, og går derfor ikke ret langt.
Den dag, han forsvandt startede fodboldstævnet "Kattegat Cup". Der var mange unge mennesker som gik forbi vores hus, så vi har en teori om, at een af dem kan have løftet ham og taget ham med ned til havnen.
Det var dejligt at få ham hjem igen, han var også selv meget tilfreds med at være hjemme hos os igen. MEN den lille Mitte, som nu kom til at hedde Pivsen, ham var han bestemt ikke glad for. Knurrer og slår ud efter ham. Pivsen er dog også meget lege/drillesyg, så det er ikke noget at sige til at han får et dask engang imellem.

tirsdag den 29. december 2009

Ny killing

Pyha der er sket meget siden jeg sidst har været inde på min blog.
Jeg vil starte med at fortælle, at vi har fået en lille ny killing.
Den fik navnet Mitte, men vi har efterfølgende været nød til at ændre det til Pivsen.
Hvorfor vil jeg skrive om lidt senere. Det er nemlig en sød lille historie.
Men her er et billede af Pivsen.



søndag den 18. maj 2008

Nyt siden sidst


Jeg har desværre svigtet min hjemmeside på det groveste her i den sidste tid. Det skyldes det gode vejr, som trækker voldsomt i mig. Jeg nyder at være ude i haven når vejret tillader det.
Nå, men lige en opdatering om hvad der er sket siden sidst. En ting jeg ikke kan komme uden om er, at jeg er blevet et år ældre. Ak, men bare man er frisk og rask så pyt med alderen, selvom jeg syntes det er ved at være lidt træls at blive endnu et år ældre. Ikke mere om det!!!
Den sidste weekend i april afholdtes der klubmesterskaber i Grenaa Badmintonklub. Vores søn Kasper, blev klubmester i både single og double, som han spillede sammen med sin kammerat. Han var meget stolt da han fik sine to medaljer og pokalen hvor hans navn skal ingraveres. Det var slutningen på badmintonsæsonnen og en ny starter til august. Kasper bliver 11 år i juli, så til den tid skal han spille i u13.
I pinsen var campingvognen pakket og vi tog på tur til "Himmerland Camping og Feriecenter". Det ligger i en lille by som hedder Hornum lidt udenfor Års. Det er en rigtig hyggelig lille campingplads, stille og roligt. Desværre var der ikke så mange faciliteter for de mellemstore børn. Dog var der en lækker indendørs swimmingpool, men i det gode pinsevejr var det ikke så attraktivt at være inde. Men vi havde nogle gode dage hvor der rigtig blev slappet af og hygget.

tirsdag den 15. april 2008

Lyserød babybluse



Vi har igen haft computerproblemer!!!!!! Kasper, vores søn, havde som så ofte før en kammerat med hjemme. De havde spillet et spil over internettet. Et eller andet var gået galt og de havde slukket for computeren. Da den blev tændt igen, kørte den nogle sider igennem igen og igen. Vi prøvede at gendanne den, uden held. ALT var slettet i den. Kun de programmer som er i fra ny, var der. Heldigvis var der ingen billeder, men man samler jo efterhånden nogle forskellige ting sammen. Det værste er jo helt klart min dagbog. Fra den dag vi fik at vide at vi ventede Kasper har jeg skrevet dagbog. Jeg har skrevet rigtig meget, idet Kasper har været utrolig kreativ. Der findes ikke de ulykker, som han ikke har lavet. Mange gange har jeg følt mig som "Emil´s" mor, men jeg er jo Kasper´s mor. Nå, men meget af det har jeg skrevet ind på computeren, andet er skrevet i hånden. (På et tidspunkt lavede vi en kopi, alt er bare ikke med dér). Samlet mangler jeg ca. to år. Jeg må få samlet dét der er tilbage og så ellers lægge hovedet i blød. SURT SURT. Men resultatet af det hele er blevet, at Kasper er blevet 1500 kroner fattigere og har fået den gamle computer og vi har købt en ny. Desuden er han blevet koblet på internettet også. Fra nu er der indført en ny regel: INGEN BØRN VED VORES COMPUTER!!
På strikkefronten har jeg da fået lavet lidt, nemlig en babybluse i str. 6-9 måneder den er strikket i noget lækkert bomuldsgarn fra lageret. Det er en opskrift fra "Hendes verden" nr. 25 årgang 2002.

lørdag den 5. april 2008

Bøger

Der er desværre ved at være længe imellem at jeg får læst en bog, men jeg er lige blevet færdig med én som er skrevet af Mary Higgins Clark den hedder "I frisk erindring".
Den handler om en skuespiller , Leila, som er styrtet ned fra terrassen til sin lejlighed. Hendes søster Elizabeth er overbevist om, at hun er blevet myrdet. Elizabeth vil have sandheden frem, men nogen vil gøre alt for, at det ikke sker.
Som sædvanlig har Mary Higgins Clark skrevet en rigtig god bog. Jeg har efterhånden læst mange af hendes bøger. Hun har en rigtig god måde at skrive på. Er der mon nogen af jer, som læser hendes bøger?

mandag den 31. marts 2008

Grydelapper


Et par grydelapper med fåremotiv er blevet strikket. De skulle strikkes rundt på 4 pinde. Jeg syntes det var rigtig besværligt idet pindene hele tiden gled ud af maskerne. Derfor endte det med at jeg strikkede dem frem og tilbage på 2 pinde. Det skal lige skrives, at der er får på begge sider af den ENE grydelap. Den anden slap jeg lidt lettere med, den endte nemlig med at blive stribet. Strikket på pinde nr. 3 i bomuldsgarn efter opskrift fra Familie Journalen nr. 15 fra 2007.

fredag den 28. marts 2008

Mohairsjal

Jeg er blevet færdig med mit mohairsjal. Det lyder jo rigtig dejligt, men men men men jeg har strikket det i en råhvid mohair. Jeg havde 2 nøgler af det, men de var ikke helt samme indfarvning. Var ikke helt sikker på om ét nøgle var nok, så derfor strikkede jeg 2 pinde med den ene farve og 2 pinde med den anden farve. Da jeg idag kom hjem fra arbejde skulle jeg lige se det ved dagslys (det skulle jeg jo selvfølgelig have gjort noget før). Der var tydelig farveforskel mellem de to garner. Øv!!!Det bliver trevlet op i aften . Så må jeg prøve om der kan blive nok garn i det ene nøgle til et sjal. Ellers må det blive så stort som det nu kan!!!!!!

søndag den 23. marts 2008

Påske






Det er påskedag. Sneen daler ned og det er bidende koldt udenfor. Strikketøjet bliver ikke motioneret så meget i disse dage. Der bliver nemlig hygget igennem med familien. Pt. er jeg igang med et stort sjal til mig selv. Det strikkes på pinde 12 med mohairgarn. Derudover er der gang i en baby undertrøje, som jeg har tænkt kan bruges som en bluse. Den strikkes på pinde 2½ af hvidt bomuldsgarn. Et par sokker er der jo også altid gang i.
Fortsat god påske til jer derude!

torsdag den 20. marts 2008

Strik



I ønskes alle en rigtig god påske. Jeg har desværre haft nogle computer-problemer, som nu heldigvis er løst, derfor har der været lidt stille her på siden de sidste dage. Computeren var blevet umådelig langsom at arbejde på. Da vi ikke selv har så meget forstand på den slags, sendte vi den til en fagmand. Han kunne fortælle os, at computeren som vi havde købt for 3 år siden, rent faktisk ikke indeholdte den hukommelse som vi havde købt og betalt for!!!!!!!! Den var alt for lille til at køre det virusprogram som vi havde installeret. Derudover havde vores søn installeret et spil "Counter Strike", også gik det da helt galt. Selvom spillet blev afinstalleret igen var den stadig langsom. Så blev der sat noget mere hukommelse i. Da vi fik den hjem kunne vi slet ikke komme på nettet. Det viste sig at routeren nu var gået i stykker. Den fik vi skiftet, så nu er vi på igen.
Vi har alle ferie her i påskeugen, så vi hygger os rigtigt. Vi skulle have været på camping, men eftersom der blev lovet snevejr valgte vi at blive hjemme, istedet havde vi svigermor på besøg fra søndag til onsdag det var rigtig hyggeligt. Kasper var ude og spille badminton mandag, det var et påskestævne i Rønde. Han tabte een og vandt to kampe. Det var det første stævne hvor han spillede i D rækken, tidligere har han spillet i begynderrækken, så det var en flot præstation.
Vi har også fået malet i et af vores værelser, det var dejligt at få gjort. Alt er flyttet ind igen og her er dejligt lyst.
På strikkefronten har jeg fået lavet denne lille bluse. det er en opskrift fra "Hendes verden" nr. 43, 2003. Den er strikket i str. 1 år.

søndag den 9. marts 2008

Halsedisser


Fredag var vi til fødselsdag hos familien i Randers. Det var rigtig hyggeligt, det var længe siden vi har været samlet sidst. Jeg havde strikket 2 halsedisser til Simone, desuden endnu en kort bolero til hende. Denne gang passede den perfekt. Halsedisserne er strikket efter en gammel ugebladsopskrift. Men de er stadig lige populære.






Her et stemnings-billede. De dejlige krokusser stod i en uge efter de var blevet gravet op i haven og stillet ind i stuen.

tirsdag den 4. marts 2008

Kort cardigan


Jeg har strikket en kort cardigan til mig selv. Den er strikket af noget mohair-agtigt garn, som jeg har haft liggende på loftet. Den er strikket i en størrelse smaal på pinde nr. 12, skulle egentlig have været på nr. 15 efter opskriften.
Den sidder rigtig flot over skuldrene og ryggen. Passer perfekt.
Den har dog ligget i et par uger og ventet på en knappeløsning. Til sidst endte det med, at jeg valgte en lille trækile. Når den ikke er lukket sætter jeg den på det ene revers.
Kilen er fra mit arbejde, hvor én af vores utrolig dygtige borgere har fremstillet den. Så man kan roligt sige, at alt er håndarbejde.